Fitnessindustrien kan have sundhedspolitiske potentialer
En undersøgelse fra Syddansk Universitet indikerer, at fitness-sektoren kan få en mere central rolle i den danske sundhedssektor. Mange kunder afhjælper allerede lidelser i bevægeappararet gennem fitnesstræning.
Gener og lidelser i bevægeapparatet er en vigtig grund til, at danskere begynder at træne i et fitnesscenter. Men kommunikationen mellem behandlere og centre er dårlig. Det viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet offentliggjort i Ugeskrift for Læger, der har afdækket omfanget af problemer med bevægelsesapparatet hos fitnesskunder i fem fynske centre og kortlagt kommunikationen mellem fitnesscentre og behandlere. Undersøgelsen viste, at lige over halvdelen (56 procent) af de adspurgte fitnessudøvere havde problemer med bevægeapparatet, og at det blandt 76 procent i denne gruppe var en af årsagerne til indmeldelsen.
Ringe kommunikation
Mere end halvdelen af disse fitnessudøvere havde fået eller fik sideløbende med deres træning egentlig behandling, men kun i 6,3 procent af tilfældene var der kommunikation mellem behandler og fitnesscenter.
Undersøgelsen viser dermed, at der på nuværende tidspunkt kun i ringe grad eksisterer formaliseret kommunikation mellem fitness- og sundhedssektoren med henblik på forebyggende sundhedsfremmende arbejde. Dette understreges yderligere af, at to tredjedele af de adspurgte fitnessudøvere, der led af bevægeapparatproblemer og havde modtaget behandling, ikke havde fået anbefaling om træning, men opsøgt et fitnesscenter på egen hånd. Undersøgelsen formoder på den baggrund, at det kan resultere i et ukoordineret patientforløb, hvor patienterne i høj grad selv tilrettelægger deres trænings og rehabiliteringsforløb.
Fitnessindustri i ny rolle?
Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang der kunne ligge et fremtidigt sundhedspolitisk potentiale gemt i den danske fitnesssektor.
En kortlægning af den danske fitness-sektor udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut i 2007 viste, at 56 procent af de adspurgte fitnesscentre svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt de anså sig selv som en del af den forebyggende sundhedssektor. Derudover udtrykte 83 procent, at de ville være villige til at indgå et konkret samarbejde med den offentlige sektor med henblik på at løse sundhedsrelaterede opgaver. Ifølge forfatterne bag undersøgelsen i Ugeskrift for Læger kan der være uudnyttede ressourcer i fitness-sektoren, men også en række problemer, hvis centrene skal inddrages mere i håndteringen af sundhedsrelaterede opgaver. Blandt andet har der indtil nu ikke eksisteret formaliserede standarder for fitnesscentrenes instruktørpersonale, hvilket både kan være en barriere for effektiv kommunikation centrene og behandlere imellem og sætte begrænsninger for, hvilken rolle instruktørerne kan spille med henblik på rådgivning af patienter. Desuden er centrenes formål først og fremmest kommercielt, ligesom de har mere fokus på velvære end egentlig sygdomsforebyggelse og behandling. Artiklen i Ugeskrift for Læger er skrevet af stud.manu. Lærke Stidsen, kiropraktor Jan Jensen, cand.scient. Thue Kvorning og professor Jan Hartvigsen.