Kommuner kræver mere fleksibel folkeoplysningslov

Er det rimeligt, at kommunerne ifølge den gældende folkeoplysningslov ikke har mulighed for at sikre opførslen af en ny kunstgræsbane gennem en øremærket brugerbetaling? Nej, mener Kommunernes Landsforening (KL), der nu efterlyser en mere fleksibel og enkel folkeoplysningslov, inden det regeringsnedsatte ’Folkeoplysningsudvalg’ til foråret ventes at komme med sine anbefalinger til en ny folkeoplysningslov. I en kronik i Danske Kommuner skriver to af KL’s markante lokalpolitikere, at den nuværende lov har nogle uheldige bivirkninger på bl.a. facilitetsområdet. Derfor vil KL have blødt op på den kommunale pligt til at stille offentlige lokaler og faciliteter gratis til rådighed og kun i visse tilfælde opkræve gebyrer for brugen af dem. Ifølge borgmester Jørn Sørensen fra Holbæk, der er formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, og Malene Carmel, byrådsmedlem i Helsingør og medlem af regeringens folkeoplysningsudvalg, er alternativet en yderligere polarisering mellem de kommunale og private idrætsfaciliteter. ”Vi må erkende, at der nogle steder i landet kun findes to slags lokaler: Meget lækre - men også meget dyre - lokaler i fitnesscentrene og så temmelig nedslidte - men til gengæld ganske gratis - kommunale lokaler. En revideret lov er nødt til at tackle dette problem,” skriver de to kronikører, som generelt ønsker at give kommunerne en langt større frihed til at afgøre, hvordan man lokalt vil støtte foreningslivet.

KL's 10 skarpe

Kronikken ligger i forlængelse af KL’s 10-punktsprogram, ’KL’s 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov’, som organisationen offentliggjorde i slutningen af oktober. 

Her peger KL ud over mere fleksible regler på lokaleområdet blandt andet på, at en ny lov bør give bedre mulighed for at støtte korterevarende projekter og netværk og bør have hovedfokus på børn og unge. Desuden vil KL have skrevet ind i loven, at kommunen ud over et obligatorisk grundtilskud til foreningerne også skal have mulighed for at give særlige tilskud til foreninger, der indgår i samarbejdsprojekter med kommunen – f.eks. på sundhedsområdet. ”Der er et kæmpe potentiale i, at kommunerne og kommunale institutioner indgår i samarbejder og partnerskaber med de foreninger, der gerne vil arbejde målrettet med fx integration eller forebyggelse,” argumenterer KL.

Kamp for minimumsregler

Ifølge Danmarks Idræts-Forbunds næstformand Preben Staun, der også sidder med i regeringens folkeoplysningsudvalg, giver den nuværende lov allerede vide rammer for lokal tolkning. 

”Det ikke os, der har bedt om få rørt ved loven, for inden for lovens rammer kan man eventyrligt mange ting i dag. Det er derfor dybest set et spørgsmål om at få øjnene op for, hvad man allerede kan,” siger Preben Staun. Han hilser dog KL’s udspil velkommen, selv om det lægger op til mindre detailstyring.”Vi mener også, at loven skal være så ubureaukratisk som overhovedet muligt. Men det er klart, at vi ikke bare vil give los på det hele. Så selv om vi godt kan følge KL, er der nogle minimumskrav, vi vil slås for,” siger Preben Staun. Et af de områder kan blive foreningernes nuværende ret til at få dækket mindst 65 procents af udgifterne til egne eller lejede lokaler, når de bruges til aktiviteter for børn og unge. ”Vi vil ikke kunne leve med, at man et sted giver 75 procent i lokaletilskud og et andet sted 15 procent. Når vi kommer ned i sådanne detaljer, så er vi nødt til at forsvare det foreningsliv, som også KL sætter pris på,” siger Preben Staun. Han får her støtte fra Børne- og Kulturchefforeningen, der allerede før sommerferien forsvarede princippet om lokaletilskud, men som samtidig pegede på, at der er kommet så mange undtagelser ind i loven, at hverken foreningerne eller mange kommunale medarbejdere har overblik over reglerne.