Idan Artikel 15.07.2015

MOVE-kongressen kommer til Danmark

Den internationale breddeidrætsorganisation ISCA afholder i 2015 sin kongres i København. Kongressen finder sted den 5.-7. november og sætter bl.a. fokus på, hvordan flere europæere kan blive mere fysisk aktive i de kommende år.

Skrevet af: Ditte Toft

Under overskriften ’Advocate. Innovate. Fundraise’ indbyder International Sport and Culture Association, ISCA, til kongres i dagene den 5.-7. november 2015.

Efter de seneste år at have besøgt byer som Barcelona og Rom, finder dette års kongres sted i Danmark i gadeidrætsfaciliteten GAME i København.

Kongressen lægger endnu en gang op til oplæg og debatter om, hvordan breddeidrætten kan udbredes og det fysiske aktivitetsniveau kan øges rundt i verdens lande, der har vidt forskellige idrætskulturer og traditioner for bevægelse.

ISCA offentliggør i august den officielle konferenceside, der fortæller mere om konferencens indhold, oplægsholdere og tilmelding. 

Læs mere om ISCA's kongres