Foreninger har solid økonomi

Idrætsforeningerne i Danmark har generelt en sund økonomi. Det er konklusionen på en nærmere analyse af svarene på økonomispørgsmålene i den store spørgeskemaundersøgelse om frivillighed i de danske idrætsforeninger, som Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut har gennemført blandt foreningerne under Danmarks Idræts-Forbund. På tværs af alle idrætsforeninger, fra den mindste cigarkasse til den største bankboks, havde foreningerne under DIF i det seneste regnskabsår i gennemsnit et overskud på 17.105 kr. De samlede indtægter lå gennemsnitligt på 410.000 kr. og direkte adspurgt svarer 74 pct. af foreningerne, at de er ‘tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’ med foreningens generelle økonomi, mens kun 9 pct. af foreningerne erklærer sig ‘utilfredse’ eller ‘meget utilfredse’ med økonomien. Man skal dog være varsom med at konkludere på gennemsnitstal, der er udregnet på baggrund af alle foreningstyper fra små minigolf-foreninger til stort anlagte golfklubber, påpeger professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, der har været med til at gennemføre undersøgelsen. ”Selvom rigtig mange foreninger har deltaget, er der alligevel en lille overvægt af større foreninger i undersøgelsen. Det kan være en del af forklaringen på tallet for de samlede indtægter, som overrasker mig en smule ved at være så højt,” siger han. For Bjarne Ibsen er det dog ingen overraskelse, at idrætsforeningerne generelt ikke lader til at være hårdt ramt af de seneste år finanskrise, mens mange professionelle sportsselskaber i eksempelvis fodbold eller håndbold har oplevet meget svære tider. Både den frivillige kasserer for cigarkassen og den økonomiansvarlige i de større foreninger lader nemlig til at være eksempler på den samme form for økonomisk mådehold. ”Når vi hører om underskud i foreningslivet, er det undtagelser, der bekræfter reglen om, at der er god orden i foreningernes økonomiske forhold. Det er en del af foreningskulturen, at man kun med meget stor forsigtighed og omtanke bevæger sig ud i at investere store summer og risikerer underskud. Når en forening skal investere større summer i eksempelvis udstyr til foreningsfitness, er det virkelig noget, man tænker længe over,” siger Bjarne Ibsen.

Kriseresistens

Fra sin plads som udviklingschef i DIF kan Morten Mølholm Hansen bekræfte, at der i foreningerne generelt hersker en sund økonomi. 

”Udgifter og indtægter stemmer. Det er for foreningerne i høj grad et spørgsmål om at sætte tæring efter næring. Den almindelige danske breddeidrætsforening er meget mere kriseresistent end alt mulig andet,” siger han. I alt 2.182 foreninger har svaret på alle frivillighedsundersøgelsens spørgsmål om indtægter og udgifter. Blandt dem går knapt hver femte forenings regnskab i nul, mens lidt under to tredjedele har overskud. Kun 17 pct. af de adspurgte foreninger havde underskud i seneste regnskabsår, og kun meget få foreninger har et underskud på over 50.000 kroner. Udviklingschef Morten Mølholm Hansen og professor Bjarne Ibsen er enige om, at forklaringen på, at det samlede billede viser et generelt overskud i foreningerne, skal findes i den måde, man i foreningerne kan regulere udgifter hurtigt og effektivt i forhold til indtægterne. Morten Mølholm Hansen påpeger dog, at en godt reguleret økonomi ikke nødvendigvis er lig med decideret god økonomi: ”Vi klager ikke, men det er lidt for voldsomt at strække den til at sige, at foreningerne har en fantastisk økonomi. De har en god økonomi, fordi de er i stand til at sætte tæring efter næring og handle hurtigt. Hvis en forening kun har 100 medlemmer det ene år mod 110 året før, så bliver aktivitetsniveauet bare lagt derefter. Det betyder, at foreningerne er meget ansvarlige. Der sidder ikke nogen og kører klubber i sænk, og det, mener jeg, er den positive historie i de her tal.”

Tilskud fylder kun lidt

Et oplagt spørgsmål er naturligvis: Hvor kommer pengene fra? Her bekræfter data fra frivillighedsundersøgelsen umiddelbart tidligere undersøgelsers resultater; nemlig at egenindtægter er den helt store indtægtskilde, mens de offentlige tilskuds andel af de samlede indtægter er faldende. Indtægten fra sponsorer udgør med 10 pct. en andel af de samlede indtægter, som godt kunne være større (læs Idans nyhedsbrev ‘Overblik, nr. 38 fra marts 2011).

Figur 1: Størstedelen af idrætsforeningerne har overskud 

Foreningerne har angivet deres samlede indtægter og samlede udgifter i det seneste regnskabsår. På den baggrund er det samlede resultat udregnet for hver forening. Kilde: Tal fra undersøgelsen ’Frivillighed i de danske idrætsforeninger’.

