Advarsler mod dopingsærregler
Anti Doping Danmarks formand advarer mod nationale særregler, efter at Spanien har valgt at tolke de omstridte ’whereabouts’-regler lempeligt.
WADA’s krav om, at topatleter skal oplyse deres opholdssted og stå til rådighed for dopingkontrol døgnet rundt er under fornyet pres. Senest har den spanske regering vedtaget et dekret, der forbyder dopingkontrol mellem kl. 23 og 8, hvilket strider mod Det Internationale Antidopingagenturs krav om, at udøvere i princippet skal stå til rådighed for dopingkontrol døgnet rundt. Reglen, der ifølge den spanske avis El País bl.a. er indført for at sikre udøvernes private familieliv, gælder også udenlandske udøvere på ophold i Spanien og dopingkontroller på spansk grund beordret af WADA og de internationale specialforbund.
Lempeligere indberetningspligt
Samtidig ser det ud til, at de spanske topudøvere, som de spanske antidopingmyndigheder ønsker skal indberette deres daglige opholdssted efter WADA’s ’whereabouts’-regler, vil slippe med en lempeligere meldepligt.
Mens WADA kræver, at udøverne skal angive en time hver dag, hvor de kan træffes af dopingkontrollen, skal de spanske sportsfolk ifølge El País kun angive deres vanlige bopæl, deres træningssteder og de konkurrencer, de deltager i. For andre opholdssteder gælder, at de alene skal indberettes, hvis udøveren opholder sig her i mere end tre dage.
Underminerer antidopingarbejdet
Den spanske regering mener selv, at Spanien med de nye regler bliver ledende i det internationale antidopingarbejde. Herhjemme er formanden for Anti Doping Danmark, Jens Evald, mere kritisk over for enkeltlandes forsøg på at klemme undtagelser eller særlige fortolkninger ind i de internationale antidopingregler.
”Det er meget uheldigt, hvis man føler sig kaldet til at justere de regler, som der er sikret international opbakning til gennem WADA. Det kan blive utroligt vanskeligt, fx for Anti Doping Danmark, at foretage dopingtest i andre lande,” siger Jens Evald til Idan.dk. WADA anbefaler selv, at man som udgangspunkt ikke udfører dopingkontroller mellem kl. 23 og 6 om morgenen, men i modsætning til de spanske regler er der ikke tale om et forbud mod kontrol om natten. Og såfremt spanske udøvere får mulighed for at rejse væk i tre dage uden at skulle oplyse deres opholdssted, vil det ifølge Jens Evald være et alvorligt problem. ”Spørgsmålet er, hvor meget man kan lempe WADA’s regler, uden at ødelægge anti-dopingarbejdet. Man bør ikke lave små ’heller’. Hvis man f.eks. kan være væk i to dage fra dopingkontrollen, vil man være ret sikker på, at ingen opdager brug af doping.”
Kritik af regler fra flere sider
Det spanske dekret er blot et af flere angreb på de internationale dopingregler, herunder især kravene om, at udvalgte udøvere skal informere WADA om deres daglige opholdssted for at sikre en effektiv kontrol uden for konkurrence.
Fodboldens internationale organisationer har anklaget systemet for at være for stift og tage for lidt hensyn til udøvernes privatliv. En kritik, som nogle udøvere, bl.a. den tyske fodboldlandsholdspiller Michael Ballack og den spanske tennisspiller Rafa Nadal har gentaget, mens andre udøvere har forsvaret systemet. Og tidligere på måneden offentliggjorde et ekspertudvalg under EU-kommissionen, The Working Party, en rapport, der bl.a. rejser tvivl om, hvorvidt WADA’s administrationssystem giver tilstrækkelig datasikkerhed, når personfølsomme oplysninger om udøvernes opholdssteder og eventuelle medicinske forhold sendes til WADA’s hovedkvarter i Canada. Rapporten bliver skarpt kritiseret af WADA for at bygge på flere misforståelser og fejlfortolkninger. ”Ved at udfordre veletablerede og accepterede antidoping-procedurer uden at bidrage med konstruktive alternativer, kan Working Party potentielt underminere kampen mod doping i sport og den beskyttelse, som reglerne giver de rene atleter i den del af verden (Europa), som tidligere har været førende i kampen,” siger WADA i en udtagelse, hvor man dog samtidig udtrykker håb om at få en dialog med EU.
Bekymring over personfølsomme oplysninger
Jens Evald peger på, at konflikten med EU adskiller sig fra de øvrige ved at handle om tilpasningen til EU’s datasikkerhedsregler frem for at være et spørgsmål om grænserne for privatlivets fred.
”Men det er en stor udfordring at overbevise EU om, at oplysningerne bliver beskyttet på en forsvarlig måde. Frygten er, at private oplysninger slipper ud på grund af huller i systemet,” siger Jens Evald. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt ’whereabouts’-reglerne krænker privatlivets fred efter menneskerettighedskonventionens bestemmelser, har Jens Evald som professor i jura ved Aarhus Universitet tidligere konkluderet i en analyse, at det ikke er tilfældet.
WADA mister autoritet
Til gengæld udstiller de mange sager, at WADA har mistet autoritet, hvis man skal tro den tyske journalist og sportspolitiske kommentator Thomas Kistner.
”Under Dick Pound skabte WADA i nogle år furore som oprydningskommando,” skriver han i Süddeutsche Zeitung og fortsætter: ”Men ’hardlineren’ Pound er nu historie. I dag leder en australsk regionalpolitiker ved navn John Fahey agenturet, mens en generalsekretær fra New Zealand overvåger hovedkvarteret i Montreal, frem for alt det pressede WADA-budget. Og verdens regeringer, som leder agenturet sammen med sportsforbundene på fifty-fifty-basis, viser ikke længere interesse i spørgsmålet om sportssvindel.”