Australsk nej til olympisk rustningskapløb

Australierne vånder sig netop nu i sommerheden, men det er ingenting sammenlignet med de temperaturer, som en principiel kamp om landets idrætspolitik har nået oven på offentliggørelsen af en kritisk kulegravning af australsk idræt. En strid, som i sjælden grad – selv efter international målestok – har sat bredde- og eliteidrætten op imod hinanden. Internationalt fremstår Australien ellers som en mønsternation med en top-5-placering (antal medaljer og medaljepoint) ved det seneste OL i Beijing. En præstation, der langt overstiger, hvad man kan forvente af et land med cirka 22 mio. indbyggere. Men bag den blanke facade udadtil kæmper en af verdens store sportsnationer angiveligt med en visionsfattig idrætspolitik, forsømmelser på breddeidrætsområdet, nedslidte faciliteter og helt nye udfordringer i form af ændrede idrætsvaner og større fokus på idræt som et redskab i sundhedspolitikken – udfordringer, som man også møder i Danmark. Det er påstanden i en kulegravning af landets idrætspolitik, som er foretaget af et regeringsnedsat, men uafhængigt panel ledet af forretningsmanden David Crawford. Rapporten vurderer, at problemerne er så alvorlige, at australsk idræt ikke kun har brug for drastiske organisatoriske ændringer på sportsområdet, men også og et principielt idrætspolitisk kursskifte til gavn for breddeidrætten.

Skæv elitesatsning

På eliteområdet bør Australien lette lidt på speederen og afholde sig fra at gå med i det hårde internationale kapløb om flere olympiske medaljer. I stedet bør ekstra ressourcer til idrætten gå til den almindelige deltagerbårne idræt, der både er fødekæde for eliten, men også tjener bredere sundhedsmæssige og sociale formål. 

I forlængekse heraf afviser rapporten, at der er beviser på, at eliteevents som OL påvirker den brede idrætsdeltagelse, og den stiller sig meget kritisk over for den australske olympiske komités forslag om årligt at tilføre mere end 100 mio. australske dollars (knapt en halv mia. kr.) til eliteidrætten, så landet kan fastholde en top-5-placering ved OL. Tværtimod vil panelet fastholde de nuværende bevillinger til eliteidrætten, ligesom den opfordrer til, at elitestøtten bliver bredt ud, så den i højere grad afspejler befolkningens idrætsinteresser frem for at være koncentreret om relativt få OL-discipliner med medaljechancer. ”Vandpolo modtager lige så meget støtte som golf, tennis og ’lawn bowls’ (en slags boccia på græs) til sammen, selv om disse sportsgrene med rette kan kaldes livslange og yder et vigtigt bidrag til den australske regerings dagsorden om forebyggelse på sundhedsområdet,” hedder det i rapporten, som også noterer, at regeringen bruger flere penge på bueskydning end cricket, der trækker 100 gange flere udøvere i Australien.

Ramaskrig hos den olympiske komité

Rapportens anbefalinger på eliteområdet er kontroversielle, og reaktionen har ikke ladet vente på sig. Især den australske olympiske komité er pludselig blevet tvunget til at gå ind i en bred idrætsdebat for at forsvare ønsket om flere midler til eliten. 

Modsvaret er et 83 sider langt notat, som anklager rapporten for både at være fejlbehæftet og drage forkerte konklusioner. Den olympiske komité argumenterer bl.a. for, at elitesport og breddeidræt hænger tæt sammen, og at eliteidrætten og de olympiske værdier både inspirerer og forener befolkningen og nationen. Samtidig er formanden for den Australske Olympiske Komité, John Coates, der i efteråret blev valgt ind i IOC’s eksekutivkomité, personligt gået til angreb på rapporten, som han kalder en direkte fornærmelse. ”Olympiske deltagere har inspireret nationen i årtier. De har inspireret australiere på og uden for banen,” siger John Coates, der samtidig inddrager en række tidligere OL-guldvindere: "Fortæl Simon Fairweather (bueskytte), Dean Lukin (vægtløfter), at de ikke længere er helte... og Matthew Mitcham (udspringer)… Det er dem, som med god ret må føle, at det, de har gjort for deres land, ikke længere tæller.” Ifølge John Coates kan kun en lille håndfuld olympiske idrætsgrene kan klare sig på kommercielle vilkår. Resten er fattige forbund, der på længere sigt vil stå tilbage som tabere, medmindre de får tilført de ekstra midler, som den olympiske komité har foreslået.

Nødvendigt at prioritere

Kritikken fra olympisk hold har prellet af på formanden for panelet, David Crawford. 

”Det er tydeligt at de bryder sig om, at nogen taler imod deres særlige interesser, og det er tydeligt, at de folk som kører organisationen, er vant til at få det på deres måde,” siger David Crawford, der afviser at være respektløs over for de olympiske idrætter og OL. ”De olympiske lege er en stor event, men det er ikke den eneste event eller vej at gå for sporten. (…) Vi siger ikke, at middelmådighed er en god ting. Vi skal stræbe efter at blive de bedste, men livet af fuldt af beslutninger, hvor det handler om at prioritere.”

Deler vandene i Australien

David Crawfords rapport har fået støtte fra flere idrætsgrene som rugby og australsk fodbold, der i dag føler sig forfordelt. 

Men også fremtrædende politikere og repræsentanter for breddeidrætsorganisationer på delstatsniveau peger på, at Australien har brug for at styrke og udvikle den brede idræt på grund af dens sundhedsmæssige kvaliteter og evne til at nå ud til socialt udsatte grupper. Ikke mindst panelets forslag om at øremærke mere end en milliard danske kroner om året til renovering og udbygning af breddeidrætsfaciliteter bliver hilst velkommen. Blandt andre hos sportsministeren i delstaten South Australia, Michael Wright, der opfordrer regeringen til at lytte til anbefalingerne. ”Penge finder altid vej til elitesporten, men det må aldrig blive på bekostning af penge til breddeidrætten,” mener han. Omvendt mener flere australske topudøvere som den professionelle cykelrytter Cadel Evans, at elitesporten får flere mennesker til at tage idrætten op, og det kræver investeringer, hvis Australien skal klare sig godt i fremtiden. Hvem den australske sportsminister, Kate Ellis, i sidste ende lytter mest til, ved ingen endnu. Indtil videre har regeringen kun sagt, at man vil tage stilling til dens mange forslag i begyndelsen af det nye år.