Nyt notat: Grobunden for et aktivt liv kan ligge i tidlig kropslig dannelse blandt børn

Tidligere undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner viser, at der er sammenhæng mellem trivsel og idrætsdeltagelse i foreningslivet. Nu viser et nyt notat fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), at der også er større sandsynlighed for at dyrke foreningsidræt, hvis man har et højt niveau af kropslig dannelse. 

I ’Danskernes motions- og sportsvaner 2024’ har Idan spurgt til, hvad danskerne tænker om deres egne evner inden for sport og motion, hvor sjovt de synes, forskellige aktivitetstyper er, samt deres kendskab til forskellige begreber inden for sport og motion. 

Spørgsmålene er udviklet af Peter Elsborg, der er ph.d. i idrætsvidenskab fra Københavns Universitet og Paulina Melby, der er postdoc fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, som begge har samarbejdet med Idan om dette tema i undersøgelsen. 

”Det er et forsøg på at indfange det, man i forskningens verden kalder physical literacy, og som på dansk bedst kan oversættes til kropslig dannelse. Det beskriver de forudsætninger, vi har for at deltage meningsfuldt i fysisk aktivitet gennem hele livet, men den kropslige dannelse udvikler sig også i takt med, at vi får flere erfaringer med bevægelse,” siger Rasmus Bang Borup, der er analytiker i Idan. 

Ifølge forskerne hænger et højt niveau af kropslig dannelse sammen med en øget sandsynlighed for at deltage i nuværende og fremtidig fysisk aktivitet. Kropslig dannelse består af tre dimensioner:

• Kognitiv: F.eks. hvor stort et kendskab man har til forskellige begreber om sport og motion
• Affektiv: F.eks. hvor sjovt man synes, sport og motion er, og hvor god man selv føler sig til det
• Fysisk: F.eks. hvor god man objektivt set er til forskellige sports- og motionsaktiviteter.

I undersøgelsen bruger Idan dog et reduceret mål for kropslig dannelse, da ’fysisk’ ikke er en del af spørgsmålene.

Kropslig dannelse har betydning for deltagelse i sport og motion

Som det fremgår af figur 1, viser undersøgelsen for det første, at et stort flertal placerer sig selv lidt over midten, hvilket svarer til middel til højt niveau af kropslig dannelse. Figur 1 viser også, at børnene generelt ligger lidt højere end voksne på det samlede mål for kropslig dannelse, og at der er få deltagere i undersøgelsen, som enten har meget høj eller meget lav kropslig dannelse. 

“Børnenes selvtillid er helt i top, og de synes faktisk også ret godt om at bevæge sig. Det er jo et ret godt udgangspunkt for danske børns bevægelsesglæde, selvom der jo også er børn, som ikke er så begejstrede,” udtaler Rasmus Bang Borup. 

Figur 1. Svarfordelinger blandt børn og voksne i forhold til det samlede mål for kropslig dannelse (antal respondenter)

Ligesom teorien om kropslig dannelse foreskriver, viser figur 2, at der også er en tydelig, stærk sammenhæng for både børn og voksne, hvor sandsynligheden for at dyrke sport eller motion stiger i takt med øget niveau af kropslig dannelse (figur 2).

Figur 2: Andel af børn og voksne, der normalt dyrker sport eller motion, fordelt på niveauer af kropslig dannelse (pct.)

”Resultaterne tyder på, at der kan være god grund til tidligt i livet at fokusere på at give børn kendskab, kompetencer og en tro på sig selv inden for et bredt spektrum af aktiviteter, fordi vi ved, at det kan hænge sammen med, hvor tilbøjelige de er til at dyrke sport og motion og dyrke forskellige aktiviteter. Det ser ud til, at det også præger deltagelsen senere i livet,” siger Rasmus Bang Borup. 

Han henviser blandt andet til, at 58 pct. af børn med et lavt niveau af kropslig dannelse deltager i sport og motion, mens det gælder for 97 pct. af dem, der har et højt niveau. Børn med lavt niveau af kropslig dannelse dyrker i gennemsnit 2,4 aktiviteter, mens børn med et højt niveau af kropslig dannelse dyrker 4,2 aktiviteter i gennemsnit. 

“Man kan udlægge det sådan, at erfaringer med forskellige typer af aktiviteter både skaber en bredere selvtillid og øger kendskabet og glæden ved forskellige bevægelsesformer og dermed det samlede niveau af kropslig dannelse. Og vi kan se, hvordan det også blandt voksne er med til at øge sandsynligheden for deltagelse, så børns møde med mange forskellige aktiviteter er et godt greb, hvis man vil forberede børn på livslang bevægelsesglæde,” siger Rasmus Bang Borup.

Samtidig understreger han, at kropslig dannelse i princippet kan opøves i alle livsfaser: 

”Det er vigtigt at understrege, at den kropslige dannelse ikke kun formes i barndommen. Det er altså aldrig for sent at arbejde for at øge niveauet af kropslig dannelse, da erfaringer med bevægelse kan øge både kompetencerne og bevægelsesglæden, hvis der er det rette fokus i træningen.” 

Kropslig dannelse øger sandsynligheden for at dyrke foreningsidræt

Der er ikke kun en stærk sammenhæng mellem kropslig dannelse og idrætsdeltagelse generelt. Høj kropslig dannelse øger også sandsynligheden for at dyrke idræt i en forening – både som barn og voksen (voksne er vist i figur 3).

Figur 3. Andel af voksne, der dyrker aktiviteter i forskellige regi, fordelt på niveauer af kropslig dannelse (pct.)

Faktisk er der en større andel af både børn og voksne med højt niveau af kropslig dannelse i foreningslivet sammenlignet med de børn og voksne, der scorer lavt på kropslig dannelse. 

”Det ser ud til, at foreningslivet tiltaler dem, der har god kropslig dannelse. Samtidig må man forvente, at børn, der bliver sendt til foreningsidræt i en tidlig alder, hurtigt øger den kropslige dannelse. Ligesom med så meget andet kan vi ikke præcist afdække hønen eller ægget, men i virkeligheden forstærker de to elementer jo nok hinanden,” påpeger Rasmus Bang Borup. 

Det er vigtigt at være opmærksom på i foreningslivet, hvis man ønsker at få så mange som muligt til at bevæge sig i hverdagen, mener han. 

”For bagsiden af den stærke sammenhæng mellem foreningsdeltagelse og kropslig dannelse er, at dem som ikke er en del af foreningslivet potentielt står tilbage med både lav grad af selvtillid, kendskab og måske også glæde ved at bevæge sig,” siger Rasmus Bang Borup.

Men man kan vælge at arbejde ud fra den tese, der hedder, at foreningslivet ikke ser ud til at være for dem, der ser sig som dårlige til sport, siger analytikeren.

”Det er jo ikke, fordi der er en formel barriere, hvor man ikke må være med, hvis man ikke har høj kropslig dannelse, men der kan være tale om en uformel adgangsbarriere, hvor nogle forbinder foreningsidræt med noget, der er uoverskueligt, eller hvor man skal have kompetencer for at kunne være med,” siger Rasmus Bang Borup. 

Derfor handler det ifølge ham om at have fokus på at skabe aktiviteter, hvor man arbejder med at opbygge kompetencer i en tryg ramme, uanset hvilke forudsætninger man kommer med i udgangspunktet. 

Det er sjovere, hvis man er god

Men først og fremmest skal man have overbevist målgruppen om, at sport og motion kan være sjovt, selvom man måske ikke selv synes, man er god til det, understreger Rasmus Bang Borup. 

Undersøgelsen peger nemlig på, at der er forskel på, hvad der motiverer dem, der har henholdsvis høj og lav grad af kropslig dannelse. Det at holde sig i form og være sund motiverer 52 pct. af dem, der har lav kropslig dannelse, men hele 81 pct. af dem, der har høj kropslig dannelse. 

’At have det sjovt’ er den andenstørste motivation blandt voksne med høj kropslig dannelse, mens den slet ikke er i top-3 for de voksne, der har lav kropslig dannelse. 

Således er der 40 pct. blandt den første gruppe, der motiveres af at have det sjovt, mens det kun gælder for 15 pct. af den anden gruppe voksne. 

"Intuitivt er det jo ikke så overraskende, at ting bliver sjovere, når man oplever at være god til det eller i hvert fald oplever fremskridt i sin mestring. Derfor giver det god mening at skabe tilbud med en god balance med fokus på den enkeltes udvikling, uden at det kammer over og bliver til et præstationspres," siger Rasmus Bang Borup.