Idan Artikel 23.06.2010

Gratis adgang til fodboldartikler

Alle har nu adgang til 90 videnskabelige artikler fra det anerkendte videnskabelige forlag Routledge, der alle er relateret til fodbold.

Skrevet af: Ditte Toft

Spillet om VM-trofæet i fodbold er i fuld gang i Sydafrika. Selvom spillet på banen er omdrejningspunktet og det, de flestes øjne er rettet mod, så er der meget mere knyttet til fodbolden og VM-slutrunden. Routledge Journals har med afsæt i VM-slutrunden i fodbold i Sydafrika stillet 90 videnskabelige artikler gratis til rådighed. Artiklerne belyser fodboldspillet og mange af de emner, der er relevante at inddrage i relation til spillet. Det gælder bl.a. FIFA, økonomi, eventen og kulturen omkring fodbolden. De mange artikler er samlet under seks overordnede temaer, som tilsammen kommer omkring mange facetter af fodboldspillet, kulturen og VM-slutrunden:

  • Kultur, samfund og medier 
  • Historie 
  • Økonomi 
  • Politik 
  • Turisme 
  • Videnskab og ernæring

Frem til 31. juli kan alle frit hente de gratis artikler hos Routledge Journals.