Idan Artikel 15.12.2021

Dansk samarbejde om at bekæmpe matchfixing er ikke nået særligt langt

En evaluering fra Idrættens Analyseinstitut af den danske platform for koordinering af bekæmpelse af matchfixing viser, at de otte organisationer i platformen har skabt et internt beredskab, men at de ikke er enige om, hvor stort et problem matchfixing er, og hvor meget man skal gøre for at bekæmpe det.

Skrevet af: Kirsten Sparre

Fem år efter der blev oprettet en platform for koordinering af bekæmpelse af matchfixing i Danmark, mangler der stadig viden om, hvor stort problemet er herhjemme. Det viser en evaluering af platformen, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet, og som identificerer både udfordringer og positive resultater af det danske arbejde med at bekæmpe matchfixing.

Platformen med det officielle navn ’Den nationale platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer’ blev oprettet i 2016 som en konsekvens af, at Danmark tiltrådte Europarådets Macolin-konvention om manipulation af idrætskonkurrencer i 2014. Platformen samler otte organisationer, der spiller forskellige roller i forhold til at bekæmpe matchfixing i Danmark: Anklagemyndigheden, Anti Doping Danmark, Danske Spil, Dansk Boldspil-Union (DBU), Danmarks Idrætsforbund (DIF), Kulturministeriet, Spillebranchen og Spillemyndigheden.

Evalueringen viser, at medlemsorganisationerne har forskellige opfattelser af, hvor stort et problem matchfixing reelt er, hvor meget man skal gøre for at bekæmpe matchfixing, og hvem der bør undersøge forskellige typer af sager.

”Organisationerne tættest på idrættens verden ser matchfixing som et alvorligt problem, der truer idrættens integritet, og Anti Doping Danmark, DIF og DBU udtrykker i evalueringen bekymring for, at der foregår meget mere matchfixing  i Danmark, end vi er klar over, og at der desværre nok skal større sager til, som vi f.eks. har set i Sverige, før vi tager det alvorligt herhjemme,” fortæller senioranalytiker i Idan, Peter Forsberg, der har lavet evalueringen sammen med Rasmus K. Storm, der er forsknings- og analysechef i Idan.

Omvendt fremgår det af evalueringen, at repræsentanterne fra spilleverdenen og anklagemyndigheden ikke ser matchfixing som et særligt stort problem med henvisning til de få sager, der har været herhjemme, og de vurderer ikke, at der er behov for at prioritere flere midler til området.

”Overordnet viser evalueringen, at samarbejdet har været præget af en række interessemodsætninger og uenigheder, der har begrænset de resultater, platformen kunne have opnået,” siger Peter Forsberg.

De to analytikere kommer i evalueringen med en række forslag, der kan forbedre arbejdet i platformen fremadrettet. De peger blandt andet på, at der er behov for bedre styring af platformen f.eks. en form for formandskab, der kunne gå på skift mellem medlemmer, samt aktiviteter, der kan skabe fælles fodslag mellem platformens medlemmer. Det kunne være et aktivt samarbejde om at skabe bedre viden om matchfixing, dens udbredelse og bekæmpelse af den. ”En bedre viden om omfanget af matchfixing i Danmark vil muligvis også gøre det nemmere at anskueliggøre overfor politiet og anklagemyndigheden, at der bør være mere fokus på problemet, end der er nu, sådan som en række medlemsorganisationer efterlyser,” siger Rasmus K. Storm.

En platform med indbyggede modsætninger og interesser

Evalueringen af platformen er foregået hen over sommeren og efteråret 2021, og på positivsiden viser den, at arbejdet i platformen har været med til at skabe et bedre kendskab mellem platformens medlemmer. De har fået indsigt i hinandens arbejdsområder og skabt et internt beredskab, der kan trækkes på i forbindelse med konkrete sager om matchfixing. Undervejs har organisationerne fået drøftet problemstillinger, som de ikke ville have taget op hver for sig, og der er også blevet lavet et system til sikker modtagelse af tips om matchfixing.

Endelig har platformen ført til bedre muligheder for internationalt samarbejde – blandt andet med de nationale platforme for koordinering af bekæmpelse af matchfixing i andre lande.

Udfordringerne for platformens arbejde findes i den måde, platformen er organiseret på uden en klar ledelsesstruktur, og at der ikke er et samarbejde om konkrete initiativer, der kan bringe arbejdet i platformen videre. Desuden har platformens medlemmer stadig ikke fået løst deres usikkerhed omkring, hvad reglerne om GDPR betyder for udveksling af personfølsomme informationer i konkrete matchfixingsager.

Endelig har det også været en udfordring for platformen, at den opererer i et krydsfelt mellem to typer af retssystemer, nemlig det offentlige retssystem og idrættens eget i form af DIF’s Matchfixingregulativ. Her er der uenighed mellem især Anti Doping Danmark og DIF om, hvordan man skal håndtere indledende henvendelser om sager i idrættens system, og om idrætten i det hele taget bør kunne undersøge sig selv. ”DIF mener principielt, at idrætten fortsat skal undersøge og dømme i idrættens egne sager, mens Anti Doping Danmark mener, at undersøgelser skal tages væk fra idrætten, fordi idrætten ikke har de rette undersøgelseskompetencer, og at der kan opstå troværdighedsspørgsmål, når idrætten undersøger sig selv,” siger Peter Forsberg.

”Disse uenigheder har indflydelse på samarbejdet i platformen og er en hjørnesten i de gnidninger, der har været mellem nogle af platformens medlemmer. Samlet set er der skuffelse i medlemskredsen i forhold til, hvor meget – eller lidt – platformen har udrettet. Der er flere forhold ved platformen og dens arbejde, der ikke fungerer optimalt, og som lægger hindringer i vejen for, at platformen kan skabe bedre resultater,” konkluderer evalueringens to forfattere.

Syv konkrete anbefalinger

Evalueringen slutter med syv konkrete anbefalinger til at styrke platformens arbejde i fremtiden:

  1. Der er behov for bedre styring af platformens arbejde f.eks. i form af et formandskab eller aktiviteter, der kan skabe mere fælles fodslag.
  2. Det vil være en fordel med et aktivt samarbejde om at skabe bedre viden om matchfixing, dens udbredelse og bekæmpelse af den.
  3. Der bør oprettes et one-point-of-entry system for alle tips, henvendelser og mistanker om matchfixing, og som også skal træffe beslutning om, hvorvidt en sag skal håndteres i idrættens eget sanktionssystem eller i det offentlige retssystem.
  4. Der skal ske en afklaring af, hvordan man kan udveksle personfølsomme oplysninger i sager om mistanke om matchfixing.
  5. Spilleselskaber skal have pligt til at indberette spil, der kan tyde på matchfixing.
  6. Man kan overveje, om der er behov for en positivliste for spiltyper, det skal være muligt at spille på.
  7. Det er på tide at overveje, om man skal udvide kredsen af medlemmer i platformen – især i forhold til at inddrage repræsentanter for de idrætsaktive.

Læs mere

Download evalueringen

Fodboldben. Foto: David Madison/Getty Images
Idan december 2021
Evaluering af bekæmpelsen af matchfixing i Danmark