Idan Artikel 18.06.2007

Fysisk inaktivitet koster 5-6 leveår

Motions- og Ernæringsrådet opstiller i en ny rapport konsekvenserne af fysisk inaktivitet. Der er brug for en national handlingsplan, konkluderer rådet.

Skrevet af: Søren Bang

Manglende fysisk aktivtet koster både i leveår og livskvalitet. Det bliver endnu engang understreget i Motions- og Ernæringsrådets nye rapport 'Fysisk inaktivitet - konsekvenser og sammenhænge', der samler den tilgængelige viden om fysisk aktivitets betydning for sundheden. Således anslår rådet på baggrund af tidligere undersøgelser, at fysisk inaktivitet i gennemsnit koster 5-6 leveår og medfører 8-10 flere år med sygdom. Dertil kommer den ringere livskvalitet, som en dårligere fysisk mobilitet og styrke giver i det daglige.

Efterlyser handlingsplan

På den baggrund efterlyser Motions- og Ernæringsrådet en nationel handlingsplan, der kan øge det fysiske aktivitetsniveau hos de 30-40 procent af befolkningen, som rådet skønner bevæger sig for lidt. 

Handlingsplanen skal have særligt fokus på målgrupper som socialt udsatte, etniske minoriter og svage ældre, der erfaringsmæssigt er mindre aktive og derfor mere udsatte end resten af befolkningen. Desuden skal fysisk aktivitet i langt højere grad tænkes ind i hverdagen, dvs. på arbejdspladserne, i skolerne og i byernes indretning. Endelig understreger rådet, at der er brug for mere viden om, hvilke metoder der mest effektivt kan forebygge fysisk inaktivitet. Dette gælder både indsatser på individuelt niveau som på samfundsplan.

De otte folkesygdomme

At der er store gevinster at hente for både den enkelte og samfundet, viser rapportens gennemgang af fysisk inaktivitets betydning for de otte sygdomskategorier, som i regeringens sundhedsprogram fra 2002 er defineret som folkesygdomme på grund af deres store udbredelse. 

Ud fra de tilgængelige studier samler og vurderer arbejdsgruppen bag rapporten således den kendte viden om aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, astma-allergi, psykiske lidelser og rygerlunger. Konklussionen er, at fysisk inaktivitet har større eller mindre negativ betydning for alle folkesygdommene. Der er således en tæt sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og risikoen for at udvikle aldersdiabetes, visse kræftformer, hjertesygdomme og knogleskørhed, mens der er en vis sikkerhed for, at fysisk inaktivitet øger risikoen for ryg- og lændesmerter samt depression. Desuden forværrer fysisk inaktivitet tilstanden for personer med aldersdiabetes og rygerlunger, mens personer med hjerteproblemer har en større dødsrisiko. Endelig er der visse tegn på, at fysisk inaktivitet efter en diagnose på tarm- eller brystkræft øger risikoen for at dø af sygdommen.