Idan Artikel 12.09.2008

Debatmøde om megaevents

Københavns Universitet er ramme om et debatmøde, der sætter fokus på betydningen af idrættens megaevents.

Skrevet af: Søren Bang

De udenlandske erfaringer med store sportsevents står i centrum, når Forum for Idræt, Historie og Samfund i samarbejde med Institut for Idræt ved Københavns Universitet inviterer til debat om effekten og betydningen af de såkaldte megaevents. Den newzealandske forsker Tim Breitbarth vil her fortælle om Tysklands erfaringer med at arbejde for at ændre sit internationale image i forbindelse med værtskabet for VM i fodbold i 2006, mens den norske økonom Harry Arne Solberg vil kommentere den økonomiske betydning af store internationale idrætsbegivenheder. Efter de to oplæg vil en efterfølgende paneldebat se nærmere på de danske perspektiver, herunder de store forventninger, som den danske regering og andre interessenter knytter til de store idrætsbegivenheder. Forventninger, som bl.a. kommer til udtryk i regeringens handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder. I paneldebatten bliver de to oplægsholdere suppleret med Martin Bender, der er eventdirektør i Wonderful Copenhagen. Arrangementet finder sted tirsdag den 30. september fra kl. 17.00-19.00 i auditorium 1 på H.C. Ørstedsinstituttet, Universitetsparken 5, Østerbro.Deltagelse er gratis, men forhåndstilmelding skal ske  til Glen Nielsen på email gnielsen@ifi.ku.dk