Stabilitet i antallet af kommuner med støtte til børn og unges foreningsaktivitet

Formålet med en kommunal støtteordning er at hjælpe børn og unge til en mere aktiv hverdag. Foto: Colourbox.

Sammenlignet med 2017 er tendensen til at tilbyde kommunal støtte til børn og unges fritidsliv næsten uændret. Flere kommuner vælger dog at kalde ordningen for et decideret fritidspas. Samtidig er antallet af kommuner helt uden en kommunal støtteordning ikke blevet mindre, viser en ny Idan-kortlægning.

Idrættens Analyseinstitut (Idan) foretog i november 2017 en undersøgelse af danske kommuners tilbud om fritidspas til børn og unge. En ny kortlægning gennemført i august 2019 viser, at antallet af kommuner, der tilbyder børn og unge hjælp til fritidsaktiviteter gennem fritidspasordninger, er steget fra 26 til 37 (se figur 1). Dog er der fortsat store forskelle på ordningens omfang i kommunerne.

Idans kortlægning viser desuden et markant fald fra 33 til 21 kommuner, der har et lignende tilbud. Det vil sige et tilbud, der minder om fritidspasordningen, men som har et andet navn og ofte er rettet mod mere specifikke målgrupper.

Figur 1: Selvom flere kommuner tilbyder fritidspas, er der én kommune mindre med formel støtte til børn og unges fritidsaktiviteter siden 2017

Figur _fritidspas

Figuren viser Idans opgørelse fra 2019 sammenholdt resultaterne fra i 2017. Opgørelsen er baseret på søgning på kommunale hjemmesider samt telefonisk og pr. mail, hvis kommunes tilbud ikke fremgik af hjemmesiderne.

*Mange kommuner uden et kommunalt tilbud henviser til enten BROEN, DGI’s pulje, Red Barnet eller lignende fondsfinansierede støttemuligheder. Samtidig er der her kommuner, som har særlige ordninger til en meget snæver målgruppe som eksempelvis flygtninge.

Yderligere viser opgørelsen, at antallet af kommuner uden et kommunalt tilbud er steget fra 39 til 40. Dog er der kommuner uden eget tilbud, der støtter andre ikke-kommunale initiativer såsom foreningen BROEN. Det gælder blandt andet Horsens Kommune, Hedensted Kommune og Vordingborg Kommune. I alt findes BROEN i 28 kommuner, hvoraf de 14 kommuner er uden et kommunalt tilbud.

Kommuners fritidspas bliver stadig tilpasset lokalt
Idans opgørelse fra 2017 viste, at fritidspasset ikke var et konsistent, landsdækkende koncept. Den nye optælling fra 2019 antyder ligeledes, at fritidspasordningen bliver fortolket forskelligt i de enkelte kommuner i forhold til målgruppen, omfanget af den økonomiske støtte, og hvem der skal søge om tilbuddet til det enkelte barn eller den unge.

Ordningens målgruppe er primært børn og unge, men den nedre aldersgrænse svinger mellem 0 år og skolestartsalder. Den øvre aldersgrænse er typisk 18 år, men nogle kommuner tilbyder personer op til 25 år at modtage støtte. Eksempelvis tilbyder Struer Kommune støtte til 0- til 24-årige og er en af de kommuner med tilbud til den bredeste aldersgruppe. Omvendt er Ballerup Kommunes tilbud alene målrettet 10- til 15-årige.

Endvidere er der kommuner – blandt andet Middelfart og Kalundborg – der giver aldersdispensation til fritidspasordningen. Yderligere viser kortlægningen, at ganske få kommuner i særlige tilfælde tilbyder udsatte voksne og/eller trængte seniorer støtte til fritidsaktiviteter.

Store forskelle i støtten og dens varighed
Et andet fællestræk ved kommunernes fritidspasordning er, at alle kommuner yder hjælp til betalingen af kontingent, og at denne økonomiske støtte kun gives til én fritidsaktivitet med Aarhus Kommune som en undtagelse. Her kan et eventuelt restbeløb efter betalingen af én aktivitet overføres til en anden fritidsaktivitet.

