Idræt for Sindet vil vise, at trivsel også kan betale sig
Idræt for Sindet mener ikke, at mennesker skal gøres op i kroner og øre. Alligevel kan økonomiske argumenter være nødvendige for at synliggøre værdien af indsatsen – især overfor kommuner med trængt økonomi. En analyse fra Idan undersøger derfor, om kommunerne kan reducere deres udgifter ved at understøtte lokale aktører som Idræt for Sindet.
For Idræt for Sindet handler det om at skabe fællesskab, trivsel og succesoplevelser for mennesker med psykisk sårbarhed. Men når organisationen møder landets kommuner, er det ofte ikke nok at tale om livskvalitet alene. Det skal også kunne betale sig.
For selvom Idræt for Sindet-foreningerne drives som almindelige idrætsforeninger med frivillige kræfter, kræver etableringen og driften af en forening ofte kommunal støtte i form af for eksempel koordinatorer eller idrætsmedarbejdere.
Derfor har Idræt for Sindet bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at undersøge, om kommunerne potentielt kan spare penge på kommunale støtteindsatser ved at understøtte lokale Idræt for Sindet-foreninger.
Ifølge Mette Skat, teamchef i Idræt for Sindet, er behovet for økonomisk dokumentation blevet stadig vigtigere i takt med, at kommunerne oplever et voksende pres på økonomien.
”Alle kommuner er pressede på økonomien, så de tænker selvfølgelig over, hvordan de forvalter pengene bedst muligt. Derfor har de brug for et klokkeklart argument for at have et Idræt for Sindet-tilbud. Det skal have en gavnlig effekt, både for den enkelte og for kommunens økonomi på længere sigt.”
Idræt for Sindet er et initiativ under Dansk Arbejder Idrætsforbund, som siden 1996 har arbejdet med at skabe foreningsbaserede idrætsfællesskaber med og for psykisk sårbare mennesker. I dag findes tilbuddene i mere end 40 kommuner.
Potentiale for besparelser
Idans analyse tager udgangspunkt i, at deltagelse i idrætsfælleskaber kan styrke deltagernes mentale trivsel, sociale relationer og evne til at mestre hverdagen. Hvis det samtidig mindsker behovet for kommunale støtteindsatser efter serviceloven, kan kommunerne på længere sigt opnå økonomiske gevinster.
Analysen peger på, at selv forholdsvis beskedne forbedringer i deltagernes behov for støtte over tid kan have en mærkbar økonomisk betydning. Ud fra fire opstillede scenarier estimeres således et årligt besparelsespotentiale på mellem -60.000 til 180.000 kroner.
”Beregningerne baserer sig på et konservativt estimat med ti medlemmer, der flytter sig med varierende grad i forhold til kommunale foranstaltninger. Vi har forholdt os til potentielle besparelser på for eksempel bostøtte og beskyttet beskæftigelse og ser eksempelvis ikke på faktorer som færre indlæggelser, mindre brug af medicin eller det at komme tættere på job eller uddannelse,” forklarer Sebastian Carlsen, der er junioranalytiker i Idan og står bag den økonomiske analyse.
For Idræt for Sindet giver analysen en uvildig beregning af det økonomiske potentiale, som organisationen længe har oplevet blandt medlemmerne, og de fortæller, at deres foreninger typisk har langt flere end de ti medlemmer, der er grundlag for analysen.
”Når Idan kommer med de her beregninger, som peger på, at Idræt for Sindet er økonomisk bæredygtigt, så bekræfter det det, vi selv har sagt. Vi kan som medarbejdere sige det nok så mange gange, men det betyder noget, at en uvildig part også har undersøgt det og dokumenteret, at det ser ud til at være rentabelt for kommunerne,” fortæller Mette Skat.
Her er det vigtigt at påpege, at beregningen viser et muligt økonomisk potentiale, men ikke kan dokumentere, at deltagelse i Idræt for Sindet faktisk fører til de beregnede besparelser.
Mere viden er nødvendig
Selvom analysen peger på et potentiale for besparelser, giver den heller ikke svar på, hvordan Idræt for Sindet står i forhold til andre tilbud til målgruppen.
Ifølge Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idan og medforfatter til analysen, skal resultaterne derfor ses som et første skridt mod mere viden om de samfundsøkonomiske effekter af forebyggende og fællesskabsbaserede indsatser.
”Vi kan ikke på baggrund af analysen sige, om Idræt for Sindet er en mere omkostningseffektiv indsats end andre tilbud til målgruppen. Det kræver mere solide data og analyser på tværs af forskellige typer indsatser,” siger Maja Pilgaard.
Samtidig peger hun på, at nogle af de vigtigste gevinster ved fællesskabsbaserede indsatser er blandt de sværeste at måle og dokumentere. Øget trivsel, stærkere relationer og mere struktur i dagligdagen kan have stor betydning for den enkelte, men lader sig ikke altid opgøre i tal.
Det er et perspektiv, som Mette Skat deler.
”Jeg ville ønske, at de økonomiske beregninger ikke var nødvendige. At det var nok, at vi sikrer trivsel for mennesker, og sikrer, at de har et holdepunkt.”
Derfor kan analysen ifølge Maja Pilgaard være et bidrag til en bredere diskussion om, hvordan kommuner prioriterer mellem forskellige indsatser, og hvordan man vurderer værdien af forebyggende arbejde.
Og for Idræt for Sindet handler analysen derfor heller ikke udelukkende om de potentielle besparelser, men også om at synliggøre, at investeringer i fællesskaber og trivsel kan skabe værdi for både mennesker og kommuner.