Foreninger kan nå inaktive børn
Foreningslivet kan yde en social og sundhedsmæssig indsats ved at aktivere overvægtige børn, konkluderer en evaluering af 29 puljestøttede projekter.
Moderat overvægtige børn er ikke tabt for den organiserede idræt. Tværtimod kan foreninger med de rigtige projekter være med til at aktivere børn og unge og på den måde bidrage til at løfte en velfærdsstatslig opgave. Det konkluderer en ny evaluering af 29 projekter, som har fået støtte fra puljen ’Idræt for vanskeligt stillede børn’ under Kulturministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Bag evalueringen står ph.d.-studerende Annette Michelsen la Cour fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet.
Kan fastholde børnene
Rapporten peger bl.a. på, at det er lykkes for de deltagende foreninger at rekruttere og fastholde det ønskede antal børn, og at man generelt har forstået at udvikle tilbud, som tager højde for børnenes særlige behov, fx tryghed og tilpassede idrætsaktiviteter.
Desuden har mange projekter formået at samarbejde med de lokale kommuner, herunder kommunernes sundhedsprofessionelle, ligesom man i vid udstrækning har udnyttet lokale netværk. Rapporten peger også på betydningen af, at 60 procent af de projektansvarlige har haft en såkaldt børneprofessionel eller pædagogisk baggrund. Desuden har foreningerne generelt undgået at fokusere snævert på projekternes sundhedsaspekt og i stedet satset på en bred vifte af aktiviteter, som også har omfattet andre former for leg og bevægelse end de traditionelle idrætsaktiviteter.
Ingen klientgørelse
Dette fokus på aktiviteterne er ifølge rapporten en klar styrke, og generelt formår foreningslivet at inddrage børnene frem for at klientliggøre dem, vurderer Annette Michelsen la Cour.
”Her udføres socialt arbejde, men der skabes medlemmer og individer i stedet for klienter og afhængighed. Her løftes en sundhedspolitisk opgave, men der skabes fællesskab, sundhed og selvværd i stedet for patienter, sygdom og afmagt. Der er tale om forebyggelse i stedet for helbredelse,” som hun skriver i rapporten. Andre undersøgelser og evalueringer af sociale eller sundhedsorienterede projekter i foreninger har vist, at det kan være en stor udfordring at få et effektivt samarbejde op at stå mellem idrætsforeninger og fx kommuner. Men Annette Michelsen la Cour vurderer på baggrund af sin egen evaluering, at det kan lade sig gøre, hvis det offentlige forstår og respekterer foreningslivets særlige træk. ”At vi i Danmark har et foreningsliv, der kan spille med, når velfærdsstatslige opgaver skal løses, er en styrke, som både skal bruges og bruges med omtanke, når kommunerne planlægger deres forebyggelsesopgave.”