Friluftsrådet udvikler kanon over naturaktiviteter

Friluftsrådet udvikler en naturaktivitets-kanon, som skal få børn mere ud i naturen. Foto: Colourbox

21.12.2018

Af journalist Jonna Toft
Naturoplevelser er en mangelvare i moderne børneliv. Derfor udvikler Friluftsrådet nu en naturaktivitets-kanon, som skal få børn mere ud.

Børn er halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre var, da de var børn. Kun en tredjedel af landets børn mellem 2-15 år har prøvet at overnatte i naturen og kun knap halvdelen har prøvet at lave et bål.

Det viser en undersøgelse fra maj 2018, som YouGov har lavet på vegne af Friluftsrådet.

Derfor udvikler Friluftsrådet nu en kanon over naturaktiviteter, som rådet håber kan være med til at vende udviklingen.

Kanonen er en del af kampagnen ’Børn gror i natur’, som Friluftsrådet og Center for Børn og Natur har sat i gang. Visionen er, at børn skal 10 pct. mere ud i naturen. For børn gror i natur- de får tillid til sig selv og verden, og deres horisont udvider sig.

789 danskere har indsendt naturoplevelser til Friluftsrådet, som de synes, er et must i ethvert børneliv. Heraf er 40 oplevelser nu udvalgt til at gå videre til finalerunden.

Alle kan her i december og januar stemme på naturoplevelser, som de mener skal med i kanonen, på www.borngrorinatur.dk. Den endelige kanon kommer til at indeholde 12 oplevelser i naturen.

Kampagnen er en del af et projekt under Center for Børn og Natur, som består af Københavns Universitet, Syddansk Universitet, VIA University College og Aarhus Universitet samt Friluftsrådet og er støttet af Nordea-fonden.

Læs mere

 
 

Læs mere hos Friluftsrådet: Naturen skal være en fast del af børns opvækst

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.