Ny rapport: Sæsonvariationer og livsbegivenheder gør, at vi skifter ud og ind af idrætten

I en periode på 18 måneder har Idrættens Analyseinstitut (Idan) fulgt en gruppe af danskere for at se, hvad der sker med deres idrætsvaner, og om de bliver påvirket af personlige begivenheder som for eksempel skilsmisse, nyt job eller ny uddannelse.

Undersøgelsen ’Ændringer og udvikling i danskernes idrætsvaner over tid’ viser blandt andet, at både børn og voksne i høj grad skifter ind og ud af idrætten. 

Undersøgelsen foregik fra slutningen af 2020 frem til begyndelsen af 2022, og i den periode var 58 pct. af børn og unge i alderen 7-15 år idrætsaktive, mens 36 pct. skiftede mellem at være aktiv eller inaktiv mindst én gang. 5 pct. dyrkede slet ikke sport og motion.

Det er dog vigtigt at huske på, hvornår undersøgelsen fandt sted.

”Selvom corona efterhånden er ved at være glemt, så bliver man nødt til at have det in mente, når man skal analysere på resultaterne, for det er klart, at perioderne med nedlukninger osv. har haft en indflydelse på danskernes idrætsvaner,” siger Frederik Petersen, der er analytiker i Idan og har haft ansvar for undersøgelsen.

Figur 1: Ændringer i idrætsstatus i perioden fra ultimo 2020 til primo 2022 (pct.)

Figuren viser andelen af børn og unge samt voksne, der (1) har skiftet status mindst én gang i perioden - dvs. er gået fra f.eks. at være inaktiv til aktiv eller omvendt, (2) været inaktiv hele perioden, og (3) aktiv i alle runder af undersøgelsen (n=1.175; n=1.852).

For de voksne gælder det samme mønster. Her har 40 pct. af de voksne danskere skiftet idrætsstatus mindst én gang – altså gået fra at være aktiv til inaktiv eller omvendt. Til gengæld har 15 pct. været inaktive i hele perioden, mens 45 pct. har været aktive i alle undersøgelsesrunder.

Den enkeltes idrætsvaner er altså ikke de samme hen over for eksempel et år, og derfor kan der godt være flere, som har været aktive henover en længere tidsperiode, end dem, der siger, at de normalt dyrker sport og motion lige nu, forklarer Frederik Petersen.

”Når vi kigger på hver af de fire undersøgelsesrunder, som rapporten dækker over, angiver 70 pct. af de voksne, at de normalt dyrker sport og motion på lige præcis det tidspunkt. Men hvis vi kigger på hele undersøgelsesperioden, så har 85 pct. været idrætsaktive mindst én gang,” siger han.

Tallet er endnu højere for børn og unge, hvor 95 pct. har været idrætsaktive mindst én gang.

”Det nuancerer billedet i forhold til de tilbagevendende undersøgelser, vi laver af danskernes motions- og sportsvaner hvert fjerde år, hvor vi kun får et øjebliksbillede. Denne undersøgelse tyder på, at idrætsdeltagelsen er mere flydende og dynamisk,” siger han.

Der dyrkes flere aktiviteter og idræt på egen hånd om sommeren

Årstiden er potentielt ét ud af mange forhold, der kan få os til at starte eller stoppe med at dyrke idræt og dermed bidrage til den flydende og dynamiske idrætsdeltagelse.

Undersøgelsen har derfor også set på, om sæsonvariationer har betydning for, hvordan og hvor meget vi dyrker idræt. I forhold til den generelle idrætsdeltagelse ser det ikke ud til, at tidspunktet på året betyder noget, men det kan betyde noget for, hvad man dyrker og i hvilken sammenhæng.

”Rapporten viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem sæsonvariationer og den generelle idrætsdeltagelse. Til gengæld kan vi se, at der for eksempel er større tendens til at dyrke privat idræt og fitness i efterårs- og vinterperioden, mens børn har større tendens til at dyrke idræt på egen hånd om sommeren,” siger Frederik Petersen.

Derudover er der en tendens til, at børn og unge dyrker flere forskellige idrætsaktiviteter om foråret og sommeren sammenlignet med efterår og vinter.

”Når vi kan se, at så mange skifter ud og ind af idrætten i løbet af en periode, betyder det for eksempel, at idrætsforeninger og andre udbydere af idræt skal være klar på både at sige på gensyn til nuværende medlemmer og byde velkommen til nye eller tidligere medlemmer,” siger Frederik Petersen.

Undersøgelsen nuancerer betydningen af livsbegivenheder

Undersøgelsen ser også på, om forskellige livsbegivenheder såsom at blive skilt, at ens forældre bliver skilt eller får en ny partner, skole- eller jobskifte eller flytning har betydning for, om vi dyrker idræt eller ej, og i hvilken sammenhæng vi gør det.

”Man betragter typisk sammenhængen mellem livsbegivenheder og idrætsvaner ud fra en idé om, at alle har begrænsede ressourcer i deres hverdag, og at én aktivitet derfor nogle gange kan være på bekostning af en anden,” forklarer Frederik Petersen.  

For eksempel kan man forestille sig, at tilbøjeligheden til at fravælge sport og motion er større, hvis man bliver sat under pres af en større forandring i ens liv.

”Vores undersøgelse bekræfter delvist, at nogle livsbegivenheder har en negativ indflydelse på vores idrætsdeltagelse på både kort og langt sigt. Til gengæld er der også noget, der peger på, at nogle former for livsbegivenheder kan fremme nogle idrætsvaner,” siger Frederik Petersen.

For børn og unge har det at flytte, eller at en forælder får en ny partner, en negativ effekt på at dyrke idræt generelt. Samtidig er der lavere sandsynlighed for, at disse børn dyrker idræt i en forening, sammenlignet med børn og unge der ikke har oplevet de samme livsbegivenheder.

Tabel 1: Oversigt over resultaterne for livsbegivenheder blandt børn og unge