Der er til gengæld store lokale variationer i forhold til støttebeløbets størrelse. To kommuner har en beløbsgrænse på 600 kroner, mens Helsingør Kommune og Holbæk Kommune ligger i den anden ende af skalaen med en beløbsgrænse på 3.000 kroner. Her kan beløbet både benyttes til kontingent, stævner og lejre samt udstyr. I andre kommuner varierer det, om støttebeløbet inkluderer køb af udstyr, eller om et beløb hertil kan modtages udover. Det gennemsnitlige beløb til køb af udstyr eller stævnebetaling ligger på 300-600 kroner. Dog er der kommuner, som vurderer beløbets størrelse fra sag til sag.

I forhold til fritidspasordningens varighed er der ligeledes lokale udlægninger. I et par kommuner er ordningens varighed seks måneder, og i Høje Taastrup Kommune kan den være ned til tre måneder. I flertallet af kommunerne er fritidspasset gældende i en periode på ét år eller én sæson. Opgørelsen fortæller dog, at der i flere af kommunerne med en tidsbegrænsning er mulighed for genansøgning eller forlængelse af fritidspasset.

I flere kommuner er der ikke en egentlig tidsbegrænsning på fritidspasset. Dette er tilfældet i blandt andet Fredericia Kommune, Morsø Kommune og Københavns Kommune.

Uanset varigheden, og om der er mulighed for genansøgning eller forlængelse, er kommunernes primære argument for at have fritidspasordningen, at barnet eller den unge skal indlemmes i foreningslivet og have et aktivt, socialt fritidsliv. Fritidspasset har således til hensigt at fungere som en overgangsordning, med henblik på at barnet eller den unge fortsætter som selvbetalende medlem, når passet udløber.

Tildeling af fritidspasset
Kortlægningen viser samtidig variationer i måden, fritidspassene bliver tildelt på. I cirka 33 procent af kommunerne sker det ved, at enten forældrene til barnet/den unge søger, eller at det automatisk tildeles af kommunen. I de resterende kommuner med en fritidspasordning bliver tilbuddet formidlet af fagpersoner (socialrådgivere, lærere etc.) eller af en specifik forening.

I kommuner, der ikke har en fritidspasordning, men et lignende tilbud, er det også forskelligt, hvem der skal ansøge om støtten. Typisk er det familien selv eller fagpersoner, men gælder ordningen for personer over 18 år, vil den unge selv kunne søge.

Endeligt er der syv kommuner med særlige vilkår for en fritidspasordning til flygtninge. Ordningen gælder for flygtninge i integrationsperioden eller for flygtninge med forældre på integrationsydelse. I kommuner uden særlige vilkår hører flygtninge under den almindelige ordning. Selvom nogle kommuner har en aldersgrænse på 18 år for det almindelige tilbud om et fritidspas, er der lokalt tilbud til flygtninge op til 25 år.

Behov for tilpassede ordninger
Samlet viser gennemgangen af Idans opgørelse fra 2019, at de enkelte kommuner med fritidspasordningen fortsat har behov for at tilpasse tilbuddet til den lokale situation og det lokale miljø. Det betyder, at der er trods ligheder i tildelingen af fritidspas på tværs af kommunerne, samtidig er betydelige, lokale variationer. Det gælder især den økonomiske støttes omfang, ordningens varighed og aldersgruppen.

”De lokale ordninger afspejler kommunernes forskellighed og behov for at tilpasse støtten til lokale forhold og vilkår, ” siger vicedirektør hos Idan, Maja Pilgaard.

”Selv blandt de 40 kommuner uden et formelt tilbud finder man forskellige veje til at sikre hjælp til udsatte eller økonomisk trængte børn og unge. Eksempler er støtte gennem paragraf 18-midler til særlige familier eller til at støtte arbejdet i en lokal BROEN-afdeling. Jeg forstår de centrale interesseorganisationers behov for strømlining og gennemsigtighed på tværs af kommunerne, men samtidig kan der være politiske prioriteringer og lokale grunde til at gøre det individuelt på tværs af kommunerne,” afslutter hun. 

  • Anne la Cour Thysen, Idan, 25.09.2019 11:03:
     

    Hej Kasper


    I det vedhæftede dokument med opgørelsen til denne artikel har vi sat kryds ud fra Vejen i kolonnen 'Kommuner med BROEN'. Vejen Kommunes samarbejde med BROEN er således medtaget i kortlægningen.


