Idan Artikel 01.05.2007

Mediebriefing om fitnessbog

Idan præsenterer bogen 'Fra muskelmasse til massebevægelse' ved et informationsmøde for medier og andre interesserede den 13. juni.

Skrevet af: Redaktionen

Idan har besluttet at offentliggøre Kasper Lund Kirkegaards analyse af den kommercielle danske fitness-sektors baggrund og historie i bogform.

Bogen med titlen ’Fra muskelmasse til massebevægelse’ præsenteres på en mediebriefing hos Idrættens Analyseinstitut den 13. juni kl. 12.00.

På mødet vil Kasper Lund Kirkegaard holde oplæg om den danske fitness-sektor, hvorefter direktør Rasmus Ingerslev fra fitness dk og formand Søren Møller fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger vil kommentere bogen og fitness-sektorens udfordringer.

Tilmelding til arrangementet skal ske til henrik.brandt@idan.dk senest den 11. juni.