DGI går i offensiven for bredere idrætspolitik

Danmark har brug for en ny idrætspolitik, som kan sætte fokus på den brede idræt og skabe sammenhæng mellem staten, kommunerne og idrættens initiativer rettet mod folkesundheden og ikke mindst børns idrætsdeltagelse.

Det er budskabet fra DGI op til organisationens årsmøde i denne weekend. Her vil kulturminister Brian Mikkelsen blive opfordret til at gå ind i en debat om, hvordan en ny og mere ambitiøs idrætspolitik, som binder nye bånd mellem det offentlige og foreningsidrætten, kan udformes.

Ifølge DGI’s formand, Søren Møller, er regeringens politik i dag for fokuseret på eliteidræt og politisk signalgivning gennem uddeling af projektmidler fra mindre puljer. Regeringen, kommunerne og den frivillige idræt bør i stedet igangsætte en koordineret indsats, hvor man udnytter hinandens styrker.

Dansk guldmedalje i sundhed

 Søren Møller erkender, at eliteidrætten og OL til Danmark i 2024 i dag står højt på regeringens prioriteringsliste, men mener selv, at en markant højere idrætsdeltagelse blandt inaktive danskere vil være et mere perspektivrigt mål.

"Vi synes, at den vigtigste medalje, som Danmark kan vinde i 2024, er guld i folkesundhed. Derfor inviterer vi nu til debatten," siger Søren Møller, der generelt efterlyser en fornyet diskussion om prioriteringen mellem elite og bredde.

Han advarer i samme åndedrag mod, at de nye kommuner efter kommunalreformen satser ensidigt på eliteidrætten og prestigefyldte stadion- og arenaprojekter frem for idrætsfaciliteter og aktiviteter med bredere appel.

"Desværre er nogle borgmestre mere ivrige efter at udstede pladsgaranti til ambitiøse håndbold- og fodboldklubber end til idræt for ældre eller aktivitet for børn," siger Søren Møller, der vurderer, at den lokale, folkelige opbakning til eliteidrætten ofte er overvurderet.

Konkret fremlægger DGI tre politiske initiativer på årsmødet:

• Kommunernes idrætspolitik og brede idrætsindsats skal måles i stil med de PISA-undersøgelser, som sammenligner skolebørns færdigheder i en række lande. DGI foreslår, at Idrættens Analyseinstitut kan få til opgave at udvikle en sådan evaluering.
• DGI vil selv tilbyde at uddanne kommunale nøglemedarbejdere i at spille sammen med den frivillige sektor og foreninger. DGI vil derfor tage kontakt med KL og Den Kommunale Højskole for at få et sådant initiativ sat i gang.
• Der skal indføres en ekstra idrætstime i de kommunale pasningsordninger efter skoletid, som 98 procent af børnene i 0.-3. klasse går i. DGI skønner, at det vil kunne øge de inaktives børns aktivitetsniveau med 30 procent. DGI foreslår samtidig, at Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Sundhedsministeriet laver en handlingsplan for børns fysiske aktivitet. DGI er selv på trapperne med én.

Reform af DGI

På de indre linjer skal årsmødet behandle en række forslag, der vil fuldende den omfattende reform af organisationen, som bl.a. indebærer, at DGI’s 23 amtsforeninger bliver erstattet af 15 såkaldte landsdelsforeninger.

De nye landsdelsforeninger skal i fremtiden prioritere gymnastik, fodbold, håndbold, badminton, svømning og tennis. Desuden skal de skabe tilbud inden for motion og senioridræt samt stå for konsulentbistand og foreningsudvikling.

Til gengæld bliver indsatsen inden for en række mindre aktiviteter placeret centralt. Det samme gør flere administrative funktioner. Bl.a. hele regnskabsområdet, hvor DGI lægger op til at en mere udførlig og systematisk registrering af sine aktiviteter.

Generelt giver forslagene organisationens ansatte større frihed til at igangsætte og udvikle nye aktiviteter. Ifølge Søren Møller er det f.eks. utilfredsstillende, at seks af de nuværende amtsforeninger ikke har kvalificerede fodboldtilbud, selv om DGI organiserer 170.000 fodboldspillere.