Ny bog om den danske fitnesshistorie
Idans nye bog, ’Fra muskelmasse til massebevægelse’, fortæller historien bag den danske fitness-sektor og dens internationale forudsætninger. Bestil bogen nu.
Danskerne dyrker fitness som aldrig før. Omkring 380.000 danskere har et medlemskort til et privat fitness-center. Idans nyeste udgivelse, bogen ‘Fra muskelmasse til massebevægelse’, giver nu et nuanceret indblik i den kommercielle fitness-sektors ukendte og ofte underholdende historie. Fra de første stærke mænd til dagens strømlinede fitness- og wellnescentre. Samtidig fortæller bogen om de internationale forudsætninger for den hjemlige fitness-sektor, ligesom den diskuterer de væsentlige udfordringer, som den kommercielle købeidræt i dag stiller foreningsidrætten over for. Bogen retter sig mod ansatte og aktive i fitness-sektoren, som ønsker indsigt i branchen, samt alment idrætsinteresserede og studerende med interesse for idrættens kommercialisering og kropskulturens historie. ’Fra muskelmasse til massebevægelse - indblik i den kommercielle fitness-sektors historie’ koster 250 kr. plus forsendelse og kan bestilles ved at sende en mail til idan@idan.dk. Bogenkan også downloades Idans vidensbank som pdf-fil. Bogen, der er skrevet af Kasper Lund Kirkegaard, indgår i projektet ’Sved for millioner’. Som led i dette projekt har Idan desuden udgivet rapporten ’Overblik over den danske fitness-sektor’, der beskriver den danske fitness-sektor på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommercielle og ikke-kommercielle fitnesscentre.