Effekten af megaevents
Er det god økonomi at putte offentlige penge i megaevents som OL og VM? Den tyske økonom Holger Preuss prøver at finde de faktorer, som bestemmer store arrangementers langvarige effekter.
Alle kan blive enige om, at et OL eller VM i atletik eller fodbold ikke går ubemærket henover værtslandet. Men hvor store er de positive og negative effekter, og hvordan skal man måle dem?
Med en artikel på den svenske hjemmeside Idrottsforum.org prøver den tyske eventøkonom Holger Preuss nu at skabe større klarhed over de faktorer, som afgør de største idrætsevents betydning for samfundet. En diskussion, der på grund sportens fascinationskraft og politiske betydning ofte bliver præget mere af følelser end kølige overvejelser.
Hans konklusion er, at det er et særdeles kompliceret at måle den økonomiske effekt af store begivenheder. Ikke mindst fordi de største events er unikke og samtidig omformer samfundets økonomiske strukturer. Desuden kan de negative og positive effekter ofte række mange år ud i fremtiden.
Seks eventfaktorer
Ifølge Holger Preuss står det klart, at netop de store events evne til at omforme deres værtsbyer og værtslande må med i diskussionen, når man diskuterer effekten af et konkret arrangement.
Konkret peger han på infrastruktur, viden, image, følelser, netværk og kultur som seks eventfaktorer, der indbildt eller reelt påvirker det land eller den by, som afholder en megaevent.
Og ofte vil både negative og positive effekter spille sammen. F.eks. kan et OL udvikle den lokale arbejdskrafts kvalifikationer positivt – eller mere negativt skabe en overkapacitet af hotelværelser.
Han advarer derfor mod at forsimple diskussionen om events. Efter hans mening er det engelske modeord 'legacy' i sig selv problematisk, fordi der stadig ikke findes nogen klar definition af begrebet, der lidt forenklet kan oversættes til blivende effekt.