Nej til skærpelse af dopingstraffe

Regeringen ønsker ikke at skærpe staframmen for besiddelse, distribution og salg af visse dopingstoffer som anabole steroider. På et åbent samråd i Folketingets kulturudvalg den 20. marts om regeringens dopingpolitik henviste regeringen repræsenteret af kultur, sundheds- og justitsministrene til Rigsadvokaten, der i en udtalelse konkluderer, at der ikke er behov for at skærpe den nuværende strafferamme på op til to års fængsel. Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative havde taget initiativ til samrådet, hvor Venstres Martin Geertsen henviste til, at nabolandene Sverige og Norge har højere straframmer, og at Anti Doping Danmark har advaret om, at Danmark kan ende som et transitland og smørhul for salg og distribution af dopingmidler. Men ifølge regeringen er sådanne mulige fremtidsscenarier ikke et argument for at skærpe loven her og nu. ”Hvis Rigsadvokaten vender tilbage og mener, at der er behov for at øge strafferammen, så vil vi lytte til ham… Vi er sådan set ikke afvisende over det, men vi mener, at behovet og problemet skal være til stede,” sagde sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Politiet har tilstrækkelige redskaber

Rigsadvokat Svend Larsen peger i sin udtalelse på, at antallet af sager har været støt stigende i de seneste fem år, og at flere politikredse selv vurderer at have tilstrækkelige efterforskningsmuligheder. Desuden har der ikke været eksempler på, at sager måtte opgives, fordi politiet manglede de nødvendige redskaber – f.eks. telefonaflytning. 

Netop redskaber som telefonaflytning kan normalt kun benyttes i sager med en strafferamme på seks år eller mere, og enkelte politikredse har over for Rigsadvokaten fremhævet, at en højere straframme kunne sikre flere beviser i dopingsagerne. Det samme fremhævede den tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K) under samrådet. Men i sin udtalelse vurderer Rigsadvokaten, at telefonaflytning og lignende metoder er meget vidtgående og bør stå i forhold til lovovertrædelsens grovhed. I dag sidestilles dopingmidler med euforiserende stoffer som cannabis og ikke narkotika, der ifølge Rigsadvokaten kan skabe en mere stærk og ødelæggende afhængighed.

Anbefalinger om motionsdoping er på vej

På mødet spurgte Karin Nødgaard (DF) også til dopingkontrollen i landet fitnesscentre, herunder muligheden for centralt register for alle dopingdømte, og det forebyggende arbejde i landets fitnesscentre. 

Men her vil kulturminister Uffe Elbæk afvente den længe ventede rapport fra en arbejdsgruppe under Kulturministeriet med repræsentanter fra idrætsorganisationerne, Anti Doping Danmark og de kommercielle fitnesscentre, inden han går i tættere dialog med Folketingets partier. Arbejdsgruppen har set på kontrolindsatsen i de kommercielle fitnesscentre og samtidig undersøgt fordele og ulemper ved at gøre dopingkontrollen obligatorisk i alle centre. I dag er det frivilligt, om kommercielle fitnesscentre vil indgå i et samarbejde om dopingkontrol med Anti Doping Danmark. På det danske EU-formandskabs idrætskonference Sportvision2012 i Bella Centeret den 19.-20. marts skitserede Anti Doping Danmarks formand, Jens Evald, nogle af de spørgsmål, som er blevet vendt under arbejdet. Det gælder bl.a. mulighederne for at billiggøre og forenkle selve testningen, skabe et fælles register for alle dopingdømte og indføre obligatoriske kontrolmodeller. Men det er stadig usikkert, om det lykkes at skabe fuld konsensus i arbejdsgruppen om alle anbefalinger. Eksempelvis har brancheforeningen for de kommercielle fitnesscentre, DFHO, været fortalere for at fastholde en frivillig ordning, hvor Anti Doping Danmark mere opfattes som en samarbejdspartner end en tilsynsmyndighed, mens de store idrætsorganisationer DIF og DGI har argumenteret for obligatorisk dopingkontrol. Uffe Elbæk forventer, at arbejdsgruppens rapport ligger klar senere på foråret.