Frem eller tilbage? Hvor godt klarede dansk eliteidræt sig i 2018?

Caroline Wozniacki er en af de udøvere, som har hentet point hjem til Danmark i 2018 med sin tredjeplads på verdensranglisten ved udgangen af året. Foto: Joshua Sadli/Wikimedia Commons

02.02.2019

Af Rasmus K. Storm
Med under to år til, at det går løs ved OL i Tokyo, viser Idans årlige analyse af de danske elitepræstationer modsatrettede tendenser. Målt på antal medaljer var der i 2018 tale om en klar tilbagegang i resultaterne sammenlignet med 2016 og 2017. Men den generelle udvikling er mere positiv.

I 2020 er Japans hovedstad, Tokyo, vært for OL. Her skal de danske eliteatleter for alvor vise, om den danske konkurrenceevne i eliteidræt går frem eller tilbage. Ved det foregående OL i 2016 præsterede de danske atleter et historisk flot resultat, som det bliver vanskeligt at overgå.

Men ser man på dansk idræts konkurrenceevne i det netop overståede 2018, så er tendenserne modsatrettede, viser Idans nye gennemgang de danske elitesportsresultater i 2018 her to år før OL.

Syv medaljer blev det til i 2018, når man tager udgangspunkt i Idans målemetode, der søger at afdække konkurrenceevnen i et simuleret olympisk scenarie, der bygger på resultater i OL-disciplinerne ved VM eller lignende konkurrencer (se faktaboksen).

Det lave antal medaljer står i kontrast til de seneste år, hvor medaljehøsten har været markant højere – fx ved OL i Rio de Janeiro, hvor det blev til mere end dobbelt så mange: I alt 15 af slagsen. Også i sammenligning med de 9 medaljer, som danske udøvere vandt i 2017, ligger 2018-resultatet i den lave ende (se figur 1).

Figur 1: Udviklingen i antallet af medaljer i OL-disciplinerne, 2000-2018

Figur 1 Udviklingen I Antallet Af Medaljer I OL-disciplinerne , 2000-2018

Dertil kommer, at det slet ikke lykkedes at vinde nogen guldmedaljer i 2018. Det blev til fem af sølv og to af bronze. Evnen til at indtage de absolutte topplaceringer gik altså markant tilbage i 2018.

Men til trods for de få medaljer høstede danskerne i 2018 flere såkaldte top 8-point i forhold til året før.

Top 8-point er en mere sikker målestok for det sportslige niveau for et lille land som Danmark, hvor tilfældige udsving i medaljehøsten slår relativt hårdt igennem. Ved at tillægge en opnået førsteplads otte point, en andenplads syv og så fremdeles får man et bredere og mere retvisende billede af den reelle konkurrencedygtighed.

Opgjort på denne måde opnåede danske udøvere i alt 122 top 8-point i 2018, hvilket er en fremgang på 12 point i forhold til det dårlige år 2017, hvor der kun blev høstet 110 point. Der er dog stadig væk et stykke op til niveauet, som blev præsteret ved OL i henholdsvis London med 148 top 8-point og Rio de Janeiro med 135 top 8-point (se figur 2).

Figur 2: Udviklingen i samlet antal top 8-point i OL-disciplinerne, 2000-2018

Figur 2 Udviklingen I Samlet Antal Top 8-point I OL-disciplinerne , 2000-2018

Banecykling og sejlsport står stærkt
Det er særligt inden for banecykling, at den danske konkurrenceevne er meget høj i øjeblikket. Sejlsport ligger også højt og stabilt, mens svømning stadig er i gang med et generationsskifte, der endnu ikke er slået igennem i medaljetabeller og pointscorer.

De to håndboldlandshold var i 2018 heller ikke på højde med tidligere tiders standarder, men på kvindesiden er et nyt ungt hold i støbeskeen, og hvad angår herreholdet, illustrerer guldmedaljen ved det netop overståede verdensmesterskab, at et enkelt års beskedne resultater ikke behøver være udtryk for en generel tilbagegang.

Endvidere er det positivt, at Danmark fortsat opnår top 8-placeringer i et bredt udsnit af sportsgrene. I 2018 var det tilfældet i 11 sportsgrene, hvilket svarer præcist til gennemsnittet i den foregående olympiske cyklus.

En form for ligevægt
Samlet set viser notatet, at den danske konkurrenceevne i international elitesport er blevet forbedret i forhold til 2017. Efter et kraftigt bump på vejen i 2017 er niveauet nogenlunde på højde med, hvad der var tilfældet på samme tidspunkt i den foregående olympiske cyklus.

Meget tyder på, at der her i opløbet til det kommende OL er opnået en form for ligevægt i forhold til tidligere i henseende til Danmarks sportslige konkurrenceevne.

Det afspejler sig også i Danmarks placering internationalt, hvis man undersøger, hvordan landene klarer sig relativt, når man tager højde for bl.a. deres økonomiske forudsætninger og befolkningsgrundlag. Danmark faldt mærkbart tilbage på listen fra en placering som verdens nr. 12 i 2016 til nr. 22 i 2017, men har i 2018 vundet noget af det tabte terræn tilbage med en placering som nummer 17.

Det halter med medaljerne og de absolutte topplaceringer, men de mange top 8-placeringer tyder på en stor bredde i eliten, der fremadrettet kan forvandles til et styrket niveau. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.