Norske byer kæmper om vinter-OL
Norges Idrettsforbund og Olympiske Komité har sat et udskilningsløb i gang, som afgør, hvilken by der skal køres i stilling til vinter-OL i 2018.
Få lande kan som Norge vælge og vrage mellem egnede værtsbyer, når det gælder vinter-OL.
Tre byer mødte således op, da Norges Idrettsforbund (NIF) med et informationsmøde den 10. august åbnede det udskilningsløb, der inden for et halvt år afgør, hvilken by det norske idrætsforbund satser på som kandidat til vinter-OL i 2018.
Tromsø og Trondheim har allerede besluttet at gå efter OL. Oslo mangler stadigt grønt lys politisk, men deltog i mødet og ventes at følge efter.
Også andre byer kan i princippet lægge billet ind. Det gælder fx Lillehammer, der var vært for OL i 1994, men som i givet fald må acceptere rollen som outsider. Tromsø og Oslo nævnes som forhåndsfavoritter i den norske presse.
Lang procedure Byerne skal senest den 19. februar 2007 aflevere deres ansøgningsmateriale, hvorefter et firemandsudvalg under NIF vurderer projekterne ud fra faktorer som anlægskvalitet, naturforhold, overordnet koncept, infrastruktur og generel attraktivitet.
Herefter er det op til bestyrelsen i Norges Idrettsforbund at vælge den endelige kandidat og sikre de nødvendige statsgarantier. Efter planen skal det være på plads hen på efteråret 2007.
Da Tromsø satsede på at få OL i 2014, mislykkedes det at få staten til at garantere for budet, men med en længere tidshorisont skulle udsigterne være bedre denne gang. Desuden er de politiske forhold ændrede efter regeringsskiftet i 2005.
Livlig debatDen omfattende proces har allerede sat gang i en livlig debat - ind imellem garneret med en god portion selvbevidst og ganske veloplagt lokalpatriotisme.
F.eks. skriver strategi- og kommunikationsrådgiveren Bjørn B. Jacobsen i Tromsø-dagbladet Nordlys, at 'pulserende Tromsø' med sin nordlige og spektakulære placering repræsenterer en ny form for "eksotiske vinterlege – et produkt som både IOC og de store globale tv-netværk behøver og leder efter” oven på et OL i Torino, som ifølge Bjørn B. Jacobsen sendte søvndyssende tv-billeder ud til verden.
Af samme grund konkluderer han, at Tromsø er det eneste realistiske bud på et norsk vinter-OL, og at hele udvælgelsesprocessen derfor er spild af tid og penge.
Det er de næppe enige om i hele Norge.