Mange idrætshaller har plads til mere idræt
Mange idrætshaller udnyttes ikke fuldt ud, og bedre brug af faciliteterne vil i flere kommuner kunne supplere eller erstatte opførsel af nye haller. Det viser Idan og SDU´s kortlægning af haludnyttelsen i Rudersdal Kommune.
Store idrætshaller er blandt de mest efterspurgte og brugte offentlige idrætsfaciliteter, og især blandt børn og unge er den klassiske danske idrætshal fortsat den foretrukne indendørsfacilitet som ramme om bl.a. håndbold, gymnastik, badminton og indefodbold.
Opgaven med at stille idrætshaller til rådighed for foreningsaktiviteter især for børn og unge er en kommunal kerneopgave på idrætsområdet, og i mange kommuner er den idrætspolitiske dagsorden præget af foreningernes kamp for flere og bedre tider i hallerne. Mange steder opleves halkapaciteten som en knap ressource, og brugere og foreninger presser på for ekstra halkapacitet.
Men ifølge en detaljeret undersøgelse af kapacitetsudnyttelsen i 11 store haller i Rudersdal Kommune, som er udført over to uger i højsæsonen i efteråret 2012 i et samarbejde mellem Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU, kan den eksisterende halkapacitet ofte udnyttes bedre.
Undersøgelsen har kortlagt brugen af de kommunale idrætshaller fra tidlig morgen til sen aften og er den hidtil mest detaljerede udført herhjemme (se boks forneden). Analysen viser, at hallerne i Rudersdal blot er udnyttet til aktivitet i omtrent to tredjedele af tiden.
I tråd med tidligere undersøgelser bekræfter Rudersdal-undersøgelsen dermed, at der findes en del fri tid i landets idrætshaller, som kommunerne bør være opmærksomme på, før de opfører nye haller. Det skal understreges, at analysen i Rudersdal ikke dokumenterede specielt kritisable forhold.
Hvor langt vil man gå efter kapacitet?
Det er ikke overraskende, at mange haller står tomme i dagtimer og tidlige eftermiddagstimer, før de fleste foreningsaktiviteter typisk begynder. Men Rudersdal-undersøgelsen viser, at der ikke kun er ledig tid i dag- og ydertimer. Ledig kapacitet finder man også i de mest efterspurgte tidsrum om eftermiddagen og tidligt på aftenen.
Det mest efterspurgte tidsrum i Rudersdal Kommune er mellem kl. 16 og 22, men i kommunens 11 haller er der i løbet af de seks primetime-timer i gennemsnit 1 time og 45 minutter pr. hal uden aktivitet. Det svarer til 30 pct. af tiden.
Der er dog stor forskel på hallernes udnyttelsesgrad. I de centralt placerede haller i tilknytning til kommunens større idrætsanlæg er hallerne næsten fuldt udnyttet, mens der er mange ledige tider i de mindre haller på skoler og lignende.
Diskussionen om ledig haltid i kommunerne bør således nuanceres efter lokale forhold. I Rudersdal Kommune er der f.eks. ledig tid til de brugere, som er villige til at søge hen til de mindre centralt beliggende haller.
Fuld booking ikke fuld udnyttelse
Undersøgelsen peger også på, at det er en udfordring at afdække, hvor og hvornår der er fri tid i hallerne.
Ifølge fordelingsskemaerne i Rudersdal er hallerne booket i 94 pct. af tiden mellem kl. 16 og 22, og der er således ikke mange foreninger, der kan få en ekstra træningstid. Men kortlægningen af den reelle halbrug viser, at hallerne står tomme i 30 pct. af tiden mellem kl. 16 og 22 trods næsten fuld booking.
Der er altså behov for at blive skarpere på, om brugerne reelt bruger deres tider, eller om tiderne kunne fordeles bedre og eventuelt til andre, som bedre kan udnytte dem.
En bedre udnyttelse af hallerne kræver, at man i foreninger og kommunen fokuserer på den uudnyttede tid. I Rudersdal Kommune er der tre hovedårsager til ledig tid mellem kl. 16 og 22 (se figuren).
Haludnyttelsen i Rudersdal Kommune
De 11 undersøgte haller i Rudersdal Kommune er udnyttet 70 pct. af tiden fra kl. 16-22. Den uudnyttede tid i hallen skyldes primært manglende fremmøde eller kortere forløb end planlagt.
Lidt mere end halvdelen af de uudnyttede tider skyldes, at foreninger ikke møder frem til deres planlagte aktiviteter, og hvis foreningerne ikke aflyser tiderne, er det ikke muligt at fordele dem til andre brugere.
Resten af de ikke uudnyttede tider fordeler sig mellem foreninger, der afholder kortere træningsforløb end planlagt – eller til tider, der ikke er anvist til brugere – altså helt fri kapacitet.
De forskellige former for uudnyttede kapacitet varierer på tværs af lokaletyper og tidsrum. Især i ydertidspunkterne spiller manglende anvisning af tider en ret stor rolle, mens det i de mest efterspurgte perioder især er manglende fremmøde til planlagte forløb, der skaber uudnyttet kapacitet.
Bedre kapacitetsudnyttelse i primetime i Rudersdal Kommune forudsætter således, at foreninger bliver bedre til at bruge planlagte træningstider eller alternativt afmelde dem til glæde for andre. Endelig kan tiderne helt tages fra de foreninger, der alligevel ikke har behov for dem, og gives til andre med større behov.
Flere incitamenter for afmelding af tider
Undersøgelser i andre kommuner viser, at tilbøjeligheden til at afmelde tider varierer mellem kommuner. I visse kommuner er ’afmeldingskulturen’ stærkere end i andre.
I Rudersdal Kommune sker det sjældent, at anviste tider afmeldes. I de to uger, Idan og SDU kortlagde brugen af idrætshaller, var der planlagt mere end 600 aktivitetsforløb, hvoraf godt 15o i praksis ikke blev afholdt. Til trods herfor modtog forvaltningen kun 10 afmeldinger i perioden.
Den begrænsede vilje til at afmelde tider kan bl.a. hænge sammen med, at der reelt ikke eksisterer incitamenter for foreninger for at afmelde tider. I sidste ende kan kommunen selvfølgelig fratage tider fra foreninger, hvis de ikke bruges regelmæssigt, men det sker sjældent.
Når foreninger hverken betaler for halbrug eller pålægges et gebyr, hvis de ikke møde op, påvirker det lysten og viljen til at melde afbud. Derfor er det en af hovedanbefalingerne på baggrund af kapacitetsanalysen, at kommunen i samarbejde med foreningerne får øget antallet af afmeldinger ved ubenyttede tider. I den forbindelse er det væsentligt at kigge på, om de kommunale tilskudsregler og modeller understøtter en sådan kultur.