Blogs løfter idrætspolitisk debat
Mens det idrætspolitiske stof kun fylder lidt i danske og udenlandske aviser, trives det på en række internetblogs. Men selv de bedste blogs kan have svært ved at føre debatten ud i det offentlige rum.
Lige så sporadisk den idrætspolitiske debat optræder i dagbladene, lige så levende kan den udfolde sig i ’blogosfæren’ – den vildtvoksne del af internettet, der dagligt skabes af bloggere, der beretter fra eller kommenterer på omverden og hverdagen. På internettet udgør de idrætspolitiske blogs kun en niche i forhold til de utallige mere traditionelle blogs og hjemmesider om sport, men de har en stigende betydning som informationskilder og mødesteder for folk med interesse for idrættens samfundsmæssige udfordringer. ”Hvis de bliver læst af de rigtige personer, som er i stand til at videreformidle indholdet i andre sammenhænge – enten i idrætsorganisatoriske sammenhænge eller journalistiske sammenhænge – kan disse blogs på trods af relativt lille publikum få vidtrækkende effekt,” siger Kirsten Frandsen, der er lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet og har forsket i sportsjournalistik. Hun peger på, at sådanne blogs trods et begrænset publikum også har en række kvaliteter i forhold til de traditionelle massemedier med deres ofte mere bredt favnende journalistik og strømlinede stil. ”Blogs er uden filter. De har en personlig tone, og det er tilladt at have personlige holdninger. Det positive er også, at man har mulighed for at præsentere længere analyser. Og så har blogs faste læserskarer. Du kan etablere en dialog og bygge en troværdighed op over tid. Men det er en benhård genre at kaste sig ud i. Man skal virkelig fortjene sit publikum,” siger hun.
Kapaciteter bag førende blogs
Bag en række af de førende idrætspolitiske blogs står da også velanskrevne journalister eller forskere, som gennem deres blogs går i dialog med offentligheden.
Netop denne interaktivitet er vigtig for politologen Roger Pielke Jr., der er professor i miljøstudier ved universitet i Colorado. Han er også professionelt optaget af idrætspolitisk ledelse og har derfor oprettet den nu ét år gamle blog ’The Least Thing – A blog about the study of sport in society’. ”Jeg bruger bloggen som en slags professionel notesbog til at gemme ideer, links og andre ressourcer. Det, at den er offentlig, og jeg modtager feedbacks, hjælper mig til at organisere mine argumenter og tanker på en sammenhængende måde. Men i modsætning til mere formelle publikationer er der masser af muligheder for diskussioner, debat og revurderinger af perspektiver,” forklarer han. Herhjemme holder Lars Werge, tidligere sportsjournalist og nuværende næstformand i Dansk Journalistforbund, sin forbindelse til idrættens verden ved lige gennem ’Sportsdebatten.com’, der byder på holdningsprægede kommentarer og anmeldelser, men også mere personligt stof som senest en beretning fra det netop afviklede Aarhus City Halvmarathon. Kirsten Frandsen fremhæver blandingen af det personlige og det faktabasede som en kvalitet, når det handler om at nå bredere grupper – ikke mindst kvinderne. ”Kvinder er mere relationsorienterede på sociale medier. Det handler om at være sammen, snakke sammen. De dyrker relationer. Mænd er mere tilbøjelige til at være informationsorienterede. Hvis man vil i dialog, skal man tænke i begge mønstre. Der kan Lars Werges blog måske være bedre til at etablere kontakt til det bredere publikum og ikke kun til meningsdannerne,” mener hun.
Lille hjørne af internettet
Men set under ét er bloggene næppe svaret på de kønsskævheder, som man ser i avisernes sportsdækning, hvor mænd skriver til mænd. For typisk er det også mænd, der står bag de idrætspolitiske blogs.
I det hele taget er der begrænsninger i bloggenes gennemslagskraft, når det handler om at sætte større politiske dagsordener og at blive egentlige journalistiske medier med adgang til beslutningstagere. Idrætspolitik er samtidig et relativt lille politikområde, som kan drukne i flodbølgen af brugergeneret information på internettet. Ganske vist er trafikken på Roger Pielkes blog tidoblet på et år og den havde i de første tre uger af juni 13.000 hits, men til sammenligning trækker hans bredere blog om videnskab, innovation og politik det samme antal hits på blot to dage. ”Jeg har måttet erkende, at kredsen af akademikere og andre med interesse i sportens ledelse er lille – I det mindste i sammenligning med andre områder, jeg har arbejdet med,” siger Roger Pielke. Men selv de store blogs udgør kun et mindretal af de millioner blogs og mikroblogs (fx Twitter), der går mere op i hverdagens småhændelser end det politiske.
”En undersøgelse viser, at op mod 79 pct. af de eksisterende blogs er inden for mere personlige emner som mad, mode og dagbogsagtige ting. De resterende lidt over 20 pct. er så forbeholdt de mere politiske, borgerdiskuterende emner. Men der har været meget tale om dem, fordi man så bloggen som en mulighed for at minimere et demokratisk underskud,” siger Kirsten Frandsen.
Bloggenes lukkede universer
En udfordring er her, at internettet snarere skaber små nicher, hvor man hygger sig med sine åndsfæller uden risiko for at blive udfordret på holdninger. Det står i modsætning til journalistisk redigerede aviser, som i højere grad inddrager flere vinkler og synspunkter på samme sag.
”Der er tre-fire store etablerede mediesites, som alle bruger – fx dr.dk – men kommer man lige ned under de mest brugte, bliver internetforbruget individualiseret, fordi udbuddet er så stort. Det forstærker tendensen til, at man søger derhen, hvor man kan få bekræftet sine holdninger,” mener Kirsten Frandsen. Så de idrætspolitiske blogs kan ikke erstatte aviserne som platforme for den offentlige samfundsdebat, men det betyder ikke, at den omfattende udveksling af informationer og holdninger på bloggene, er uden betydning for deres ophavsmænd og brugere. Som Roger Pielke siger om sin blogs potentiale til at gøre en forskel: