Idan Artikel 27.10.2023

Evaluering: Efterskoleophold er en udfordring for håndbold, som bør satse på hygge, fællesskab og et godt træningsmiljø for at holde på de unge

DanskHåndbold har arbejdet med indsatsen ’Nye Spilformer’, der skal gøre håndboldspillet sjovere og mere alderssvarende. Idan har evalueret de forskellige tiltag, der blandt andet skal bremse frafaldet af spillere i ungdomsårgangene, hvor efterskoleophold er den helt store synder.

Skrevet af: Cecilie Hedegaard Bak

Flere børn og unge skal synes, det er sjovt at spille håndbold. Sådan lyder målsætningen fra DanskHåndbold, der siden 2019 har arbejdet med indsatsen ’Nye Spilformer’, som består af en række tiltag i børne- og ungdomshåndbolden.

Idrættens Analyseinstitut (Idan) har fulgt indsatsen i tre og et halvt år og er klar med en evaluering af projektet, der blandt andet har arbejdet med gøre spillet mere alderssvarende op gennem ungdomsårene ved at tilpasse reglerne og ændre på bane- og boldstørrelse med det formål at involvere flere og udvikle deres tekniske kompetencer.

Et meget vigtigt tiltag i projektet har været at lave lige årgange om til ulige ungdomsårgange for blandt andet at stoppe frafaldet af unge spillere i alderen 16-17 år.

Ifølge medlemstal fra DanskHåndbold var der 24 pct. af årgangene 2005 og 2006 (16-17 år), der stoppede til håndbold fra 2021 til 2022, og Idans evaluering viser, at det kan hænge sammen med, at mange unge tager på efterskole.

”Hele 25 pct. fra de årgange peger på efterskoleophold som årsag til, at de er stoppet, mens 13 pct. af dem siger, at der ikke er nok spillere til at lave et hold, hvilket også kan skyldes, at mange er på efterskole,” forklarer Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idan og projektleder på evalueringen.

Fra lige til ulige ungdomsårgange

Ændringen fra lige til ulige årgange har især handlet om, at DanskHåndbold har villet sikre en bedre timing for de spillere, der kommer retur fra efterskoleophold.

”Rationalet bag den bedre timing ligger i, at langt de fleste er på efterskole i 10. klasse, hvilket tidligere har resulteret i, at de unge kommer tilbage som førsteårs U18-spillere. Ved at lave ulige årgange er formodningen, at de fleste i stedet kommer tilbage som andetårs U17-spillere,” forklarer Maja Pilgaard.

DanskHåndbold har en tese om, at det er lettere og mere motiverende at komme tilbage på håndboldholdet efter et efterskoleophold, hvis man kommer som andetårs U17-spiller frem for førsteårs U18-spiller, hvor man ellers typisk vil være en af de yngste.

Ifølge evalueringen har størstedelen af spillerne selv ikke en holdning til, om det er bedst at være førsteårs- eller andetårsspillere. Samtidig er der dog flest U13, U15 og U17-spillere (29 pct.), som synes det er bedst at være andetårsspiller. Dernæst peger evalueringen på, at førsteårs U17-spillere, som er på efterskole nu, i størst omfang forventer at spille håndbold til næste år.

”Det støtter op om DanskHåndbolds hypotese om, at man øger sandsynligheden for fastholdelse, hvis man kommer retur fra efterskole som andetårsspiller,” siger Maja Pilgaard.

Til gengæld viser medlemstallene som sagt fortsat, at 24 pct. af årgang 2005 og 2006 stoppede med at spille håndbold i 2022. Problemet med frafald er der altså stadig, men hvor det før var U16 og U18, der mistede spillere, går det nu primært ud over U17-årgangen.

Maja Pilgaard peger i den forbindelse på, at håndboldklubberne formår at fastholde mange spillere, som fortsætter med at spille håndbold i løbet af efterskoleåret – enten i den samme eller en anden klub – mens der er meget lille sandsynlighed for, at spillere, der ikke spiller håndbold i løbet af efterskoleåret, kommer retur til håndbolden igen.

Håndboldhold har taktikmøde

Evalueringen peger på, at førsteårs U17-spillere, som er på efterskole nu, i størst omfang forventer at spille håndbold til næste år. Foto: Tom Werner/Getty Images

Sæt fokus på fællesskabet og hyggehåndbolden

Evalueringen anbefaler derfor, at man sætter fokus på, hvordan man kan fastholde en tilknytning mellem spillerne og den klub, de spillede i, inden de tog på efterskole. Det kan for eksempel ske ved at bruge digitale redskaber til at bygge et community, hvor spillerne måske bare et par gange i løbet af året har dialog og kontakt for at understøtte det fysiske fællesskab, forklarer Maja Pilgaard.

”Evalueringen viser, at der også kan ligge en usikkerhed hos dem, som er tilbage, fordi de ikke ved, om de har et hold at spille på næste sæson. Derfor kan det både være relevant for dem, der tager på efterskole og dem, der bliver tilbage,” forklarer Maja Pilgaard.

Der er som sagt større chance for at fastholde de spillere, der spiller håndbold, mens de er på efterskole. Det hænger formentlig sammen med, at det typisk er de bedste spillere, der også spiller håndbold på efterskolen.

”Derfor kan det give mening også at sætte fokus på at holde kontakt til de spillere, som ikke nødvendigvis er de største talenter, men som kan være vigtige for at opretholde massen af håndboldspillere op gennem ungdomsårene,” siger Maja Pilgaard.

Evalueringen foreslår derfor, at man afsøger potentialerne for at skabe håndboldtilbud på ’hyggeniveau’ til de spillere, der er på efterskole, som kan være med til at fastholde en identitet som håndboldspiller, og som måske kan gøre, at flere fortsætter i klubben efter endt efterskoleophold.

Giv de unge medansvar

En undersøgelse som Videncenter for Folkeoplysning har lavet sammen med DGI og Efterskolerne tyder desuden på, at der ligger et potentiale i at inddrage de unge i frivillige opgaver, inden de tager på efterskole.

Rapporten ’Efterskoleholdet 2022’ bygger på svar fra 778 af de 5.700 elever, der var med på efterskolernes fælles gymnastikhold til DGI's landsstævne i 2022.

Den viser, at 74 pct. af eleverne løste frivillige opgaver i foreningerne, før de tog på efterskole, og at 79 pct. af dem regner med at vende tilbage til den samme forening. Til gengæld er det kun 54 pct. blandt dem, der ikke har været frivillige, der vil vende tilbage til den forening, de kom fra.

”Det tyder altså på, at de foreninger, der er gode til at inddrage deres unge medlemmer i de frivillige opgaver, i højere grad får de unge mennesker at se igen efter endt efterskoleophold,” siger Maja Pilgaard.

Hun understreger samtidig, at man skal være forsigtig med at sammenligne gymnastik og håndbold én til én.

”I gymnastikken er der en lang tradition for at inddrage medlemmerne i en ung alder, og det gælder ikke helt på samme måde i håndbolden. Men derfor kan der sagtens være en pointe i at engagere medlemmerne på flere måder,” siger Maja Pilgaard.

Meget afhænger af træningsmiljøet

Selvom evalueringen som udgangspunkt har fokus på betydningen af de konkrete ændringer i ’Nye Spilformer’, viser den også, at elementer som socialt fællesskab, autonomi og mestring er afgørende for spilleglæden og interessen for at fortsætte med håndbold.

”Hvis der for eksempel ikke er et stærkt socialt fællesskab, er der flere – særligt U13 og U15-spillere – som overvejer at stoppe. Det samme gælder, hvis spillerne ikke oplever at have indflydelse og medbestemmelse – det kunne være i forhold til at spille forskellige positioner på banen,” forklarer Maja Pilgaard.

Når det kommer til mestring, udtrykker nogle spillere en følelse af ikke at være gode nok, og de føler ikke, at de kan bidrage med noget eller lykkes med deres aktioner, forklarer Maja Pilgaard.

“Jeg er blevet nervøs for at skyde på mål, da jeg er bange for ikke at score. Og så taber vi stort i denne sæson,” lyder det fra en af respondenterne fra evalueringen.

Hvis spillerne til gengæld har en følelse af, at de mestrer håndboldspillet, er det derimod en stor motivationsfaktor, og mange italesætter, at det har stor betydning for dem, at de oplever anerkendelse fra deres træner.

“Vores træner er fantastisk på alle måder. Han er dygtig og motiverende (…) Han roser alle uanset, hvor meget man kan. Laver man fejl, får han hurtigt én videre.”

Maja Pilgaard påpeger, at ovenstående elementer ofte indgår i spillernes begrundelser for, hvorfor det enten er fedt eller knap så fedt at gå til håndbold for tiden, og det er også en del spillernes forklaringer på, hvorfor de overvejer at stoppe med håndbold.

”Det er dog vigtigt at understrege, at over 80 pct. af spillerne samlet set synes, det er helt vildt fedt at gå til håndbold for tiden,” siger hun.

Gennem evalueringen er det også blevet tydeligt, at træneren har en central og nærmest afgørende rolle for, om ovenstående elementer spiller en positiv eller negativ retning. Derfor giver evalueringen nogle anbefalinger til, hvad man som træner eller klub kan arbejde med for at imødekomme det.

Egenskaber, der er vigtige at arbejde med som træner og klub:

  1. Sørg for anerkendelse af alle og fordel opmærksomheden på alle spillere.

  2. Sørg for at give spillerne medbestemmelse og indflydelse – ikke nødvendigvis på alt, men især i forhold til ønsker om positioner på banen. Tal åbent med spillerne om, hvad de oplever, og hvordan de har det med inddelinger i A, B, C-niveau til træning og kamp, hvordan de oplever kampe i forhold til, om alle skal have lige meget spilletid, vekslen mellem positioner vs. fokus på at stille med bedste hold og vinde.

  3. Og i den forbindelse skal træneren lade spillerne rotere positioner på banen i træning og kamp – eller undgå at fløj og streg bliver positioner, som kun oplever et minimalt antal boldaktioner. Evt. italesætte problematikken sammen med spillerne, så alle kan få talt om, hvornår det er sjovt og mindre sjovt at træne og spille kampe og i fællesskab finde løsninger til, hvordan alle kan få gode oplevelser.

  4. Træner og klub skal støtte spillerne og skabe et anerkendende miljø, hvor det er ok at fejle og fedt, at man tør udfordre sig selv, da det bidrager til et sjovt og positivt socialt fællesskab. Dertil bør der være lige meget dialog om tanker om fremtiden som håndboldspiller med alle spillere uanset niveau.

Download rapporten

Håndbold klynge
Idan Udgivelse september 2023
Evaluering af nye spilformer i DanskHåndbold. Afsluttende rapport

Læs lignende nyheder

Drenge jubler til fodbold
Idan Artikel 19.12.2023
Litteraturstudie skal skabe fælles forståelse for, hvad der skaber trivsel for børn og unge i foreningsidrætten
Træner giver håndboldspiller en high-five
Idan Artikel 14.12.2023
Idan undersøger unges deltagelse og involvering i foreningsidrætten
Gruppe af ældre på gåtur i skoven
Idan Artikel 21.11.2023
En ny Idan-undersøgelse tager temperaturen på borgernes fritidsliv i Horsens Kommune
Dreng jonglerer med fodbold foran boligkompleks
Idan Vifo Artikel 07.11.2023
Ny rapport samler erfaringer med at inkludere børn fra udsatte boligområder i foreningslivet
Børn på løbehjul
Idan Kommentar 10.10.2023
Idans råd til Trivselskommissionen: Hent inspiration nye steder fra
Børn kører gokart
Idan Artikel 05.10.2023
Projekt i Fredericia har givet flere 11-12-årige lyst til at deltage i foreningsidræt
Gruppe af seniorer løber
Idan Artikel 14.09.2023
Bevæg dig for livet: Flere er aktive i visionskommunerne, men selvorganiseret idræt er mere populært end foreningsidræt
Gamechanger logo
Idan Artikel 07.09.2023
150 foreninger går forrest i kampen for mindre diskrimination i idrætten