Idan Artikel 04.01.2019

International konference om fodbold som medicin

25.-26. januar holder Syddansk Universitet en international konference om fodbold som redskab til forebyggelse og behandling af sygdomme.

Skrevet af: Jonna Toft

Fodbold giver ikke bare høj puls, jord på knæene og måske en fiberskade i ny og næ – det forebygger også en række livsstilssygdomme og kan bruges som behandling.

Sundhedseffekten af fodbold kommer i centrum, når der 25.-26. januar 2019 bliver holdt international ’Football is Medicine Conference 2019’ i Odense.

Her vil en lang række forskere fra hele verden præsentere og diskutere forskningsresultater om, hvordan rekreativt fodboldspil påvirker sundheden. Blandt talerne er den canadiske professor Karim Khan, der også er chefredaktør for British Journal of Sports Medicine, professor Anne-Marie Elbe fra universitetet i Leipzig og professor Peter Krustrup, SDU.

Se listen over talere

Tilmelding skal ske senest 9. januar 2019. Konferencen har plads til 180 deltagere.

Bag konferencen står Syddansk Universitet i tæt samarbejde med DBU, det portugisiske fodboldforbund FPF, UEFA og British Journal of Sports Medicine.

Læs mere