I gennemsnit kommer 60 pct. af foreningernes indtægter ’indefra’ i form af kontingenter og andre medlemsbetalinger. Indregner man indtægterne fra tilskuere, arrangementer og aktiviteter, kommer de samlede egenindtægter i foreningerne op på i alt 70 pct. af indtægterne. Offentlige tilskud udgør i gennemsnit 13 pct. af foreningernes samlede indtægt. Her skal man dog huske, at den økonomiske udformning af støtte til eksempelvis brug og drift af faciliteter kan variere meget fra kommune til kommune, og at foreningerne derfor kan indberette disse tal på forskelligt grundlag. Den største del af de offentlige tilskud til idrætsforeningerne udmønter sig i gratis eller billig adgang til faciliteter, og dette indirekte gode kan ikke nødvendigvis aflæses i foreningernes regnskaber. Men det er tydeligt, at egenindtægter generelt og medlemskontingenter i særdeleshed er vigtige kilder til indtægt i foreningerne. Dertil kommer den allerstørste ‘økonomi’ i form af medlemmernes gratis engagement som frivillige i foreningen. Heri ligger nøglen til at forstå, hvorfor foreningerne i vid udstrækning er mindre berørte af tidens negative økonomiske trends. ”Hvis der er frivillige hænder nok, kan man, uden at det koster ekstra, skrue op for aktiviteterne, når der kommer flere medlemmer. Men hvis man mangler frivillige, risikerer man at gå glip af mulige medlemsindtægter. Derfor bekymrer man sig i idrætsforeningerne faktisk mere om at skaffe frivilligt arbejde end om økonomien som sådan. Det hænger sammen med, at man ikke er afhængig af det konjunkturbestemte,” siger Morten Mølholm Hansen. Man kunne forestille sig, at antallet af medlemmer er netop en sådan konjunkturbestemt faktor, der er afhængig af den enkeltes privatøkonomiske råderum. Hertil svarer Bjarne Ibsen dog, at det ikke nødvendigvis er dårligt nyt for foreningerne, når folk i stigende grad træffer deres valg med pengepungen. ”De færreste er så ramt på privatøkonomien, at de vælger at melde sig ud af foreningerne. Kontingenterne er nemlig generelt relativt lave og særligt, hvis man sammenligner med kommercielle udbydere. Derfor rammer finanskrisen ikke foreningerne på deres hovedindtægtskilde, som er medlemskontingenterne,” siger han. 

Figur 2: Medlemsindtægter fylder mest

Hver forening har angivet, hvorledes deres indtægter fordeler sig på de forskellige kategorier. Den enkelte forening kan godt svare ’0’ i en eller flere af kategorierne. Kilde: Tal fra undersøgelsen ’Frivillighed i de danske idrætsforeninger’.

Perspektiver for fremtiden

Umiddelbart er det en fordel for foreningerne, at en stor del af midlerne er sikret som egenindtægter i en tid, hvor kommunerne generelt skal holde igen på budgetterne, og erhvervslivet kan have svært ved at se fidusen i at poste penge i idrætten. Men foreningernes generelt forsigtige og let konservative økonomistyring kan også være tegn på, at de prioriterer balance på bundlinjen højere end nye satsninger, hvilket på længere sigt kan stillle dem dårligere i konkurrencen med mere risikovillige kommercielle idrætsudbydere. 

”Det er de færreste foreninger, der er presset af økonomien til at erkende, at de skal ud og gøre noget anderledes. Når vi i DIF gerne vil have, at de gør det alligevel, handler det om at følge med tiden og rette sig mod andre befolkningssegmenter end de eksisterende medlemmer. Men det kræver, at der kommer udviklingsprojekter og initiativer fra toppen. Generelt set tvinger økonomien ikke foreningerne til selv at gøre noget,” siger Morten Mølholm Hansen og nævner tennis, golf og fodbold som tre områder, hvor DIF har arbejdet med at søsætte nye initiativer og skabe udvikling i foreningerne. Professor Bjarne Ibsen fremhæver netop forholdet mellem foreningerne og kommercielle aktører, som et oplagt afsæt at tage, når der skal dykkes dybere ned i datamaterialet fra frivillighedsundersøgelsen. Et centralt spørgsmål i forhold til økonomi er, om foreninger på idrætsområder med større konkurrence fra kommercielle aktører, vil være mere tilbøjelig til at udvikle anderledes økonomiske rammer. ”Det er interessanet at se nærmere på, om der er en forskel alt efter idrættens kultur. Altså om der er et bestemt mønster i forhold til, hvor stor konkurrence med kommercielle tilbud, der er inden for den specifikke sportsgren, og hvad det betyder for foreningens investeringslyst, indtægter og udgifter til eksempelvis løn.”