IOC skal have fokus på korruption

IOC’s olympiske session og kongres i København får flere organisationer til at kræve, at IOC går forrest i kampen mod korruption i idrættens egne rækker og krænkelser af menneskerettigheder i OL-værtslande. Den dansk grundlagte organisation Play the Game opfordrer i et åbent brev med 48 underskrivere IOC til at gå ind i kampen mod alle former for korruption i idrætten – fra egentlig bestikkelse og match-fixing til manglende åbenhed og demokrati i idrættens organisationer. Konkret anbefaler underskriverne, at IOC overvejer fem initiativer:

• En definition af fælles standarder for ’good governance’ – dvs. god ledelse.
• En styrkelse af de etiske komitéers rolle i sporten, så de bliver i stand til at arbejde helt uafhængigt og får mulighed for at sætte ind med sanktioner mod dem, som bryder reglerne.
• En modernisering af måden, som de internationale forbund forvalter demokrati og åbenhed.
• Mekanismer, som kan sikre udveksling af informationer og efterretninger om korruption.
• Og om nødvendigt etableringen af et internationalt anti-korruptions-agentur, som dækker alle lande og idrætsgrene.

Ifølge Jens Sejer Andersen fra Play the Game mangler IOC stadig at vise, at man vil løfte udfordringerne: ”IOC-præsident Rogge har annonceret en nul-tolerance-politik over for doping, match-fixing and korruption i sine to åbningstaler. Men vi mangler stadig at se, om det vil føre til noget, og ved at mobilisere en lille gruppe af indflydelsesrige personer med denne opfordring håber vi at kunne inspirere IOC til at handle,” siger Jens Sejer Andersen.

Krav om respekt for menneskerettigheder

Også den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch ønsker en langt mere offensiv idrætsbevægelse anført af IOC. 

Under debatten i København argumenterede organisationens mediedirektør, Minky Worden, for, at IOC stiller krav om overholdelse af menneskerettigheder over for kommende OL-værtslande. Human Rights Watch har særligt fokus på menneskerettigheder, der er direkte koblet sammen med afviklingen af de olympiske lege. Bl.a. skal IOC være med til at sikre, at medierne frit kan rapportere fra værtslandene, at værtsbyerne ikke bliver ’renset’ for kritiske borgere eller andre uønskede, og at OL-anlæg bliver opført under respekt for rimelige arbejdsforhold. Ligesom IOC efter sin forrige kongres i 1994 begyndte at kræve respekt for miljøet i ansøgerbyers OL-bud, bør IOC nu gå skridtet videre og kræve respekt for menneskerettigheder i værtslandene og overvåge, at de bliver efterlevet, mener Minky Worden. 

Debat om god ledelse i København

Et formelt krav om respekt for menneskerettigheder i OL-kontrakterne kan få en tung gang i det nuværende IOC. 

Alligevel er der måske en vis bevægelse at spore i den olympiske bevægelse, når det gælder udbredelsen af god, åben og demokratisk ledelse. Op til konferencen har en arbejdsgruppe under IOC udarbejdet en samling af syv principper for god ledelse, der kan få mere officiel status efter kongressen som anbefalinger over for resten af den olympiske bevægelse. Anbefalinger, som IOC kan vælge enten at promovere eller kræve indarbejdet som regler hos nationale og internationale idrætsforbund. Det sidste ser det svenske IOC-medlem Pernilla Wiberg ingen hindringer for. Hun mener, at alle nationale olympiske komitéer og internationale specialforbund bør presses til at indføre etiske retningslinjer, og at IOC om nødvendigt må true med at tilbageholde de olympiske midler til forbundene. ”Det kan være ret let at presse på for at få indført retningslinjer. Indfører man dem ikke, så er der ingen penge,” sagde Pernilla Wiberg. Den magtfulde IOC-vicepræsident Thomas Bach ville i sit indlæg ikke lægge sig fast på en bestemt model, men opfordrede til en mere offensiv politik i forhold til ’good governance’, så længe man samtidig respekterer forskellighederne i den olympiske bevægelse. ”Sporten må ikke, som den nogle gange har gjort tidligere, lade som om, den ikke har noget med politik at gøre. (…) Sporten må forstå, at den er mål for stærke politiske og økonomiske interesser. Sporten må erkende, at den ikke er beskyttet mod manipulation og korruption – ligesom resten af samfundet. Sporten skal møde disse udfordringer.”

Opgør med tavshedens kultur

Spørgsmålet er dog, hvor dybt reformviljen stikker i den olympiske bevægelse med dens brogede persongalleri. 

På kongressen efterlyste Jens Sejer Andersen fra Play the Game et opgør med den ’tavshedens kultur’, som efter hans mening blokerer for en effektiv bekæmpelse af korruptionen i de internationale idrætsorganisationer. Han nævnte som eksempel, at det er veldokumentet, at det krakkede schweiziske sponsor- og rettighedsfirma ISL betalte over 100 mio. dollars i returkommissioner til topledere i internationale specialforbund ”Men vi har ikke hørt nogen sportsledere kommentere den sag. En skandale, som får Salt Lake City-skandalen til at ligne peanuts.”