Grønlands kommuner bør lave hver sin strategi for idrætsfaciliteter

Ingen af Grønlands fem kommuner har i dag en overordnet strategi for idrætsfaciliteter, men det bør de prioritere at få, hvis flere grønlændere skal være fysisk aktive.

Sådan lyder den helt centrale anbefaling i en rapport, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet har lavet for Grønlands Idrætsforbund (GIF).

Hen over et år har medarbejdere fra Idan og CISC kortlagt idrætsfaciliteterne i alle Grønlands fem kommuner og gennem interviews med halinspektører interesseret sig for, hvem der bruger hallerne, hvor meget faciliteterne bliver brugt, og om der er behov for vedligehold og renovering.

Dette arbejde er blevet koblet med data om befolkningen, nye tal for grønlændernes idræts- og bevægelsesvaner og information om økonomi, tilskud og organisering af idræt i Grønland for at se, om faciliteterne dækker befolkningens behov.

Arbejdet er mundet ud i 10 anbefalinger, hvor fem henvender sig til de aktører, som skaber de organisatoriske og strukturelle rammer for idræt i Grønland, og fem henvender sig til de aktører, der står for drift, styring og brug af faciliteterne i hverdagen.

Rapporten skaber et første overblik som udgangspunkt for forandringer

Rapporten giver for første gang i mange år et samlet overblik over idrætsfaciliteterne på tværs af kommunerne i Grønland, og den viser ifølge GIF, at der ikke er sammenhæng mellem investeringer, behov og den faktiske brug af faciliteterne på trods af, at der i 2023 samlet blev brugt omkring 80 mio. kr. på faciliteter og idrætsaktiviteter i Grønland.

Som generalsekretær i Grønlands Idrætsforbund har Jonas Jensen bestilt rapporten, og i et opslag på LinkedIn fortæller han, at arbejdet med idræt i Grønland er præget af slidte idrætsfaciliteter, uens muligheder og tydelige forskelle mellem byer, mindre steder og bygder.

"Det er ikke nyt. Men rapporten giver os et klart og fælles billede og et ansvar for at handle. Som generalsekretær i GIF ser jeg rapporten som et arbejdsredskab - ikke en konklusion. Det handler ikke kun om at pege på udfordringer. Det handler om at skabe retning, muligheder og turde investere i dem," skriver han.

Chefanalytiker i Idan, Peter Forsberg, har været projektleder for undersøgelsen, og han peger på, at en facilitetsstrategi, der kan svare på, hvad formålet med en facilitet er, hvilke brugere den er relevant for, og hvilken rolle kommunen spiller i forhold til økonomi, vedligehold og udvikling, netop kan skabe det, som GIF's generalsekretær efterspørger.

"Forskning på området viser, at facilitetsstrategier fører til øget samarbejde på tværs af idrætsaktører og bedre samarbejde mellem politikere og forvaltninger på idrætsområdet. De fører også til bedre brug af faciliteterne og bedre planer for investeringer i dem," fortæller han.

Mange er aktive i naturen

Som del af GIF's arbejde med at omsætte visionen om at være verdens mest fysisk aktive land til virkelighed, har Idan i 2025 opdateret de løbende undersøgelser af børns, unges og voksnes idrætsvaner i Grønland.

Den viser, at 56 pct. af børn og unge mellem 10 og 15 år i både byer og bygder normalt dyrker sport og motion, mens 20 pct. ikke er fysisk aktive. 6 ud af 10 børn deltager i foreningsidræt, mens mange også er aktive på egen hånd.

Blandt de voksne er hver tredje normalt fysisk aktiv i fritiden, mens to ud af tre har været aktive inden for det seneste år.

For både børn, unge og voksne gælder det, at idræt og bevægelse i høj grad foregår i naturen uden for de traditionelle idrætsfaciliteter med aktiviteter som gang, løb, jagt og at køre med hundeslæde.

Alligevel spiller naturen kun en begrænset rolle i at planlægge idrætsfaciliteter, og rapporten anbefaler derfor, at faciliteter i højere grad kobles til udelivet. Det kan for eksempel ske ved at kortlægge mulighederne for aktiviteter i naturen og tænke større idrætsfaciliteter sammen med stier og støttefaciliteter som læskure, bænke, toiletter, vandposter og belysning.

Lokalpolitiker: Faciliteter er mere end haller

Poul Petersen er udviklingskonsulent i Grønlands Idrætsforbund og også kommunalpolitiker i Kommuneqarfik Semersooq, og han bakker helt op om, at faciliteter skal kobles med ruter, stier og udendørs aktivitetsmuligheder, så naturen bliver en aktiv arena.

"Som kommunalpolitiker drømmer jeg ikke kun om flere haller, men om bedre rammer for bevægelse og idræt," skriver han i et opslag på LinkedIn.

Han ønsker en moderne facilitetsstrategi, der tager afsæt i Grønlands virkelighed, hvor der kommer flere ældre, flere unge falder fra idrætten, og landet er præget af store geografiske afstande.

På hans ønskeseddel står blandt andet en overdækket dome med en løbebane og multifunktionelle samlingspunkter, der kan rumme både organiseret idræt, selvtræning, fællesskaber og sundhedstilbud for alle aldersgrupper. Der mangler også faciliteter på de mindre bosteder.

"For mange borgere i bygder mangler der tilbud tæt på. Her skal vi tænke smartere, mindre og mere fleksibelt, ikke nødvendigvis større," skriver Poul Petersen.

Fast idrætspolitisk forum på vej

Arbejdet med at udvikle Grønlands idræt tog et vigtigt skridt fremad tidligere i august, hvor Grønlands Idrætsforbund samlede ministeren for idræt, borgmestre, kommunale direktører og repræsentanter fra embedsværket til et fælles seminar.

I et opslag på LinkedIn glæder Grønlands Idrætsforbund sig over, at dagen var præget af åben dialog og konstruktive drøftelser, der blandt andet mundede ud i bred opbakning til at videreudvikle seminaret til et fast idrætspolitisk forum, der skal styrke samarbejdet om idræt mellem kommunerne, regeringen og idrættens organisationer.

"Gennem et tættere og mere formaliseret samarbejde kan vi i højere grad udvikle faciliteter, dele erfaringer, styrke frivilligheden og skabe langsigtede løsninger til gavn for både borgere, foreninger og lokalsamfund," skriver Grønlands Idrætsforbund i opslaget.