Idan Artikel 06.11.2009

Idan offentliggør fitnessprojekt

Idan offentliggør på et miniseminar den 30. november resultaterne af projektet 'Sundhed for millioner - den kommercielle fitness-sektors potentiale i fremtidens sundheds- og idrætspolitik’.

Skrevet af: Redaktionen

Idrættens Analyseinstitut (Idan) sætter med projektet ’Sundhed for millioner – fitness-sektorens sundhedspolitiske potentiale’ fokus på medlemmerne af de danske fitness-centre og potentialet for at etablere samarbejder mellem kommuner og kommercielle fitnesscentre på det forebyggende område. Allerede i dag har en række af de større kommuner et mere eller mindre formelt samarbejde med private fitnesscentre om løsningen af en række sundhedsproblemer. Men hvordan fungerer disse samarbejder i praksis, og hvad er barriererne og potentialerne for fremtidige samarbejder mellem sundhedssektoren og fitness-sektoren? På et seminar på Børsen i København mandag den 30. november offentliggør Idan resultaterne af ’Sundhed for millioner’ i to delrapporter, der tilsammen tegner et helt nyt billede af de kommercielle fitnesscentres aktive kunder og fitness-sektorens muligheder for at indgå i formaliserede partnerskaber. Dansk Fitness & Helse Organisation er vært for seminaret.Program13.00-13.15: Velkomst Formand for DFHO, Jens Kramer Mikkelsen, samt formand for Idan, Mikkel Sarbo, byder velkommen. 13.15-13.45: Fitnesscentrene og de aktive fitness-kunder Analytiker og ph.d-stipendiat Kasper Lund Kirkegaard, Idrættens Analyseinstitut, giver som leder af projektet ’Sundhed for millioner’ en introduktion til den danske fitness-sektors udvikling og baggrunden for projektet om fitness-sektorens sundhedspolitiske potentiale. På basis af den hidtil største danske undersøgelse af over 4500 aktive kunder i de kommercielle danske fitness-centre tegner Kasper Lund Kirkegaard et billede af kundernes træningsmotiver, tilfredshedsgrad og selvvurderede sundhedstilstand. 13.45-14.15: Mødet mellem fitnesscentrene og kommunerne Forfatter og Master i Fitness og Træning Marina Aagaard gennemgår en række casestudier af konkrete samarbejder mellem kommercielle fitness-centre og kommuner og analyserer perspektiverne for fremtidige samarbejder mellem sundhedssektoren og kommercielle fitnesscentre. 14.15-14.30: Kaffepause 14.30-14.45: Fremtidens relationer mellem fitness-sektoren og kommunerne Morten Brustad, markedsdirektør i Dansk Erhverv, kommenterer på vegne af Dansk Fitness & Helse Organisation resultaterne af de to delrapporter og perspektiverne for den kommercielle fitness-sektors relationer til kommunerne. 14.45-15.00: Fremtidens relationer mellem kommunerne og fitness-sektoren Klaus Nørskov, børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune, kommenterer resultaterne af de to delrapporter og perspektiverne for kommunernes relationer til den kommercielle fitness-sektor. 15.00-16.00: Debat om fitness-sektorens potentiale i fremtidens kommunale idræts- og sundhedspolitikker I panelet deltager foruden oplægsholderne grundlæggeren af FitforKids-konceptet, Tina Thomsen, Helsekompagniet. Mulighed for spørgsmål og kommentarer fra salen. Praktiske oplysningerTid: Mandag, den 30. november kl. 13.00-16.00. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, København (Biblioteket) Arrangør: Idrættens Analyseinstitut Vært: Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) Projektet: ’Sundhed for millioner – fitness-sektorens sundhedspolitiske potentiale’ har modtaget økonomisk støtte fra TrygFonden. Tilmelding: Send en e-mail med navn, titel, organisation til rebecca.steele@idan.dk senest den 25. november 2009. Pris: Deltagelse er gratis. På seminaret offentliggør Idrættens Analyseinstitut samtidig de to rapporter ’Sundhed for millioner – mødet mellem kommuner og private fitnesscentre’ samt ’Portræt af de aktive fitnesskunder - træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderet sundhedstilstand’. Rapporterne kan bestilles eller købes på stedet i den trykte udgave for kr. 200,- pr. stk. eller downloades gratis på www.idan.dk