Idan Artikel 09.08.2006

Boganmeldelser på Idan.dk

Idans nyhedsbrev bringer regelmæssigt omtaler og anmeldelser af bøger med idrætsperspektiv. Nu kan de også læses her på Idan.dk.

Skrevet af: Søren Bang

DGI's landstævnekultur, korruption i international fodbold, kvindeidrættens udvikling i Danmark og fremtidens idrætshaller.

Det er blot en lille håndfuld af de mange emner, danske bogudgivelser har sat fokus på inden for idrætten, og som Idans nyhedsbrev har omtalt eller anmeldt siden november 2005.

Nu samler vi vores bogomtaler og anmeldelser her på Idan.dk. Idéen er at skabe et bedre overblik over de nyudgivelser, som berører idrættens kultur, samfundsudvikling og politiske aspekter.

Flere anmeldelser i fremtiden

 Også fremover vil vi lægge hovedvægten på danske udgivelser med enkelte afstikkere til udlandet - uden at vi gør os illusioner om, at listen vil være komplet. Alene det at afgøre, hvilke bøger der skal omtales vil altid være en skønssag.

Men vi ser gerne endnu flere anmeldelser og omtaler bragt på Idan.dk. Du er derfor velkommen til at kontakte os, hvis du kunne tænke dig at bidrage med anmeldelser til Idan.dk.

Alle bogomtaler og anmeldelser på Idan.dk bliver som udgangspunkt også bragt i Idans nyhedsbrev Overblik i fuld eller forkortet længde.