Drop ranglisterne og kig på tallene bag, hvis DIF's kommuneundersøgelse skal bruges i valgkampen

DIF’s kommuneundersøgelse er blevet et fast pejlemærke i valgkampen om foreningsidræt. Men ranglisterne skygger for de vigtigste indsigter, som findes i undersøgelsens underliggende materiale.

Kommunalvalget står for døren, og der skal vælges politikere for de næste fire år. Omdrejningspunktet for valgkampen er typisk de store velfærdsområder som ældrepleje, folkeskoler, dagtilbud, sundhed og forebyggelse, mens idræt og foreningsliv har mindre fokus.

Når idræt og foreningsliv bliver taget op i valgkampen, sker det ofte med henvisning til Danmarks Idrætsforbunds undersøgelse af foreningsidrættens rammer og vilkår i de danske kommuner.

DIF har haft succes med at trænge igennem med undersøgelsen, der rangerer kommunerne fra bedst til dårligst på en række udvalgte temaer som faciliteter, frivillige, medlemmer og ‘økonomi & idrætspolitik’.

Nok en gang topper Skive Kommune listen, som det også var tilfældet i 2021 og 2011, mens det blev til en andenplads i 2017. På sidstepladsen finder man denne gang Københavns Kommune. De fem små ø-kommuner indgår ikke i undersøgelsen.

Rangeringer er nemme at formidle, men skaber ikke altid basis for meningsfulde debatter

En simpel rangering af kommunerne er let at forholde sig til. Fra et analytisk perspektiv er hverken den samlede rangering eller rangeringerne inden for de enkelte temaer særligt anvendelige som input til diskussionerne i valgkampen. Der er særligt tre udfordringer med undersøgelsen:

For det første er en rangering af alle kommuner for unuanceret. Man mister en masse vigtige nuancer ved at bruge rangeringer og reducere forskelle mellem kommuner til en score fra 1 til 93 på forskellige parametre. På flere af de underliggende parametre er forskellene mellem kommunerne små, og minimale forskelle kan afgøre, om man ligger nummer 6 eller 48 på et givent parameter.

For det andet kombinerer undersøgelsen input- (f.eks. facilitetsdækning, tilskud og driftsudgifter) og outputforhold (f.eks. antal foreningsmedlemmer, frivillige og tilfredshed blandt foreningerne) inden for de enkelte temaer uden nærmere angivelse af, hvorfor disse forhold indgår. Det rejser tvivl om ‘begrebsvaliditeten’ – altså om de inkluderede parametre reelt måler det, DIF ønsker at måle, som er idrætsforeningernes rammer og vilkår i kommunerne.

For eksempel spænder temaet økonomi & idrætspolitik over så vidt forskellige emner som foreningernes vurdering af 1) samarbejdet med kommunen, 2) kommunale tilskudsmuligheder og 3) kommunens arbejde med tiltag, som styrker foreningen til 4) kommunens samlede driftsudgifter til idrætsområdet i perioden 2021-2024 og 5) andelen af drifts- og anlægsudgifter til idræt i forhold til kommunens samlede udgifter.

De fem forhold tæller med samme vægt i rangeringen, og en høj eller lav placering inden for dette tema kan have vidt forskellige årsager. Det er i visse tilfælde uklart, hvad rangeringen inden for de enkelte temaer egentlig er et udtryk for.

For det tredje tager undersøgelsen ikke højde for kommunernes forskellighed, og at forventninger til f.eks. foreningsdeltagelse påvirkes af en række baggrundsforhold som kommunestørrelse, befolkningsudvikling og socioøkonomi.

Det er knap så relevant for en kommune som København at forholde sig til en rangliste med alle kommuner som at se på, hvordan den placerer sig i forhold til de øvrige storbykommuner i Danmark. For Skive Kommune giver det omvendt mest mening at sammenligne sig med kommuner med samme type af beboersammensætning og befolkningstæthed.

Det korte af det lange er, at anvendelsen af ranglister på tværs af mange forskellige forhold bliver for unuanceret, og undersøgelsen giver i vores øjne ikke kommuner, borgere, idrætsråd og foreninger et oplyst grundlag at debattere foreningsidrættens rammer og vilkår ud fra, som det ellers er undersøgelsens sigte.

Undersøgelsens potentialer

På trods af denne kritik er der bestemt noget at hente i undersøgelsen, hvis man dykker ned i undersøgelsens underliggende materiale, som DIF har gjort tilgængeligt på deres hjemmeside. Her kan man finde scorerne (og ikke kun rangeringerne) for de 20 indikatorer, som undersøgelsen består af.

Især besvarelserne på de 12 vurderingsspørgsmål til foreninger kan være relevante at kigge på i en lokal kontekst. Her kan man se, hvordan foreningerne vurderer emner som facilitetsdækning, tilskudsmuligheder og understøttelse af foreningernes behov og vilkår. Man skal selvfølgelig være opmærksom på svarprocenterne, som varierer på tværs af kommuner, og om der er tendenser i forhold til, hvilke foreninger der vælger at besvare undersøgelsen.

Det kunne her give mening at se nærmere på, hvordan scorerne i kommunen ser ud i forhold til nogle af de kommuner, som man normalt sammenligner sig med, eller som har relativt ensartede betingelser. På hjemmesiden talogviden.dk ligger redskabet Kommunesammenligneren, som gør det nemt at finde relevante kommuner at sammenligne sig med.

Her kan det f.eks. være relevant at se nærmere på foreningernes vurdering af facilitetsdækningen i kommunen eller eventuelle udfordringer med at rekruttere frivillige. Her skal man være opmærksom på, at flere af de inkluderede forhold i højere grad siger noget om forholdene i foreningerne end om de egentlige kommunale rammer og vilkår.

Så hvis DIF’s undersøgelse skal bruges i valgkampen, er det vores håb, at man tager udgangspunkt i det underliggende datamateriale. Ranglisten er formidlingsvenlig, men skjuler nuancerne.