Idan Artikel 18.05.2022

Idan og SDU søger kommuner til projekt om at få flere brugere i idrætsanlæg

På et webinar 1. juni fortæller forskere fra SDU og Idrættens Analyseinstitut om et projekt, hvor kommuner kan blive en del af et forandrings- og forskningsprojekt, der skal få flere nye brugergrupper ud i idrætsanlæggene.

Skrevet af: Lucas Sigaard Balleby

En håndfuld danske kommuner får nu muligheden for at deltage i et forandrings- og forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan kommunernes idrætsanlæg kan blive benyttet så meget som muligt af så mange som muligt. Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund står bag projektet.

Forskningsprojektet ’Fremtidens idrætsfaciliteter’ viste for nogle år siden, at der generelt er for få brugere af kommunernes idrætsanlæg. Idrætsanlæggene bliver brugt mest af skoleelever og medlemmer af idrætsforeninger, fortæller Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet i et brev, som de har sendt ud til alle landets kommuner.

I samme brev inviterer afsenderne også til et webinar, hvor kommunerne kan høre om et projekt, som de kan deltage i for at vende tendensen. I perioden 2023-2026 kan 3-5 danske kommuner nemlig blive en del af et projekt fra Idan og CISC, som blandt andet vil udvikle konkrete indsatser i kommunernes idrætsanlæg for at tiltrække flere og forskellige typer af borgere.

”Vi søger 3-5 kommuner, som kan bidrage med anlæg, der varierer i størrelse, organisering og beliggenhed,” fortæller Peter Forsberg, som er senioranalytiker hos Idan og projektleder på projektet.

For at give alle kommuner mulighed for at få en første introduktion til projektet, inviterer Idan og SDU til et webinar, hvor de uddyber tankerne bag projektet og de organisatoriske og økonomiske krav, der er til de deltagende kommuner.

Webinaret varer en time og finder sted onsdag 1. juni 2022. Der er ingen deadline for tilmeldingen til det gratis og uforpligtende webinar.

Program:

13.00-13.15: Kort introduktion: Hvad ved vi i dag om organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg, og hvorfor der er behov for mere viden?

13.15-13.25: Hvad er indholdet i forandrings- og forskningsprojektet?

13.25-13.35: Hvilke krav er der til kommunerne for at indgå i forandrings- og forskningsprojektet?

13.35-13.45: Information om det videre forløb – interessetilkendegivelse osv.

13.45-14.00: Spørgsmål og afrunding

Læs lignende nyheder

Piger spiller fodbold
Idan Kommentar 22.05.2023
Kommuner går glip af mange gevinster, når de undlader at arbejde strategisk med faciliteter
Håndboldkvinder
Idan Artikel 02.05.2023
Idan analyserer kommunernes facilitetspolitikker: De fleste har visioner, men flere mangler handlingsplaner, og politikkerne er i flere tilfælde ikke aktuelle
Kunstgræsbane
Idan Artikel 20.03.2023
EU vil forbyde kunstgræsbaner med gummigranulat af miljøhensyn, men et nyt forskningsprojekt viser, at det måske ikke er nødvendigt
Kvinder i fitness
Idan Kommentar 01.02.2023
Indtænk idræt i sundhedspolitik, forsøg jer med frikommuner og brug coronaens drivkraft
Mænd spiller fodbold
Idan Artikel 27.01.2023
Frederiksberg Idræt tager temperaturen på diversiteten i idrætten på Frederiksberg
Kvinder i fitness
Idan Artikel 19.01.2023
Nyt fra Facilitetsdatabasen: Antallet af fitnesscentre er stagneret og væksten sat på pause
Glade tilskuere til Landsstævne
Idan Artikel 22.11.2022
Turismeomsætning på 49,5 mio. kr. gør ikke landsstævnet til en god forretning
Mand i svømmehal
Idan Artikel 27.10.2022
Energikrise: Idrætsanlæg har brug for politikernes hjælp, men de skal også selv være en del af løsningen

Læs mere om temaet

Tom idrætshal
Idan Tema

Faciliteter