Nej til flytning af kampe
Skal højrisikokampe i fodbold spilles i kirketiden? Under Folketingets høring om hooliganisme, kom det frem, at politiet overvejer muligheden, men både DBU og fanforskere siger nej.
Står det til politiet, skal højrisikokampe mellem FCK og Brøndby i fremtiden kunne flyttes til søndag formiddag i kirketiden for at undgå uroligheder med voldelige supportere. Forslaget var det mest kontroversielle, da Folketingets retsudvalg og kulturudvalg den 29. januar i fællesskab afholdt høring om, hvordan man bedst muligt undgår hooliganisme ved fodboldkampe. Vicepolitidirektør Allan Nyring fra Nationalt Operations- og Beredskabscenter under Rigspolitiet argumenterede med, at en sådan flytning af kampe efter skotsk forbillede kan lægge en kraftig dæmper på potentielle hooligans. F.eks. gik man fra ca. 200 til blot fire anholdelser, sidst de to arvefjender Rangers og Celtic blev bedt om at spille i morgendisen. Politiet er nu i gang med at undersøge de juridiske muligheder for at diktere ændrede kamptidspunkter.
Rammer de forkerte
Juridisk volder et sådan forslag dog flere problemer – bl.a. fordi en fodboldkamp er et privatarrangement, som politiet skal have hjemmel i loven til at flytte rundt på.
Men også politisk er forslaget kontroversielt, selv om Allan Nyring umiddelbart fik opbakning fra blandt andre Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, der mente, at sådanne tiltag bør undersøges nærmere. Formanden for DBU’s Etiske Udvalg, Per Larsen, mente, at forslaget var urealistisk, og at det under alle omstændigheder måtte være sidste udvej. Han opfattede kampflytninger som et drastisk tiltag, fordi man vil genere mange tusinde tilskuere og tv-seere for at komme nogle få ballademagere til livs. I stedet bør klubberne tage et større ansvar og prøve at løse problemerne i fællesskab. Ligeledes mente Per Larsen ikke, at hooliganregisteret var brugt nok, da der pt. kun er 19 registreringer, og at man også skulle forsøge at få klubberne til at tage et større ansvar.
Dialog skaber forståelse
Fanforskerne, Jonas Havelund og Kristian Rasmussen fra Institut fra Idræt ved Aarhus Universitet, mente heller ikke, at kampflytning er den rette løsning.
De afviste bl.a. politiets argument om, at den mindre indtagelse af alkohol vil betyde færre uroligheder. Ifølge Kristian Rasmussen viser forskningen, at alkohol ikke er den store katalysator for uroligheder. Til gengæld kan euforisende stoffer være et større problem, men indtagelsen af disse stoffer vil ikke nødvendigvis blive mindre, hvis man ændrer på kamptidspunktet, vurderede de to forskere. De understregede i stedet, at bedre dialog mellem fans og politi ofte kan løse problemerne, inden de opstår. Bl.a. fordi mange konfrontationer mellem fan og politi bygger på misforståelser af forskellig art.
Fansene blev ikke hørt
Afslutningsvis undskyldte formanden for Kulturudvalget, Karin Nødgaard (DF), at der ikke blev tid til at høre supporternes holdninger til, hvordan man bedst bekæmper uroligheder på de danske fodboldstadions.
Dette blev mødt med undren hos landets to største fanfraktioner, Brøndby Support og FCK Fan Club, der begge var mødt op med håbet om at blive hørt. Ironisk blev det bemærket fra en Brøndby-supporter, at man forskede i dem, talte om dem, lovgav om dem, men man ønskede åbenbart ikke at høre, hvad de selv havde at sige til problematikken.