    En opdateret opgørelse er desuden under udarbejdelse.


    Venlig hilsen


    Anne

  • Kasper Rasmussen, 17.09.2019 09:53:
     

    Vejen kommune har et samarbejde BROEN Danmark, hvilket ikke fremgår af jeres kortlægning.

  • Mikkel Risager, 04.09.2019 12:08:
     

    Hej IDAN Til jeres info så har Aalborg Kommune også Fritidspas, bl.a. via projektet "Sund fritid for alle" hvor 0-18 årige i 5 udvalgte områder kan få støtte, via midler fra det Obelske Familiefond. Hvis I vil høre mere om det, så er I meget velkomne til at kontakte mig.

  • Rasmus Storm, 04.09.2019 11:11:
     

    Kære alle. Mange tak for jeres kommentarer. Hvis der er unøjagtigheder i optællingen, retter vi det selvfølgelig. Vi undersøger sagen og kontakter jer. Mvh, Rasmus K. Storm, analyse- og forskningschef, Idrættens Analyseinstitut

  • Anne Jensen, 30.08.2019 11:28:
     

    Vil mene, at Assens også har en ordning, da de har en pulje der støtter udsatte børn og unge https://www.assens.dk/vaer-aktiv/puljer-og-stoette/pulje-til-stoette-af-socialt-udsatte-boern-og-unge/

  • Karsten Rasmussen, Furesø kommune, 28.08.2019 09:56:
     

    I Furesø kommune er målgruppen 6-29 år og vi støtter med 1200,-kr pr ung/barn som et engangsbeløb, men tager stilling fra sag til sag om fortsat støtte ved fastholdelse efter et år, såfremt familien fortsat er udfordret. Vi støtter med udstyr efter behov og har samarbejde med vores lokale spejdere om donation af brugt tøj og udstyr. Vi får henvendelser fra private, skoler, sagsbehandlere og andre fagpersoner og indgår i tværfaglige løsninger af hele indsatser med familien - dvs. fritid indgår som en del af en evt. anden indsats.

  • Janne Hostrup Sørig, Brønderslev Kommune, 28.08.2019 09:21:
     

    Kære IDAN. Jeg synes det er ærgerligt, at I ikke har rettet henvendelse til netop Brønderslev Kommune. I skriver, at kommunerne, som har den støtte ordning, alle (på nær Århus) kun giver støtte til en fritidsaktivitet pr. år. Jeg er selv administrator ift. netop Fritidsguideordningen (som vi kalder den) i Brønderslev Kommune. Her støtter vi alle børn, som har brug for en økonomisk håndsrækning ift. et aktivt fritidsliv, med op til 1.200 kr. pr. år. Beløbet betyder, at vi som regel kan støtte med både et forårs- og efterårskontingent, således vi kan støtte en tilknytning til foreningslivet hele året rundt. Derudover har vi i år valgt at udvide vores støtte således, at børn, der er godkendt via ordningen, også særskilt kan ansøge om støtte til enkeltstående aktiviteter (spejderlejr, fodboldskole mm) med op til 600 kr. pr. år. Vi er i Brønderslev Kommune meget stolt af vores ordning - og vi kan både se og høre, at den støtte vi giver, er med til at sikre en fantastisk udvikling ved børnene - både danske børn, men også børn med anden etnisk baggrund end dansk. Børnene bliver en del af et fællesskab, som er så vigtigt, for at få lov til at føle sig som en del af en gruppe/flok. I Brønderslev Kommune er vi derudover også så heldig at have en fritidsguide ansat. Fritidsguiden kan både anvise/godkende børn til støtten (nogle forældre søger selv om den), men samtidig kan han også følge børnene afsted, når de skal starte op i en ny aktivitet. Han er et rigtig godt bindeled mellem børnene, forældrene, Forvaltning og foreningerne. Ellers en spændende artikel - og jeg håber bestemt, at flere kommuner i Danmark på sigt vil indføre en lignende ordning. Vi kan i hvert fald se, at det er det hele værd!

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.