Idan Artikel 28.05.2008

Idan evaluerer uddannelser

Danmarks Evalueringsinstitut skal med bistand fra Idrættens Analyseinstitut evaluere Team Danmarks forlængede gymnasieuddannelser.

Skrevet af: Søren Bang

Siden 1988 har Team Danmark tilbudt fireårige ungdoms- og erhvervsuddannelser på gymnasieniveau. Nu har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med assistance fra Idrættens Analyseinstitut fået til opgave at undersøge, hvordan ordningen fungerer i praksis. De forlængede uddannelser optager årligt cirka 400 elever.”Gymnasieordningerne er et vigtigt element – ikke mindst for de mange talenter, der i ungdomsårene skal have tid og plads til at afprøve, om de skal satse på elitekarrieren. Men vi skal sikre os, at gymnasieordningerne er tidssvarende og fungerer efter hensigten,” siger Team Danmarks direktør, Michael Andersen. Spørgeskemaundersøgelse blandt udøvereEvalueringen vil bl.a. omfatte en spørgeskemaundersøgelse blandt de knapt 1.600 udøvere, som blev godkendt til de forlængede ungdomsuddannelser i 2001, 2003, 2005 og 2006. Desuden inddrager evalueringen data fra uddannelsesinstitutionerne og specialforbundene.

Danmarks Evalueringsinstitut får hovedansvaret for evalueringen, mens Idrættens Analyseinstitut bl.a. vil bidrage med viden om dansk eliteidræt. Senest har Idan udarbejdet en omfattende evaluering af Team Danmarks nuværende støttekoncept.

Læs mere

 
 

Læs om Danmarks Evalueringsinstitut

Læs om Idans tidligere evaluering af Team Danmarks støttekoncept