Idan Artikel 24.09.2018

Demokrati og diversitet. En mangel i dansk idræt?

Der var bred debat om good governance i dansk idræt, da resultaterne fra en europæisk undersøgelse blev fremlagt på et seminar for ledelsen af danske idrætsforbund. Dagen viste stor interesse for at fremme god ledelse, men også forskellige holdninger til, hvordan det skal ske.

Skrevet af: Stine Alvad Søren Bang

De danske resultater fra det internationale National Sports Governance Observer (NSGO)-projekt, der tager temperaturen på ledelseskulturen i ni europæiske lande og Brasilien skabte bred debat ved præsentationen på Idan og Play the Games danske seminar den 18. september.

På seminaret, som DBU lagde lokaler til, fremlagde forskerne bag projektet metoden og resultaterne fra undersøgelsen, der viser, at de danske forbund scorer pænt, men ikke ligger i absolut front blandt forbundene i de otte europæiske lande, der udgør det EU-støttede projekts kernelande.

Norge er det eneste højere scorende land, og undersøgelsen peger på, at visse demokratiske processer kunne forbedres i de danske forbund. Særligt spørgsmålet om mulige mangler i de demokratiske processer, herunder fraværet af nomineringsudvalg og ringe diversitet i forbundenes bestyrelseslokaler, vakte debat.

På trods af gode danske og internationale erfaringer med nomineringsudvalg som et redskab til at sikre diversitet i bestyrelser luftede flere, herunder DIF’s formand, Niels Nygaard, skepsis i forhold til, om sådanne udvalg passer ind i danske idrætsorganisationers måde at forvalte valg til beslutningstagende organer.

Men sammenlignet med bl.a. Norge og Sverige er bl.a. kvinderne stadig dårligt repræsenteret i toppen af mange forbund, og ifølge Pia Holmen, der er direktør i Dansk Svømmeunioun og medlem af det europæiske svømmeforbund, LENs bestyrelse, er det beskedne antal kvinder i bestyrelserne en udfordring, der bør arbejdes videre med. 

”De største udfordringer i dansk idræt går på diversitet. Det har vi diskuteret i tyve-femogtyve år nu, og jeg synes ikke, det er blevet bedre,” som Pia Holmen efterfølgende sagde i et videointerview (se nederst).

Idrætslederne fik i løbet af dagen input fra eksperter udefra, og Lars Liebst, adm. direktør for Tivoli, understregede med udgangspunkt i sit arbejde med god ledelse i kulturlivet det store ansvar, der hviler hos bestyrelser og dets medlemmer. Han kom samtidig ind på, hvorfor diversitet og mangfoldighed er væsentligt i sammensætningen af bestyrelser.

”Mangfoldighed i en bestyrelse er en styrke. Det er ligesom et fodboldhold: Der skal være nogle, der kan score mål. Der skal være nogle, der kan forsvare. Og der skal for øvrigt også være én, der kan holde målet rent. Og så skal man sammensætte et hold, der er et hold, og gå efter de forskellige kompetencer,” sagde Lars Liebst, der bl.a. har siddet som formand for Kulturministeriets udvalg for god ledelse i kulturinstitutioner.

Hård eller blød regulering

Ud over diskussionen om de demokratiske processer blev også skismaet mellem ’hard law’ og ’soft law’ samt risikoen for overregulering omdrejningspunkter for flere af debatterne.

Per Gunslev fra Komiteen for god Selskabsledelse fremlagde en række af de anbefalinger, man har opstillet for danske børsnoterede virksomheder som et alternativ til firkantet lovgivning på området, dvs. ’hard law’. Han understregede, at selskaberne ikke behøver følge alle anbefalinger, men ud fra princippet ’følg eller forklar’ som minimum er forpligtede til at fortælle hvorfor, hvis de fraviger nogle af dem.

Flere deltagere stillede i forlængelse heraf spørgsmål ved, hvor langt forbundene kan og skal gå i opfyldelsen af NSGO-projektets retningslinjer for good governance, og efterlyste en vis fleksibilitet. F.eks. er der stor forskel på forbundenes størrelse og organisatoriske kapacitet.

Fokus på good governance er nødvendigt

DBU er det forbund blandt de undersøgte i den danske undersøgelse, der kommer ud med det bedste resultat. DBU-formand Jesper Møller er glad for resultatet, men understregede i forlængelse af seminaret (se hele videointerviewet nederst) , at der ikke kan hviles på laurbærrene.

”Jeg bliver selvfølgelig glad og stolt på dansk fodbolds vegne over at vi vandt ’det danske mesterskab’. Men så kiggede jeg på resultaterne fra Norge. Jeg skal være sammen med min norske kollega i næste uge, og der vil jeg selvfølgelig diskutere med ham, hvad det er der gør, at de ligger lige en lille smule over os på nogle af områderne,” sagde Jesper Møller.

Ifølge såvel Jesper Møller som DIF’s formand, Niels Nygaard, er arbejdet med god ledelse vigtigt at diskutere i dansk idræt.

”Dels får vi ganske mange ressourcer stillet til rådighed, som fortjener at blive brugt på en ordentlig og transparent måde. Og dels har vi vores medlemmer, som også fortjener, at vi gør tingene på en måde, så de kan se, hvad vi har gang i,” sagde Niels Nygaard, der også mener, at dansk idræt aktivt bør arbejde for at ledelseskulturen forbedres internationalt.

”Der foregår desværre en masse ting internationalt, som ikke er i overensstemmelse med den måde, vi fra dansk side gerne vil have tingene til at foregå på. Og derfor må vi tage aktivt del i at være med til at ændre det i en bedre retning.”

Stort engagement

De 22 danske idrætsforbund repræsenteret på konferencen tog generelt godt i mod undersøgelsen, og flere forbund mente, at NSGO-redskabet er afsæt til debat om de eksisterende strukturer. Det glæder Jens Sejer Andersen, der er international direktør i Play the Game og projektleder for NSGO.

”Det gjorde stort indtryk at mærke det oprigtige engagement fra alle de deltagende forbunds side. Det er opmuntrende, at ordet governance ikke længere opfattes som noget truende, men som en vej til at skabe forbedringer i ens egen organisation,” siger Jens Sejer Andersen.

NSGO-projektet afsluttes i november med et internationalt seminar, hvor de samlede resultater fra de medvirkende lande præsenteres. Men arbejdet med NSGO værktøjet fortsætter, siger Jens Sejer Andersen: 

”Vi vil nu arbejde videre med de positive og kritiske kommentarer, der kom for dagen i Brøndby, og som vi også indhenter på tilsvarende møder i de andre projektlande. Opgaven for os bliver i de kommende år at videreudvikle værktøjet og forhåbentlig udbrede det til de over 20 nye lande, der har udtrykt seriøs interesse.”

Mere information