Fodbolden siger nej til fusion mellem DIF og DGI
Med DBU's foreløbige afvisning af en fusion mellem DIF og DGI er planerne løbet ind i sin hidtil alvorligste krise. Især den planlagte regionale struktur møder modstand.
Barometret peger på idrætspolitisk stormvejr, efter at DBU's bestyrelse nu har meldt offentligt ud, at man afviser de foreløbige planer for en fusion mellem DIF og DGI."Principielt er vi sådan set positive over for en fusion mellem DIF og DGI, men vi kan simpelthen ikke se vores specialforbund i den foreslåede, organisatoriske struktur. Og det er både ud fra et politisk og praktisk synspunkt," siger DBU's formand, Allan Hansen, i en pressemeddelelse udsendt tirsdag. Udmeldingen får andre store specialforbund til at afvise en fusion, hvor DIF's største specialforbund med over 300.000 medlemmer står udenfor. "Der bliver ingen fusion uden DBU, det mener jeg både med hjernen og hjertet. DBU er i særklasse det største forbund og kunne godt stå selv, men det har vi andre ingen interesse i. Rent solidarisk bør dansk idræt stå sammen," siger formanden for Dansk Golf Union, Søren Clemmensen, til Jyllands-Posten. På samme linje ligger formændene for gymnastikforbundet og badmintonforbundet. Til sammen repræsenterer de tre forbund mere end 360.000 medlemmer.
DIF holder fast i fusionsplaner
DBU's kontante afvisning er kommet som en overraskelse, da Allan Hansen som medlem af DIF's bestyrelse var indviet i planerne, inden DIF og DGI offentliggjorde fusionsplanerne i juni.
Modstanden får dog ikke DIF til at opgive håbet om at finde en løsning. I næste uge afholder DIF's bestyrelse to møder med specialforbundene op til organisationens årlige budgetmøde, hvor man vil fremlægge fusionsplanerne og lodde stemningen blandt alle medlemsforbundene. DIF's formand, Niels Nygaard, hæfter sig især ved, at DBU's afvisning ikke er principiel og kategorisk. "Vi vil derfor nu høre DBU nærmere om, hvad det er for en fusionsmodel, som DBU kan se fodbolden indgå i. Vi tror på, at hvor der er vilje, så er der også udsigt til at finde løsninger. Hvis vi virkelig ønsker en enhedsorganisation, som kan styrke dansk idræt og forbedre vilkårene for de over 15.000 lokale idrætsforeninger, som er medlemmer af DIF og DGI, så bør det ikke være umuligt at skabe en struktur, som alle kan se sig selv," siger han i en pressemeddelelse efter DBU's nej.
Utilfredshed med ny regional struktur
Netop strukturen i den planlagte enhedsorganisation med navnet Danske Idrætsforeninger er ifølge DBU et af hovedproblemerne.
DBU vender sig særligt mod planerne om en ny regional struktur, hvor de 12 største idrætsgrene får deres egne aktivitetsudvalg under de tværidrætslige regionalforeninger. Denne model vil ifølge DBU blot indebære et nyt politisk led i dansk fodbold, hvilket strider mod unionens ønsker om at forenkle sin organisation. Men bag modstanden gemmer sig også en modvilje mod at opgive en del af specialforbundenes traditionelle autonomi. Således vil de nye idrætslige aktivitetsudvalg under de regionale foreninger både skulle operere i forhold til deres respektive specialforbund og enhedsorganisationens regionalforeninger.
Lokale arbejdsdelinger
Hvordan de præcise kompetencedelinger på regionalt niveau kommer til at fungere, er stadigt uafklaret.
Men ifølge et udkast til den nye regionale struktur skal aktivitetsudvalgene bl.a. udmønte de 12 største specialforbunds politiske strategier, stå for den idrætslige udvikling og sikre afvikling af turneringer, stævner og kurser i overensstemmelse med retningslinjer fastsat af forbundet. Samtidig skal regionalforeningerne under ledelse af en idrætsdirektør med reference til den nye enhedsorganisations formand bl.a. være med til at udvikle foreningerne, bistå med rådgivning, udbyde kurser og gennemføre partnerskaber med kommuner.