Forskernetværk vil forbedre europæisk idrætsstatistik

Siden 2009 er EU-landenes idrætsdeltagelse i to omgange blevet kortlagt af analyseenheden Eurobarometer under EU-Kommissionen. Det har gjort det muligt at sammenligne udviklingen i idrætsdeltagelsen på tværs af de 28 EU-lande i en grad, man ikke tidligere har kunnet. Den seneste Eurobarometer-undersøgelse blev offentliggjort i marts 2014.

Men skal de europæiske tal give et mere dækkende billede af befolkningernes reelle idrætsdeltagelse og fysiske aktivitet, er der brug for at udvikle de fælles europæiske undersøgelser, vurderer forskernetværket Measure, der fra Holland samler europæiske forskere i idrætsdeltagelse.

I en analyse af den seneste EU-undersøgelse peger Measure-netværket på, at undersøgelserne med deres 28.000 respondenter, heraf 1.010 i Danmark, nok er en skattekiste for de, der ønsker at sammenligne idræt og fysisk aktivitet på tværs af medlemslandene. Men tallene afviger i flere tilfælde fra nationale undersøgelser, og generelt er der potentiale for at gøre Eurobarometerundersøgelserne mere relevante og dækkende.

Blandt andet bør undersøgelsen ifølge forskernetværket blive bedre til at afdække effekten af de politiske indsatser, som gennemføres på området. Og generelt er Eurobarometers undersøgelse med sine blot 14 spørgsmål mindre detaljeret end mange nationale undersøgelser.

”Undersøgelsen har sine begrænsninger metodisk og statistisk. Man kan stadig diskutere spørgeskemaets spørgsmål og svarkategorier, der afviger fra lokale undersøgelser, hvilket gør sammenligninger svære,” som Measure-netværkets koordinator, Harold van der Werff fra Mulier Instituttet i Utrecht, konkluderer.

Forskellige resultater og uklare spørgsmål

I sin analyse fremhæver han blandt andet Danmark som et af flere eksempler på, hvor svært det kan være at tegne et præcist og entydigt billede af befolkningens idrætsengagement.

Mens både EU og Idans egen undersøgelse når frem til, at cirka to tredjedele af den voksne befolkning i Danmark dyrker sport og motion regelmæssigt, afviger tallene markant, når det gælder andelen, der dyrker idræt i foreningsregi: 25 pct. påstår Eurobarometer, 41 pct. hedder det i Idans seneste idrætsvaneundersøgelse, ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’.

Men også Eurobarometers enkelte spørgsmål er omgærdet af usikkerheder, der skaber uklarhed om fortolkningen af resultaterne.

Som Harold van der Werff uddyber over for idan.dk, spørger EU-undersøgelsen f.eks. til, om man jævnligt eller sjældent dyrker anden fysisk aktivitet som havearbejde, cykling som transport og dans uden at definere, hvad jævnligt eller sjældent vil sige. Den samme usikkerked gør sig gældende, når Eurobarometer spørger befolkningerne, om de synes, der er mange muligheder for at være fysisk aktiv lokalt uden at indsnævre, hvad ’mange muligheder’ dækker over, herunder facilitetsdækningens betydning.

Fire anbefalinger

Netop fordi et begreb som idrætsdeltagelse i sig selv er flydende og svært at definere og måle, anbefaler Measure-netværket, at Eurobarometers undersøgelser bliver videreudviklet. Det gælder ikke mindst det bagvedliggende spørgeskemas udformning og dets definitioner af idræt og fysisk aktivitet.

I alt opstiller Measure-netværket fire konkrete anbefalinger til Eurobarometers undersøgelse af idrætsdeltagelsen:

• Undersøgelsen bør inddrage spørgsmål, som berører aktuelle politiske problemstillinger på området. Ifølge Harold van der Werff kunne det blandt andet omfatte spørgsmål, der afdækker, i hvilken grad de idrætsaktive blot træner eller også deltager i konkurrencer, turneringer og events. Eller befolkningernes forbrug på idræt og fysisk aktivitet.
• Rapporten bør ikke kun formidle de rå tal på idrætsdeltagelsen, men gå ned i dybere analyser af, hvilke mekanismer der har indflydelse på idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet. Desuden bør data stilles til rådighed for forskningen for at give mulighed for supplerende analyser af bl.a. sammenhænge mellem idrætsdeltagelsen og den førte politik på området.
• Undersøgelsen bør udvides med flere respondenter i de enkelte lande, så det bliver muligt at fokusere på specifikke idrætsgrene og aktivitetsformer, herunder forskelle mellem konkurrence- og breddeidræt.
• Endelig anbefaler Measure, at EU-Kommission gennemfører en ny undersøgelse i 2017, så det fortsat bliver muligt at afdække tendenser i idrætsdeltagelsen.