Danmark ligger til otte OL-medaljer

Dansk eliteidræt er resultatmæssigt godt kørende og kan ved det foreståede OL i London tangere de otte medaljer, som blev vundet under Athen-legene i 2004. Og meget skal gå galt, hvis det ender med færre end seks medaljer.

Det konkluderer en opdateret analyse af Danmarks medaljechancer i London, som professor Klaus Nielsen fra Birkbeck, University of London, har lavet i samarbejde med senioranalytiker Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut.

Med otte medaljer vil det danske OL-hold leve op til den officielle målsætning fra Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund, som er blevet opjusteret med en enkelt medalje efter en række gode resultater i første halvdel af året, bl.a. ved VM i sejlsport og cykling samt EM i håndbold.

Analysen kalder den officielle målsætning for ’vovet’ i betragtning af, at Danmark siden 1948 Danmark aldrig har vundet mere end otte medaljer, og at dette kun er sket to gange tidligere, nemlig i 1968 og 2004. Men analysen vurderer samtidig, at målsætningen er rimelig set i lyset af gode danske resultater og den høje sportslige kvalitet på det danske OL-hold.

”Der er usædvanligt mange danske medaljehåb, men der er ingen oplagte guldfavoritter. Det kan nemt ende med et relativt højt antal sølv- og bronzemedaljer, men ingen guldmedalje,” skriver Klaus Nielsen og Rasmus K. Storm om de 113 danske OL-deltagere.

Gode VM-resultater

På baggrund af resultaterne fra de senest afholdte verdensmesterskaber i OL-disciplinerne nævner analysen følgende oplagte danske medaljehåb: 

Guld: Jeanette Ottesen (svømning, 100 m fri)

Sølv: Lotte Friis (svømning, 800 m fri)
Sølv: Herrelandsholdet (håndbold)
Sølv: Jonas Høgh-Christensen (sejlsport, finnjolle)

Bronze: Peter Gade (badminton, herresingle)
Bronze: Allan Nørregård/Peter Lang (sejlsport, 49’er)
Bronze: Michael Hestbæk/Claus Olesen (sejlsport, star)
Bronze: Lasse Norman Hansen (cykling, omnium)

Dertil kommer en lang række medaljekandidater, som placerede sig i top-8 ved seneste VM eller har tilsvarende gode sportslige resultater. Det sidste er bl.a. tilfældet for Caroline Wozniacki.

Alligevel er det vanskeligt at udpege klare guldfavoritter. Eksempelvis er konkurrencen i kvindernes 100 meter fri, hvor Jeanette Ottesen vandt en delt guldmedalje ved VM i 2011, meget hård. Analysen peger i stedet på herrelandsholdet i håndbold som det måske bedste bud på en placering helt i top.

Under alle omstændigheder ser Danmark ud til at have de bedste forhåndschancer for at ende som bedste nordiske land målt på antal vundne medaljer fulgt af Norge, mens Sverige og især Finland halter noget efter.

Kina kan ende øverst i medaljestatistikken

Blandt de olympiske stormagter i toppen af medaljestatistikken spår analysen, at Kina har gode chancer for at overtage USA’s traditionelle position som den mest medaljevindende nation ved OL, selv om kineserne denne gang ikke har den samme hjemmebanefordel. Bedømt alene på de seneste VM-resultater vil differencen endda blive ret tydelig – 96 medaljer til Kina mod 83 til USA. 

Mange faktorer, der kan påvirke de sportslige resultater, er dog i spil ved et OL. Men generelt peger pilen mod et magtskifte i toppen af international idræt til gunst for Kina, der vinder medaljer i en bredere vifte af discipliner end USA, som især dominerer i svømning og atletik.

Blandt de øvrige topnationer i London peger analysen på Rusland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Australien og Japan i nævnte rækkefølge, når man ser på det samlede antal vundne medaljer.

Frankrig udmærker sig i øvrigt ved at være det land, som vinder medaljer i flest sportsgrene, mens Australien oplever vigende resultater, efter at andre lande i større eller mindre grad har ladet sig inspirere af det målrettede elitearbejde ’down under’.

Det gælder bl.a. nabolandet New Zealand, der i de seneste år har etableret sig som en idrætsstormagt i miniformat. Formår landet med sine mindre end 4 mio. indbyggere at gentage de seneste VM-resultater, venter ikke mindre end 20 medaljer i London.