Dopingadvarsler til danske udøvere
Fire danske idrætsudøvere har fået advarsler, fordi de undlod at indberette deres opholdssted rettidigt. Anti Doping Danmark ønsker en mere ensartet kontrol internationalt.
Opdateret den 29. august 2006
Anti Doping Danmark har skærpet sin praksis over for eliteidrætsudøvere, som skal oplyse, hvor og hvornår de træner, fordi de tilhører den såkaldt prioriterede testgruppe.
Siden forsommeren har fire ud af de cirka 150 individuelle idrætsudøvere i testgruppen fået advarsler, fordi de har forsømt at indberette deres træningskalender rettidigt. Indberetningen skal sikre, at Anti Doping Danmark kan gennemføre uanmeldte kontrolbesøg uden for konkurrence, og den skærpede linje kommer oven på indkøringen af systemet.
Den prioriterede testgruppe består af individuelle udøvere på internationalt niveau eller udøvere fra national elite. Dertil kommer danske idrætsudøvere, som de internationale idrætsforbund har stående på deres egne lister.
Kravet om, at udvalgte idrætsudøvere skal oplyse, hvor de befinder sig, indgår i det internationale antidopingkodeks under det internationale dopingagentur, WADA. Får en udøver tre advarsler for brud på reglerne inden for 18 måneder, skal der rejse en dopingsag.
Relativt få advarsler i Danmark
I modsætning til England, hvor alene 70 udøvere inden for atletikken har misset tests og 400 meter-løberen Christine Ohuruogu står foran en dopingag efter tre missede tests, har der i Danmark været få problemer med at træffe idrætsudøverne uden for konkurrence.
I alt er den danske dopingkontrol gået forgæves fem gange, siden Anti Doping Danmark indførte den prioriterede testgruppe den 1. januar 2005. I alle tilfælde havde idrætsudøveren dog en acceptabel forklaring, og der er derfor ikke givet advarsler på grund af missede tests.
Problemet er også mere presserende i Norge, hvor ikke mindre 113 udøvere blandt de 294 udøvere på Anti Doping Norges prioriterede liste har fået en advarsel for brud på reglerne. Heraf har 20 fået to advarsler, og de er derfor tæt på at få en dopingsag på halsen. Straframmen er i så fald mellem tre måneder og to års udelukkelse.
"Jeg tror det bare er et spørgsmål om tid, før nogen bliver anmeldt for brud på pligten til at give udøverinformation," siger Anders Solheim fra Antidoping Norge til dagbladet VG, der offentliggør tallene.
Han mener, at de mange advarsler til dels skyldes, at systemet er nyt, og at der er tale om en betydelig indgriben over for den enkelte udøver.
Anti Doping Danmark ønsker ensartet praksis
En del af forklaringen på forskellene landene imelllem kan også skyldes forskelle i kravene til indberetning og tilgængelighed.
Ifølge Anti Doping Danmark er der i hvert fald behov for en mere ens udmøntning af de internationale regler om dopingtests uden for konkurrence.
”Det er et godt princip i WADA-kodeksen, men vi må konstatere, at det kører vidt forskelligt fra land til land og forbund til forbund. Vi vil derfor lægge pres på WADA for at få indført ens regler og fælles praksis,” siger Finn Mikkelsen, der er sekretariatschef i Anti Doping Danmark.
Han peger også på, at den administrative belastning med at holde styr på de mange udøvere risikerer at trække ressourcer væk fra selve dopingkontrollen i nogle lande, så længe registreringen ikke er sat i bedre system internationalt.
Endelig ser han gerne reglen om tre advarsler inden for blot 18 måneder strammet. Fordi der ikke er nogen central registrering, kan en udøver modtage op til to nationale og to internationale advarsler inden for den relativt korte periode, uden at det får nogen konsekvenser.