Idan undersøger, hvordan coronakrisen påvirker danskernes motionsvaner

Foto: Colourbox

Idrættens Analyseinstitut har i tre omgange set nærmere på, hvad coronapandemien har betydet for danskernes idrætsdeltagelse under nedlukningen og efter genåbningen af udendørs og indendørs idrætsfaciliteter i maj og juni 2020.

Idrættens Analyseinstitut har undersøgt, hvilken effekt coronakrisen har haft på danskernes motions- og sportsvaner. Mens idrætsforeninger og fitnesscentre holdt lukket, blev hjemmetræning og onlinetræning populært, men spørgsmålet er, om krisen har ført til nye vaner, der vil påvirke aktivitetsniveauet også efter krisen.

I april 2020 – fem uger inde i nedlukningen – deltog et repræsentativt udvalg af danskere i en repræsentativ undersøgelse af, hvad de dyrkede af sport og motion før coronakrisen, og hvad de lavede under nedlukningen.

Undersøgelser af danskernes motionsvaner efter genåbningen
Efter genåbningen af udendørs og indendørs idrætsfaciliteter lavede Idan i juni 2020 en ny undersøgelse, som så nærmere på, i hvilket omfang danskerne var vendt tilbage til deres idrætsaktiviteter under genåbningen.

Denne undersøgelse blev fulgt op i september 2020 med en undersøgelse blandt det samme panel af deltagere som i juni-undersøgelsen for at tage temperaturen på det danske idrætsliv efter sommerferien, hvor mange idrætsaktiviteter traditionelt starter op igen.

Disse to undersøgelser blev støttet af TrygFonden.

Udover at være interessante i sig selv indgår resultaterne fra de tre undersøgelser i grundlaget for den store motions- og sportsvaneundersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut sætter i gang i oktober 2020.

Yderligere information

 
 

Analytiker Mette Eske

Mobil: +45 2478 2908

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.