Ny viden: Piger og unge kvinder ønsker, at sport skal være et frirum

Piger og unge kvinder halter bagefter drenge og unge mænd i forhold til at dyrke sport og motion. Det viser Idrættens Analyseinstituts (Idan) nye notat ’Piger og unge kvinders motions- og sportsvaner 2024’.

De tendenser var allerede tydelige i 2016, da Idan for første gang satte særskilt fokus på pigernes idrætsvaner, og otte år senere har Idan fulgt op på denne undersøgelse med støtte fra Lokale og Anlægsfonden. 

Overordnet viser resultaterne fra 2024, at der ikke er nogen substantiel forskel mellem kønnene blandt de yngste børn. Til gengæld er der allerede i 13-15-årsalderen færre piger, der dyrker sport og motion, i forhold til drenge i samme aldersgruppe, og forskellen mellem kønnene stiger yderligere blandt de 16-19-årige, forklarer Cecilie Rohde Andersen, der har skrevet notatet sammen med chefanalytiker Maja Pilgaard og junioranalytiker Anton Hvidbjerg Munch. 

Figur 1: Andel, der dyrker sport/motion, fordelt på køn og alder (pct.)

Forskellen kan også ses på, hvor meget tid pigerne og de unge kvinder i gennemsnit bruger på sport og motion om ugen. Her sker der et drastisk fald på halvanden time for aldersgruppen 16-19 år, mens tidsforbruget topper for drenge i samme alder.

”Det betyder, at vi faktisk ser en forskel på næsten tre timers aktivitet om ugen mellem de unge mænd og kvinder lige præcis i denne aldersgruppe. Det kan der være mange årsager til, og nogle af dem kan muligvis forklares med, at de dyrker forskellige typer af aktiviteter,” siger Cecilie Rohde Andersen.

Figur 2: Gennemsnitligt tidsforbrug på motion og sport pr. uge

Hun peger på, at fodbold er den mest populære aktivitet blandt drenge, og her varer en træning typisk et par timer, og så er der kamp i weekenden. I modsætning til det varer styrketræning og løb, som er pigernes foretrukne aktivitet i denne aldersgruppe, typisk kortere tid.

Pres fra andre arenaer fylder

Mange unge kvinder peger dog også på praktiske barrierer. For eksempel svarer over dobbelt så mange kvinder som mænd mellem 16-19 år, at de har svært ved at få organiseret mere sport og motion i deres hverdag, og flere kvinder end mænd mangler overskud til at være mere aktive.

Det handler dog ikke om manglende lyst. Faktisk er der stort set ingen unge kvinder på tværs af aldersgrupperne, der svarer, at grunden til, at de ikke er mere aktive, er, at de ikke er interesseret i det. Det står i kontrast til de omkring 15 pct. af de unge mænd, som faktisk peger på netop manglende interesse som en grund til ikke at dyrke mere motion.

Der er også forskel på, hvad der motiverer henholdsvis piger og drenge. For eksempel betyder følelsen af at have et frirum gennem sport og motion særligt meget for de unge kvinder, og for aldersgruppen 16-19 år er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der vægter frirum som et vigtigt motiv. 

”Det taler jo ind i de samfundstendenser, der er oppe til debat om unges trivsel, hvor det tyder på, at piger er mere pressede end drenge. Når pigerne vægter frirummet højt, kan det være et tegn på, at der er andre ting i denne periode, som tager fokus,” siger Maja Pilgaard. 

Ifølge en undersøgelse lavet af Børns Vilkår føler flere piger end drenge sig for eksempel presset af skolearbejde, og ifølge BørneTelefonen, som er en del af Børns Vilkår, føler mange, at de ikke kan gøre det godt nok i skolen, og at kapløbet om gode karakterer forhindrer dem i at dyrke deres fritidsinteresser. 

”Selvom undersøgelsen kun fokuserer på børn op til 9. klasse, er det ikke utænkeligt, at de samme tendenser gør sig gældende for de lidt ældre, og måske føles presset endda endnu større på ungdomsuddannelserne,” foreslår Maja Pilgaard.

Derfor er det ifølge chefanalytikeren vigtigt at se på, hvordan man kan få skabt nogle præstationsfrie rammer, som kan give de unge piger det frirum, de higer efter. 

Idræt ses primært som et frirum for dem, der allerede er aktive

Internt blandt pigerne er der dog også forskel på, om man overhovedet oplever, at sport og motion er et frirum. Undersøgelsen viser faktisk, at det primært er piger og unge kvinder, som allerede ér aktive, der ser idræt på den måde.

