Coronakrisen har ændret vores bevægelsesvaner
En ny undersøgelse fra SDU viser, at coronakrisen har påvirket vores bevægelsesvaner i både positiv og negativ retning. Nogle er blevet mere aktive, mens andre bevæger sig mindre nu end før, coronakrisen ramte.
Det er mere end et år siden, at coronakrisen for alvor ramte landet og lukkede både landet og idrætsforeninger og fitnesscentre ned. Det har fået folk til at ændre deres måde at bevæge sig på, viser en ny undersøgelse fra SDU.
Forskningsprojektet ’Danmark i bevægelse’ bygger på svar fra cirka 143.000 respondenter, der har vurderet, om de er mere eller mindre fysisk aktive i fire situationer i løbet af dagen fra efteråret 2019 til efteråret 2020.
Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvor meget coronakrisen har haft indflydelse på den enkeltes fysiske aktivitetsniveau afhængigt af, om bevægelsen finder sted i forbindelse med praktisk arbejde i hjemmet, på arbejdet og uddannelse, i fritiden eller som transport.
Eksempelvis vurderer 14 pct., at de er blevet mere aktive på arbejdet eller på uddannelsen, mens 60 pct. vurderer, at deres aktivitetsniveau er uændret. De sidste 25 pct. vurderer, at de er blevet mindre aktive. Det gælder især borgere med en lang videregående uddannelse, eller borgere som er under uddannelse, og i mindre grad for borgere i job efter en kortere uddannelse eller uden uddannelse.
”Det hænger givetvis sammen med, hvilken jobtype de pågældende har, og om det indebærer, at de har arbejdet eller studeret hjemmefra,” mener undersøgelsens forfattere.
Tendensen er til gengæld anderledes, når man i stedet ser på bevægelse i fritiden:
”Personer med højere uddannelser er generelt blevet mere fysisk aktive i fritiden, måske fordi de har arbejdet hjemme og dermed fået mere fleksible muligheder. Desuden vælger de i forvejen ofte fleksible motionsformer som løb eller cykling,”, siger professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik, der står bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
Bjarne Ibsen fortæller også, at kontanthjælpsmodtagere er mindre fysisk aktive end tidligere.
”Corona har efter alt at dømme øget polariseringen mellem de meget aktive og de meget lidt aktive,” siger han.
Organisationsformen har betydning for aktivitetsniveauet
Udover hvilken uddannelse eller beskæftigelse man har haft, har det også haft betydning for aktivitetsniveauet, om man har været vant til at dyrke en aktivitet på egen hånd eller i organiseret sammenhæng som f.eks. en forening eller en aftenskole.
De danskere, der inden for det seneste år har dyrket mindst én aktivitet i organiseret sammenhæng, har i højere grad vurderet, at de er mindre fysisk aktive (34 pct.), end borgere, der udelukkende har dyrket fritidsaktiviteter på egen hånd (22 pct.). Modsat er der dog 26 pct. af dem, der har dyrket en aktivitet i organiseret sammenhæng, som er blevet mere aktive mod 22 pct. af de selvorganiserede.
”Vi kan også se, at dem, der er vant til at dyrke organiseret idræt og især indendørs, i højere grad har reduceret deres fysiske aktivitet i fritiden end de, som kun dyrker idræt og motion på egen hånd. Desuden spiller alder ind: Jo ældre folk er, jo mindre tilbøjelige er de til at udskifte en vane med noget nyt. Det er de yngre grupper hurtigere til, og de har måske også et større repertoire af aktiviteter at vælge imellem,” siger Bjarne Ibsen.
Foruden spørgeskemaundersøgelsen, som disse resultater bygger på, omfatter forskningsprojektet et indledende studie af tidligere forskning i fysisk bevægelse samt en måling af 1500 borgeres fysiske bevægelse.