Konferencereportage

Fra venstre oplægsholderne Bjarne Ibsen, Lis Puggaard og Mogens Kirkeby. Herefter følger Birgitte Nielsen (konst. næstformand i DGI), Preben Staun (næstformand i DIF)  og Rasmus Ingerslev (bestyrelsesmedlem i Dansk Fitness & Helse Organisation).

Den afsluttende paneldebat

Paneldebatten blev indledt med indlæg fra Birgitte Nielsen, Preben Staun og Paneldebatten blev indledt med indlæg fra Birgitte Nielsen, Preben Staun og Rasmus Ingerslev, der gav deres bud på henholdsvis foreningsidrætten og de kommercielle fitnesscentres mulige rolle i forhold til især sundhedsrelaterede projekter. For Birgitte Nielsen, der er konstitueret næstformand i DGI, var det vigtigt at understrege, at fysisk aktivitet ikke kun handler om at bevæge sig et par timer i foreningen eller skolen, men at man må se fysisk bevægelse i det offentlige rum, i foreningerne og i hjemmet som en helhed. Desuden er det helt afgørende, at de fysiske rammer for idræt og bevægelse er i orden. Det vil sige, at der er de nødvendige faciliteter, der hvor borgerne er. Her er de kendte faktorer som åbenhed, tilgængelighed og fleksibilitet væsentlige, men samtidig skal man huske på, at mange stadig dyrker idræt på holdbasis. Desuden bør man have øje for at give børnene appetit på at bevæge sig. 

Idrætten er den største sundhedsskaber

Preben Staun, næstformand i DIF, mente, at foreningerne med deres daglige aktiviteter allerede er de største ’sundhedsskabere’ her i landet. Samtidig viser de store idrætsorganisationers egen undersøgelse, at cirka ti procent af foreningerne siger, at de er klar til at byde ind på særlige projekter. 

I den forbindelse foreslog han, at man også inddrager lokale idrætshaller, der huser flere foreninger, og som kan blive naturlige omdrejningspunkter for større projekter, eventuelt med særligt personale tilknyttet. Desuden kan lokale idrætsråd bidrage med viden om, hvilke foreninger kommunerne kan overveje at indgå samarbejdsaftaler med. Han så også en mere differentieret offentlig støtte til foreningerne som en interessant mulighed, så længe man ikke kun hælder penge ud til kortere projekter, men giver egentlig driftstilskud, der langtidssikrer projekterne. 

De kommercielle fitnesscentres rolle

Rasmus Ingerskev fra Dansk Fitness & Helse Organisation påpegede, at også de kommercielle fitnesscentre og deres ansatte i høj grad ser sig selv som aktører i det forebyggende sundhedsarbejde. 

Han fremhævede bl.a., at flere og flere centre i dag udvikler tilbud til børn, og at disse ofte bliver godt modtaget af børnenes forældre, fordi tilbuddene ikke har det konkurrencemoment over sig, som man ser i en del idrætsgrene. Desuden betyder alene den kommercielle fitness-sektors størrelse, at kommunerne ifølge Rasmus Ingerslev bør tænke centrene ind i deres sundhedsløsninger, ligesom man bør overveje, om en del af de offentlige midler, som går til breddeidrætten, kan føres over til de kommercielle centre. Netop det sidste forslag fik Bjarne Ibsen til at bemærke, at de kommercielle centre i princippet blot kunne blive selvejende institutioner i stil med de private skoler. Det ville samtidig hæve modsætningerne mellem de kommercielle motionstilbud og foreningernes. Rasmus Ingerslevs svarerede, at de kommercielle centre med deres markedsorientering netop har været med til at udvikle nye tilbud. Uden en kommerciel fitnesssektor ville færre danskere derfor være fysisk aktive. 

Foreningernes grænser

Foreningernes sociale arbejde og rolle kom aldrig til at præge debatten, selv om Simon Prahm fra streetbasketprojektet Gam3 pegede på den rolle, som de forskellige 'street-idrætsgrene' spiller for mange unge. Det var og blev sundheden, som stod i centrum.I den forbindelse blev der både i panelet og blandt et par tilhørere opfordret til, at man har forståelse for, hvordan foreningerne kan og vil engagere sig.Ifølge Henning Holmen Møller fra Århus 1900, der har erfaring med sundhedsrelateret idræt fra projektet Vigør, vil man i en forening som Århus 1900 ikke være egentlige behandlere. I stedet er det kvaliteter som det at komme ud i naturen og være sammen med andre mennesker, der står i centrum. I tråd hermed var Bjarne Ibsen og Preben Staun enige om, at det i sidste ende må være op til medlemmerne af foreningerne at afgøre, i hvilken grad de ønsker at engagere sig i sundhedsprojekter. Endelig bør man ifølge Birgitte Nielsen passe på med kun fokusere på idrættens sundhedsmæssige kvaliteter, selv om de, som det fremgik af konferencen, står meget højt på dagsordenen: ”Vi må ikke glemme glæden ved at dyrke idræt,” som hun sagde det. 

Lagt på den 26. februar kl. 19.20