EU-parlamentet kræver reformer

Europæisk fodbold står foran så mange udfordringer, at dens egne nationale og internationale organisationer ikke kan løfte byrden alene. Samtidig får EU-lovgivningen større indflydelse på professionel fodbold. Det kræver en ny dialog mellem EU og sporten – og europæiske løsninger.

Med disse begrundelser forsøger Europa-Parlamentet på den belgiske kristendemokrat Ivo Belets initiativ at påvirke europæisk fodbold gennem en omfattende resolution, der ventes at gå glat igennem parlamentet i slutningen af marts.

Dermed har endnu en aktør meldt sig i debatten om de problemer, som især den kommercielle fodbold og sport oplever i takt med de seneste årtiers stigende kommercialisering.

Allerede i efteråret 2005 igangsatte det engelske EU-formandskab anført af sportsminister Richard Caborn en såkaldt uafhængig udredning af europæisk fodbold i forståelse med det europæiske fodboldforbund, UEFA. Samtidig er EU-Kommissionen ved at forbedrede en hvidbog om europæisk idræt, som ventes klar senere på året.

Lang liste af reformkrav

 Europa-Parlamentet markerer sig midt i denne reformiver med en resolution, der både er detaljeret i sine forslag og kontant i sit sprog.

”Fodboldens sociale funktion er i fare på grund af udnyttelsen af unge spillere, korruption og af den kendsgerning, at klubber drives ud fra rene forretningsmotiver – ofte i forlængelse af en økonomisk overtagelse,” hedder det i resolutionsteksten, som opstiller en lang række forslag til, hvordan spillet og dets rammer kan sikres.

Det overordnede mål er at sikre den særlige europæiske sportsmodel, hvor både den lille amatørklub og de professionelle topklubber indgår i den samme pyramide, og hvor idrættens sociale og kulturelle opgaver ikke bliver klemt af kommercielle hensyn.

Konkret ønsker parlamentet blandt andet, at:

• fodboldens tv-indtægter fordeles mere solidarisk end i dag
• der indføres en form for udgiftskontrol af de professionelle klubber
• der oprettes et uafhængigt organ, som årligt kan aflægge rapport om, hvorvidt klubbernes økonomiske og kommercielle aktiviteter sker på et forsvarligt og gennemskueligt grundlag.
• UEFA mere aktivt inddrager spillerne, klubberne og ligaerne i sine beslutninger
• FIFA styrker sit interne demokrati og øger sin åbenhed
• alle parter arbejder aktivt for at inddrage supportere i klubbernes ledelse
• støtte UEFA’s regel om spillere af egen avl
• fremme spillerrettigheder over for deres arbejdsgivere og bekæmpe børnearbejde i fodbold

Under politisk kontrol

I sig selv har Europa-Parlamentet ingen formel beslutningskompetence på sportsområdet. Men den voksende politiske interesse, som resolutionen er udtryk for, har i dele af sporten skabt en bekymring for, om sporten risikerer at komme under stigende detailregulering.

Netop frygten for politisk styring stod angiveligt højt på de engelske Premier League-klubbers dagsorden, da de i begyndelsen af februar mødtes med den engelske sportsminister, Richard Caborn.

En mere ligelig fordeling af tv-indtægterne og krav om et bestemt antal egenudviklede spillere på holdet er blot to eksempler på forslag, som støder på modstand i nogle af topklubberne.

Og som The Guardians David Conn noterede i en analyse, går Europa-Parlamentets resolution på flere punkter længere i sin kritik af de profitorienterede klubovertagelser og frie markedskræfter end Richard Caborn.

Caborns budskab var da også på mødet med de engelske klubber, at topklubberne må tage et medansvar for, at fodbolden ikke ender i excesser, hvis den vil stå op imod den stigende europæiske lyst til at sætte politisk ind over for sportens skyggesider.

Europa-Parlamentet ventes at stemme om Ivo Belets rapport og resolutionsforslag den 28. marts.