Danskerne bruger mest på motionsrejser og medlemskaber
Danskerne bruger efter eget udsagn i gennemsnit små 6.000 kroner på idræt om året, viser tal fra Idan. Forbruget varierer efter uddannelse og indkomst, og så er især mænd tossede med udstyr.
Rejser med idræts- eller motionsindhold fulgt af medlemsskaber, tøj/sko og andet idrætsudstyr er de tunge udgiftsposter, når danskerne åbner pungen og bruger penge på idræt.
I gennemsnit brugte alle voksne danskere 5.560 kr. i 2011 på idræt, mens børnene havde et forbrug på i alt 5.800 kr. (inklusive forældrenes bidrag). På nær spil på sport, medieforbrug og deltagergebyrer stikker børns overordnede forbrugsmønster ikke meget ud i forhold til de voksne (se figur 1).
Tallene fremgår af et notat udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut om danskernes forbrug af penge på idræt. Notatet bygger på undersøgelsen ’Danskernes sports- og motionsvaner 2011’. Her blev et repræsentativt udsnit af befolkningen ud over at beskrive deres idrætsvaner bedt om at angive, hvor mange penge de bruger om året på idrætsrelaterede udgifter.
Figur 1: Danskernes samlede forbrug på idræt – voksne og børn (kr.)
Gebyrer dækker bl.a. over deltagelse i konkurrencer og motionsløb. Rejser kan bl.a. være skirejser, cykelferier og idrætshøjskoleophold. Medier omfatter sportsmagasiner, ekstra tv-pakker og internetadgang til sport, mens spil på sport bl.a. omfatter tipning og andre væddemål på sport. Børn er ikke blevet spurgt til forbrug på medier og spil.
Mens forskellene på børn og voksne kun er små, viser tallene klare kønsforskelle. Mænd har med årlige udgifter på 6.573 kr. i gennemsnit et væsentligt højere forbrug end kvinderne, der bruger 4.533 kr.
Merforbruget slår igennem på alle udgiftsposter undtagen i kategorien medlemskaber/kontingenter, hvor kvinderne ligger marginalt foran mændene (se figur 2).
Figur 2: Danskernes forbrug for idræt – voksne, opdelt på køn (kr.)
Mændene er således villige til at bruge væsentligt mere på rejser, sportsrelateret udstyr, sportsrelaterede spil og billetter. Inden for de tre sidste kategorier er mændenes forbrug 2-3 gange så stort som kvindernes.
Forbrug påvirkes af aktivitet og sociale forhold
Ikke kun kønnet, men også forskelle i idrætsvaner, uddannelse og indkomst har stor betydning for forbruget på idræt.
Det fremgår tydeligt, når man sammenligner de idrætsaktive med de inaktive voksne. I gennemsnit bruger de, der definerer sig selv som idrætsaktive, cirka to en halv gang mere på idrætsrelaterede udgifter end de inaktive. Kun på spil på sport bruger de idrætsligt inaktive danskere mere end de aktive. Også danskere, der interesserer sig for eliteidræt eller selv dyrker konkurrenceidræt på højere eller lavere niveau, har ikke overraskende et højere forbrug end gennemsnittet.
At mange idrætsligt inaktive også bruger et vist beløb på bl.a. idrætsrelaterede rejser og medlemskaber, kan lyde som en selvmodsigelse, men behøver ikke være det. Man kan f.eks. godt være medlem af et fitnesscenter uden at benytte sig af det, ligesom man kan tage på en rejse med et vist motions- og sportsindhold uden selv at være regelmæssigt idrætsaktiv.
Ser man på uddannelse og indkomst har de veluddannede og vellønnede, to grupper med stort overlap, et markant højere forbrug på idræt end resten af befolkningen (se figur 3).
Mens voksne med indkomster på over 700.000 i gennemsnit bruger 8.604 kr. om året, er forbruget blandt personer med en husstandsindkomst på under 300.000 blot 3.533 kr. De to mellemgrupper ligger på henholdsvis 4.420 og 5.569 kr.
Figur 3: Danskernes forbrug for idræt – opdelt på indkomst (kr.)
Som figuren viser, er det især udgifterne til rejser og udstyr, der vokser relativt meget i takt med stigende indkomst. Mens personer i de laveste indkomstgrupper i gennemsnit kun bruger 571 kr. på rejser med idrætsligt indhold, er udgiften 3.268 kr. blandt de velstillede – dvs. næsten 6 gange højere. Omvendt er forskellene på det passive idrætsforbrug, dvs. udgifter til billetter, medier og spil, meget små på tværs af indtægtsgrupper.
Forskelle i idrætsvaner farver forbruget
Der er også signifikante forskelle på forbruget blandt danskere i visse idrætsgrene. Forskellene kan afspejle, at nogle idrætsgrene er mere omkostningskrævende end andre, men kan også dække over andre mere underliggende faktorer som kulturelle, sociale og kønsbestemte præferencer for bestemte idrætsgrene og de organiseringsformer, de finder sted i.
Således har de voksne danskere, der går til gymnastik, blot et årligt gennemsnitsforbrug på cirka 4.400 kr., mens danskere, der dyrker landevejscykling eller spinning/kondicykel, bruger over 9.000 kr. om året. Ingen når dog i nærheden af golfspillerne, der har et samlet idrætsforbrug på 15.761 kr. om året. Især store udgifter til medlemskaber og rejser trækker opad.
Blandt børnene har de, der går til ridning, årlige udgifter på over 9.000 kr. og dermed et markant højere forbrug end gennemsnittet med store udgifter til medlemskaber og udstyr.
Notatet 'Danskernes forbrug af penge på sport og motion', der er udarbejdet af Aline van Bedaf og Maja Pilgaard, kan downloades her.
Om undersøgelsen
Opgørelserne af danskernes forbrug på motion og sport bygger på den store den idrætsvaneundersøgelse fra 2011, ’Danskernes sports- og motionsvaner’, hvor lidt over 2.000 børn i alderen 7-15 år samt knapt 4.000 voksne fra 16 år og opefter angav deres årlige motions- og idrætsrelaterede pengeforbrug.
Der er således tale respondenternes egne skøn og ikke en egentlig registrering af det faktiske forbrug, hvilket kan give anledning til visse usikkerheder.