Hvilke store sportsevents er de ‘rigtige’? Fem anbefalinger til det danske arbejde med store internationale sportsbegivenheder
Regeringen vil have flere store sportsbegivenheder i Danmark. Men der er grund til at overveje, hvilke typer af begivenheder man skal satse på, og hvordan man optimerer udbyttet af dem. Her giver vi fem anbefalinger, som politikere, offentlige aktører og event-interessenter bør følge i det fremtidige arbejde med at tiltrække, planlægge og afvikle de store events.
Danmark har gennem mange år satset på at tiltrække sportsbegivenheder til landet. Sport Event Danmark uddelte alene i 2022 17,8 mio. kroner til forskellige typer af events, og regeringen og Københavns Kommune har allerede afsat 155 mio. kr. til at tiltrække VM i landevejscykling og et World Tour-cykelløb i perioden fra 2024 til 2029.
Kort sagt er der tale om en ganske betydelig politisk opbakning til at tiltrække sportsbegivenheder til landet.
Behovet for et kvalificeret arbejdsgrundlag
Spørgsmålet er imidlertid, hvad store sportsevents bidrager med til værtsnationen. Den eksisterende forskning peger ret entydigt på, at store sportsevents typisk ikke er ‘en god forretning’ set i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Når man ikke bliver rigere af at afholde store events, kan man med rette spørge, om det ikke i virkeligheden er bedst helt at afholde sig fra at byde på store (sports)events?
Det kan man ikke give et entydigt svar på, da udbyttet bl.a. afhænger af de pågældende events karakteristika, og hvordan værten håndterer bud-, forberedelses- og afviklingsfasen. Men der er grund til at være forsigtig.
Modsat de økonomiske argumenter, der ofte bliver fremført, peger forskning på, at det at afholde store sportsevents i mange tilfælde skaber stor værdi for lokalbefolkningen.
Baseret på den eksisterende forskning anbefaler vi derfor, at man på Christiansborg, i kommunerne og blandt danske eventaktører tager følgende fem anbefalinger i betragtning i det fremtidige arbejde med at tiltrække, planlægge og afvikle store sportsbegivenheder.
Anbefaling nr. 1: Undersøg danskerne præferencer for forskellige typer af events
‘Glæde og stolthed’ er i virkeligheden er et bedre argument for at afholde store sportsevents end de økonomiske. Men man bør ikke byde på en event ud fra en tanke om, at de altid vil være pengene værd, fordi de “begejstrer” og “binder danskerne sammen”.
Værdien afhænger af den enkelte begivenhed, og der findes værdisætningsmetoder, der kan bruges til at udlede befolkningens præferencer og dermed, hvilke events borgerne sætter mest pris på.
Vi kender kun til én publiceret undersøgelse, der beskæftiger sig med værdisætning af en specifik sportsevent herhjemme, men vi mener, at man bør bruge sådanne redskaber proaktivt, inden man beslutter, om man vil byde på en (dyr) event eller ej.
Anbefaling nr. 2: Gå efter tilbagevendende begivenheder
Store events er komplekse at afvikle, og en stor del af den viden og erfaring, der opbygges, knytter sig til den konkrete event og kan ikke direkte overføres til andre sportsbegivenheder.
Samtidig er det en del af forretningsmodellen for eventejere som f.eks. ASO, IOC eller FIFA at udbyde begivenhederne til mange lande for at øge konkurrencen og dermed maksimere deres eget udbytte. Som konsekvens af budrunderne hopper begivenhederne fra sted til sted, og der er fare for, at læring og viden forsvinder, hvilket gør det svært at lave en effektiv planlægning og afvikling.
Det giver derfor bedst mening at satse på tilbagevendende sportsbegivenheder. F.eks. har Danmark opbygget stor erfaring med at afvikle slutrunder i håndbold, hvor man bygger ovenpå den erfaring, man i forvejen har om de pågældende events.
På den måde kan man kontinuerligt styrke projektstyringen, hvilket bør føre til lavere omkostninger og højere kvalitet i afviklingen af begivenhederne.
Anbefaling nr. 3: Begivenhederne skal kunne afvikles i eksisterende rammer
Det er umuligt at få det fulde udbytte af at afholde sportsbegivenheder, hvis man ikke i forvejen har kapaciteten til at afholde dem.
For at afholde store sportsbegivenheder skal man i nogle tilfælde bygge nye faciliteter, der kan være svære at udnytte efterfølgende, eller etablere ny eller midlertidig infrastruktur. Det er typisk dyrt og ineffektivt og mindsker muligheden for at opnå et positivt nettoresultat.
Skal der flere events til landet, bør man derfor fokusere på events, der ikke kræver mærkbare investeringer i infrastruktur, og som efterfølgende kan udnyttes optimalt.
Et slående eksempel på det modsatte var den danske afvikling af Eurovision Song Contest 2014, der endte som en decideret finansiel skandale, fordi der manglede erfaring med at bygge en venue på kort tid.
Rigsrevisionen fandt således frem til, at budgetoverskridelsen var hele 224 pct., blandt andet på grund af store udgifter til venuen på B&W-grunden i København. Ligeledes var der ikke udsigt til, at faciliteten skulle eller kunne bruges til lignende begivenheder senere.
Anbefaling nr. 4: Sørg for at aktivere begivenhederne
En vigtig del af arbejdet med sportsbegivenheder handler om at afvikle dem og aktivere deres økonomiske og sportslige potentialer.
Vi ved f.eks. fra den eksisterende forskning, at en elitesportsevent typisk ikke skaber øget breddedeltagelse. Effekterne er i de bedste tilfælde små og kommer ikke automatisk. De skal aktiveres gennem kampagner og klubtilbud eller ved at skabe andre typer af hype omkring eventen. Ellers bliver den bare et gennemrejsende cirkus.
Det er vores indtryk, at aktivering af events sker mere og mere systematisk herhjemme, og det bør fortsat have fokus i det danske arbejde på området.
Anbefaling nr. 5: Giv modspil til eventejerne
De fire ovenstående anbefalinger er konkrete og forholdsvist operationelle. Der er dog også behov for at tage affære på et mere overordnet og internationalt plan ved at skabe et modspil til eventejernes nuværende forretningsmodel, hvor (tæt på) alle omkostninger og risici i forbindelse med begivenhederne skubbes over på værterne.
Selvom det er en vanskelig øvelse, som kræver, at potentielle værtsnationer finder et fælles fodslag, så bør eventejerne mødes med krav om, at de skal være med til at finansiere større dele af begivenhederne ved at dele flere af indtægterne fra sponsorer og salg af medierettigheder med værterne for eventen.
Eventejerne bør også mødes med krav om, at de skal acceptere, at deres events bliver afholdt i eksisterende rammer og under mere bæredygtige vilkår, så værtsnationerne ikke ender i de enorme budgetoverskridelser, der er set i forbindelse med mange store begivenheder.
Det er vores håb, at det fremtidige danske eventarbejde vil indbygge de ovenstående indsigter i overvejelserne om, hvilke events der skal finde vej til dansk jord. Det er vigtigt at tænke sig godt om i en tid, hvor politikerne ønsker sig flere store sportsevents og også er parate til at bruge flere offentlige midler på dem.
For yderligere information:
