Idan Artikel 02.12.2016

Konference om kommunalfuldmagten og folkeoplysningsloven

Få mere viden om rammebetingelser, kommunalfuldmagten og folkeoplysningsloven når Danske Sportsfaciliteters Brancheforening holder konference.

Skrevet af: Redaktionen

På en konference den 28. februar 2017 sætter Danske Sportsfaciliteters Brancheforening i samarbejde med Halinspektørforeningen fokus på rammebetingelser, kommunalfuldmagten og folkeoplysningsloven.

Her vil spørgsmålet omkring, hvad man må i forhold til kommunalfuldmagten, blive tage op, og der vil blive åbnet for debat om, hvorvidt det passer til det, vi ser i idrætsbilledet i dag og i forhold til fremtidens idrætsfaciliteter.

På programmet finder man blandt andet professor Karsten Naundrup fra Københavns Universitet, som vil se nærmere på kommunalfuldmagten som ramme for vores idrætsliv og Erik Bendtsen fra BDO, som vil tale om kommunale tilskud.

Konferencen finder sted i Birkerød Idrætscenter den 28. februar 2017. Pris for deltagelse er 995 kr. ekskl. moms for medlemmer af Danske Sportsfaciliteters Brancheforening og 1.195 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer.