Instituttet bidrager til ny kulturpolitisk redegørelse

Med afsæt i Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning & Play the Games virkeområder fremsender vi hermed bidrag til kulturpolitisk redegørelse 2023. Med det kulturpolitiske afsæt fokuseres vores bidrag på de fritidsbaserede aktiviteter og i mindre grad på aktivitet i skolelivet og arbejdslivet.

Vores bidrag falder i tre dele:

1. Hvordan kommer vi fra stagnation til fremdrift?
2. Hvilke aktuelle brændpunkter er væsentligst indenfor idræts- og folkeoplysningsområdet?
3. Hvordan kan vi som vidensinstitution understøtte arbejdet med en kulturpolitisk redegørelse?

Hvordan kommer vi fra stagnation til fremdrift?

De løbende undersøgelser af danskernes motions-, sports- og fritidsvaner viser, at årtiers vækst i idrætsdeltagelsen siden 2016 er afløst af stagnation og tilbagegang. På samme måde ses på det brede folkeoplysningsområde stagnation i deltagelsen i eks. aftenskolen, ungdomsforeningerne og de uniformerede korps.

Stagnationen er sket i en periode, hvor danskerne i gennemsnit har fået tre timers mere fritid om ugen (2008-2018), og i en periode hvor den generelle opmærksomhed på eks. dannelse, oplysning, demokrati, fællesskab, sundhed, trivsel og livskvalitet er øget. Det er med andre ord tid til at se på kultur- og fritidslivet med nye øjne, og vi foreslår, at arbejdet med den kulturpolitiske redegørelse tager afsæt i to tilgange.

Den første tilgang handler om fokus på balancer. Traditionelt har debatten om idrættens og folkeoplysningens udvikling fokuseret på en ”enten-eller” tankegang, men hvis vi skal formå at skabe ny fremdrift, så skal vi arbejde mere med ”både-og”.

Det kan ske med afsæt i balancer som:

• Fokus på det organiserede fritidsliv, men også det uformelle, mere selvorganiserede fritidsliv
• Fokus på almene fritidstilbud, men også fritidstilbud specielt rettet mod udsatte målgrupper
• Fokus på særlige livsfaser, men også fokus på relevante tilbud for alle livsfaser
• Fokus på udvikling af skræddersyede rum og rammer til det organiserede fritidsliv, men også mere åbne arenaer med bred adgang
• Fokus på centralt beliggende faciliteter med specialiserede aktivitetsmuligheder, men også levende, lokale og decentrale mødesteder
• Fokus på de dygtigste, eliten og de professionelle, men også fokus på fritidstilbud for alle
• Fokus på at værne om det eksisterende, men også blik for nye veje i fritidslivet

Den anden tilgang handler om at kunne konsolidere ”alt det som virker” og samtidig skabe rum for udvikling. Her foreslår vi, at den kulturpolitiske redegørelse arbejder med tre spor:

• Det som vi er gode til, og som vi vil bygge videre på
• Det som vi har udviklet, og som vi vil forstørre og forstærke
• Det som vi ikke har løsninger på, og som vi vil undersøge, udvikle og afprøve løsninger på

Med afsæt i de tre spor kan vi forny den klassiske diskussion om tilskud, udlodnings- eller udviklingsmidler. Vi har brug for både konsolidering og udvikling. Der er brug for fortsat at anerkende det velfungerende, som udgør en stærk rygrad i dansk idræts- og folkeoplysningsarbejde og brug for at skabe fornyet incitament, grundlag og motivation til udvikling hos de aktører, som vil og kan – uanset organiseringsform.

Hvilke aktuelle brændpunkter er væsentligst indenfor idræts- og folkeoplysningsområdet?

Meget kort formuleret vil vi pege på i alt 10 udfordringer indenfor dansk og internationalt idræts- og folkeoplysningsarbejde, som bør betænkes og behandles i den kulturpolitiske redegørelse. Det gælder:

1. Stagnation i den samlede idrætsdeltagelse og i folkeoplysningens aktiviteter. Aktuelt er særligt fokus på børn og unge, her er brug for nye tilgange og nye forståelser. Samtidig viser den demografiske udvikling, at der bliver flere seniorer, hvilket også bør huskes.
2. Mange års projektudvikling med fokus på udsatte målgrupper og ikke-aktive målgrupper skal op i næste gear med afsæt i samlet vidensopsamling, erfaringsdeling og samarbejde.
   
   
3. Idrættens og folkeoplysningens rum og rammer er udfordret. I de større byer skal byudvikling og bedre udnyttelse skabe mere plads til fritid og fællesskaber. I klassiske faciliteter skal udnyttelse og organisering fortsat forbedres. I naturens rum skal findes bæredygtige driftsformer.
   
   
4. Megatrends som eks. digitalisering, bæredygtighed og urbanisering påvirker idrætten og folkeoplysningen, hvilket på en gang udfordrer og skaber nye muligheder. Samtidig ses på den ene side nye former for ulønnet frivillighed samt på den anden en stadigt stigende professionalisering af fritidslivet, hvilket udfordrer vante samarbejdsrelationer og klassiske legitimeringer.
   
   
5. Det er relevant at tænke idræt og folkeoplysningsaktiviteter ind i andre velfærdsområder end det kulturpolitiske, eks. sundhed, socialområdet, uddannelse, beskæftigelse m.v. Det skal ske med respekt for folkeoplysningens traditionelle værdier, men samtidig med en nødvendig fornyelse af sprog og forståelse af folkeoplysning som ide.
   
   
6. Kommunerne oplever udfordringer i forvaltning af folkeoplysningsloven, eks. lokaletilskud & -fordeling, tilskudsregler og afgrænsning af folkeoplysende virksomhed. Samtidig er der behov for at videreudvikle støttestrukturer, gentænke medlemsbegreber, åbne for flere aktører og etablere lokale samarbejder. Måske vil frikommune-tænkning kunne skabe ny energi i forvaltningen.
   
   
7. Der vil også i fremtiden være behov for at vurdere dansk eliteidræts konkurrenceevne samt overveje hvilke værdier og begrundelser støtten skal hvile på.
   
   
8. Eliteidrætsatleternes trivsel er et væsentligt fokus, ligesom andre af eliteidrættens skyggesider med direkte tilknytning til atleterne skal håndteres. Det gælder eks. doping, matchfixing og overgreb.
9. Sportens generelle integritet og legitimitet er på internationalt plan udfordret af bl.a. dårlig governance, ikke-transparente beslutninger, øget politisk pres fra autoritære stater, fortsat kommercialisering og korruption. De statslige institutioner og idrættens organisationer bør i højere grad koordinere deres indsatser med afsæt i en samlet ”international idrætspolitisk strategi”.
   
   
10. Den såkaldte ”Europæiske Sportsmodel” hviler på en forestilling om sport og idræt som bærer af særlige samfundsmæssige værdier. Imidlertid ser sportsmodellen bort fra dele af det samlede idrætsbillede, og den beskriver en udokumenteret økonomisk sammenhæng mellem elite og bredde. Hvis denne model skal lægges til grund for dansk og europæisk idrætspolitik, må dens centrale påstande belyses grundigere.

Hvordan kan vi som vidensinstitution støtte arbejdet med en kulturpolitisk redegørelse?

Idan, Vifo og Play the Game vil meget gerne bidrage med allerede etableret viden og data i arbejdet med den kulturpolitiske redegørelse. Videre vil vi gerne bidrage til kortlægning, monitorering, oplysningsarbejde og opfølgning i de kommende års arbejde med fokusområder i en ny kulturpolitik.