”Måske fordi dem, der ikke er aktive, forbinder idræt med noget, hvor man skal præstere. Det taler yderligere for, at det er noget, man har fokus på, hvis man gerne vil tiltrække flere piger og unge kvinder – måske særligt til foreningsidrætten,” foreslår Maja Pilgaard. 

Notatet viser nemlig også, at pigerne og kvinderne i højere grad og i en tidligere alder end drengene vælger foreningsidrætten fra og i stedet skifter den ud med aktiviteter på egen hånd eller i kommercielt regi.

”Det er der helt sikkert flere årsager til, og vi kan ikke på baggrund af tallene sige, om den ændrede organisering handler om, at man skifter interesser med alderen, eller om de mindre forpligtende organiseringsformer appellerer mere til de unge,” siger Maja Pilgaard. 

Til gengæld fremhæver Maja Pilgaard, at hele 20 pct. af de 13-15-årige piger svarer, at de stoppede til en aktivitet i foreningsregi, fordi de ikke kunne lide at være der, hvilket er 12 procentpoint flere end drenge i samme aldersgruppe. 

Der er dog sket en stigning fra 2016 til 2024 i andelen af unge kvinder, der dyrker foreningsidræt. Således er andelen steget fra 47 til 50 pct. blandt de 16-19-årige, fra 33 pct. til 40 pct. blandt de 20-24-årige, og fra 25-29-årige er andelen gået fra 28 til 36 pct. 

Det ændrer dog ikke ved, at det fortsat er et efterslæb i forhold til de unge mænd. Derfor er det også fortsat et fokusområde hos DIF, fortæller Frans Hammer, der er næstformand i DIF. 

"Der er klart en opmærksomhed på, hvordan vi bliver bedre til at rumme pigerne i teenageårene, hvor vi ser det største fravalg. Vi ser, at piger i højere grad end drenge vælger idrætten fra på grund af konkurrencefokus og utilfredshed med træningen. Det er et område, vi har særligt fokus på med uddannelse af 17.000 børnetrænere og en gennemgang af idrætternes konkurrencestruktur, så der er mere fokus på leg og læring,” siger Frans Hammer.

Vidt forskellige motiver for at dyrke sport og motion

Piger motiveres nemlig ikke nær så meget af konkurrence og det at forbedre sig som drenge, og i det hele taget har piger mange forskellige motiver for at dyrke motion på tværs af aldersgrupper.

Undersøgelsen viser således, at motiver som det at have det sjovt, være en del af et fællesskab, blive bedre til sport og motion og bruge tid med venner og familie bliver mindre vigtige for pigerne i takt med alderen. 

Faktisk er der langt flere piger i 10-15-årsalderen, som svarer, at de ikke er aktive, fordi de gerne vil være sammen med venner og familie. 

Figur 3: Piger og unge kvinders grunde til at dyrke sport/motion (pct.)

Der er altså noget, der tyder på, at piger – når de kommer op i de sene teenageår – dyrker sociale relationer uden for sports- og motionskonteksten, mens det omvendte er tilfældet for drenge og unge mænd. 

For pigerne bliver det til gengæld vigtigere med alderen at holde sig i god form, være sunde, få en flot krop samt have et frirum. For eksempel dyrker hele 84 pct. af de 25-29-årige sport og motion for at holde sig i form og være sunde, mens det kun er 30 pct. af de 10-12-årige, der nævner det som en vigtig grund.

”Selvom det her bliver ret karikeret sat op, og der unægtelig forekommer rigtig mange gode fællesskaber i pige- og kvindesport, er det nærliggende at se nærmere på, hvilke rammer man kan sætte op for piger og kvinders deltagelse i sport og motion, som gør det mere tilgængeligt for dem at organisere i hverdagen, og gøre det nemmere at kombinere sport og motion med sociale relationer på de præmisser, som appellerer til piger og kvinder,” siger Maja Pilgaard. 

Hun hæfter sig samtidig ved, at det tilsyneladende er vanskeligt at skabe de rette tilbud, og påpeger, at skabe præstationsfrie rum langt fra er et nyt fokus i foreningsidrætten. 

”Faktisk er det et fokus, vi har gentaget igen og igen, ligesom mange andre aktører og idrættens hovedorganisationer italesætter det med jævne mellemrum. Men det er ser ud til at være en meget svær opgave for de lokale foreningstilbud at løse,” siger hun.