Når foreningen får en ansat: Første erfaringer fra stort idrætsprojekt

"Jeg har mødt mange såkaldt udviklingsparate foreninger, som har fået noget af et granatchok, når de fik en ansættelse."

Ordene er Martin Bros, og de faldt i et tætpakket lokale på Idrætsmødet i Aalborg, hvor der blev sat fokus på ansatte i foreningerne, og hvad der sker, når en forening får tilført ekstra ressourcer i form af en ansat til at supplere de frivillige kræfter.

Martin Bro er ansat i DIF, hvor han er faglig leder for 31 børne- og ungeansvarlige, der er ansat i og på tværs af idrætsforeninger i hele landet gennem projektet Fremtidens idræt for Børn og Unge (FIBU). Det er blandt andet i den sammenhæng, han har været vidne til de chokbølger, der kan brede sig igennem en forening, når der kommer en ansat:

"Nogle foreninger har nok drømt sig hen i illusionen om, at nu kan vi udvikle helt vildt meget med den her ene person, og så skal vi måske ikke gøre så meget mere. Men så kommer der en børne-ungeansvarlig og siger 'Hvad så, skal vi gang?'  og 'Hvor er de frivillige henne', og så finder foreningerne ud af, at en udviklingsressource ikke nødvendigvis er en aflastende funktion, men en belastende funktion, fordi man skal lave noget nyt," fortalte han.

De 31 børne- og ungeansvarlige i FIBU's projekt er ansat på fuld tid i to år på tværs af to-tre lokale foreninger, hvor de dels skal styrke det lokale børne- og ungemiljø i de pågældende foreninger, og dels skal undersøge mulighederne for lave videndeling og samarbejder i lokalområderne til gavn for børn og unge.

Med Martin Bros egne ord er det et gigantisk eksperiment, FIBU er gået i gang med: 

"Vi har 36 forskellige idrætter med, og eksperimentet i det her er at se, hvad det skaber, når vi prøver at sætte udviklingskraft ud i idrætsforeninger, som både er store og små, og hvor forskellige typer af idrætter skal samarbejde om en ansættelse," sagde han.

Der er kun få ansatte i foreningerne

FIBU-projektet bliver fulgt tæt af konsulentfirmaet Rambøll, som dels skal undersøge, hvordan medlemmer, frivillige og bestyrelser oplever det, der sker i klubmiljøerne flere gange i løbet af projektet, og dels skal afdække, hvilke barrierer og potentialer de ansatte møder i deres arbejde ude i foreningerne.

Netop den type viden har vi ikke meget af i Danmark, fremgik det af et oplæg af Karsten Elmose-Østerlund, der er lektor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Han trak på udenlandsk forskning i sit oplæg om, hvilke positive og negative konsekvenser der kan være ved en professionalisering af foreningslivet.

Som indgang til oplægget slog han fast, at der faktisk ikke er særligt mange ansatte i danske idrætsforeninger. Spørgeskemaundersøgelser, der har været sendt til idrætsforeninger i 2004, 2010, 2015 og 2021, viser, at andelen af trænere, der får løn, har ligget på omkring 15 pct. siden 2004, mens der er en svag stigning i antallet af lønnede ledere fra 2 til 4 pct. i perioden fra 2010 til 2021.

Der er stor forskel mellem idrætsgrene, hvor der er klart flest lønnede trænere i ridning (54 pct.) og svømning (32 pct.) og færrest i skydning (4 pct.). Der er flest lønnede ledere i golf (7 pct.) og ridning (7 pct.) og igen færrest i skydning (2 pct.).

"Foreningens størrelse spiller også en ret stor rolle for, om man har lønnede trænere. F.eks. er der 32 pct. af trænerne i de største foreninger, som får løn, mens det kun er 9 pct. af trænerne, der er lønnede i de mindste foreninger," sagde Karsten Elmose-Østerlund.

Professionalisering kan have både positive og negative konsekvenser

Han gav derefter et hurtigt indblik i, hvad international forskning viser om positive og negative konsekvenser af at have ansatte i foreningerne. 

"Studier viser, at ved at professionalisere ledelsen og administrationen af foreninger, så bliver foreninger bedre rustet til at indgå i samarbejder og projekter med kommuner og organisationer med henblik på at fremme bevægelse og idræt for typisk nogle udsatte målgrupper i et lokalområde," sagde Karsten Elmose-Østerlund.

Foreninger med ansatte kan være mere villige til at indgå i indsatser med nye målgrupper, oprette nye aktiviteter og blive mere effektive i deres måde at agere på. 

Litteraturen viser også, at med ansættelser følger en centralisering og formalisering, som måske er en mere neutral konsekvens.

Endelig viser forskningen, at der kan opstå konflikter mellem frivillige og lønnede i en forening om, hvad der skal aflønnes, og hvad der skal være frivillige opgaver. 

"Ser vi på medlemsniveauet, så opfatter mange medlemmer processen positivt, fordi kvaliteten bliver øget i de tilbud, man får. Men omvendt kan det også føre til et lavere engagement blandt medlemmer, hvor færre engagerer sig i demokratiske forsamlinger," fortalte Karsten Elmose-Østerlund.

Ansættelser kan give mod og styrke sammenhængskraften

Under sessionen på idrætsmødet løftede Martin Bro sløret for nogle af de første resultater fra Rambølls arbejde med at opsamle foreningernes erfaringer med at få en ansat ombord.

På positivsiden står meget, der ligner de positive erfaringer fra internationale studier. Foreningerne oplever nemlig, at ansættelserne kan styrke den lokale sammenhængskraft, fordi den ansatte kan være opsøgende i forhold til skoler, SFO'er og dagtilbud og kan binde nogle foreninger sammen omkring nogle bestemte tilbud.

Ifølge Rambølls undersøgelse får foreningerne også noget mod af få en ansat.

"Altså det at få en person, der kan være med til at drible med tingene og en stabiliserende kraft i forhold til nye ideer, der skal prøves af, det har en kraft ind i bestyrelserne, som tør noget mere, fordi de ved, at de har en ansættelse, der kan være med til at få tingene videre," fortalte Martin Bro.

De ansatte kan også have en stor værdi i forhold til det interne arbejde i foreningen.

"De har fået en faciliterende kraft, som kan være med til at tænke nogle tanker og sætte noget retning, som de måske ikke selv har gjort. De kan også være med til at sætte struktur på noget, for eksempel hvordan man inddrager unge," fortalte Martin Bro. 

Forventningsafstemning og bredt ejerskab er vigtigt

Martin Bro rundede sin præsentation af med at fortælle om nogle af de udfordringer, som Rambølls undersøgelse viser, at foreningerne og de ansatte oplever i processen.

"Rambøll pointerer, at det kan være svært, hvis der ikke har været en indledende forventningsafstemning om den ansattes mandat, eller hvis der er for smal en organisering og et for lille ejerskab i foreningen omkring ansættelsen. Altså at toppen af foreningen har besluttet noget, men har glemt at få involveret de personer længere nede i foreningen, særligt de frivillige trænere, som rent faktisk skal være med til at udmønte nogle af initiativerne," sagde Martin Bro.

Ansættelserne i FIBU-projektet er to-årige, og det kan også være svært, viser Rambølls undersøgelse.

"Foreningerne kan faktisk godt have relativt svært ved den der to-årige horisont og svare på, hvor de egentligt gerne vil være henne om to år. Så nogle gange bliver det også en meget topstyret beslutning, der tages," sagde Martin Bro.